A4 Job

Vi søger en erfaren konsulent, der vil være med til at løfte arbejdsmiljøindsatsen i Danmark

Vi søger en erfaren konsulent, der vil være med til at løfte arbejdsmiljøindsatsen i Danmark

Ansøgningsfrist:
5. december 2025

Vil du være med til at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på danske arbejdspladser?

 

I BFA understøtter vi arbejdspladser i at skabe et godt arbejdsmiljø gennem forløb, netværk og materialer, der omsætter viden til handling. Vi søger en erfaren konsulent til BFA’s Besøgsteam. Så hvis du vil bidrage til at udvikle og gennemføre forebyggende arbejdsmiljøindsatser og andre tiltag, som understøtter arbejdspladserne, kunne det være lige dig, vi søger.

Om vores besøgsteam
Du bliver en del af et engageret team med fire konsulenter, en projektmedarbejder og en teamleder. Vores opgaver kræver, at vi arbejder tæt sammen, ofte i makkerpar, deler viden og udvikler metoder og faglige tilgange på tværs. Teamet er fordelt rundt i landet og mødes både fysisk i København og online, så du kan have base, hvor du bor – i København, på Fyn eller i Jylland.

Vi lægger vægt på et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, hvor der er plads til sparring, faglig fordybelse og idéudvikling.

Dine opgaver
Med afsæt i BFA’s materialer skal du:

  • Udvikle og gennemføre skræddersyede forløb i samarbejde med arbejdspladser.
  • Designe og facilitere workshops, dialoger, webinarer og netværk, der matcher målgruppernes behov.
  • Vejlede og understøtte ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre nøglepersoner.
  • Videreudvikle BFA’s tilbud og materialer sammen med kolleger og teamleder.
  • Bidrage til at styrke viden om, hvad der gør arbejdsmiljøindsatser virkningsfulde.

 

Din profil
Du har lyst til at udvikle dig sammen med os og bidrage til et samarbejdende, fagligt stærkt miljø. Du kan arbejde selvstændigt og trives i samarbejde og fællesskab med andre, hvor man deler idéer og bygger videre på hinandens erfaringer.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • Relevant uddannelse på kandidatniveau (fx organisationspsykologi, arbejdslivsstudier el.lign.).
  • Erfaring som konsulent, gerne suppleret med konsulentuddannelse.
  • Solid arbejdsmiljøfaglig viden, særligt om systematisk arbejdsmiljøarbejde og psykisk arbejdsmiljø, herunder gerne vold, trusler og chikane.
  • Har god organisationsforståelse og erfaring med at indgå i dialoger med både overordnede og decentrale niveauer i forskellige typer af organisationer.
  • Erfaring med facilitering, der omsætter viden til handling.
  • Forståelse for politisk styrede organisationer og MED/SU-/arbejdsmiljøsystemer.
  • Evne til at prioritere og styre flere opgaver samtidigt.

 

Det er en fordel, hvis du også har:

  • Kendskab til ulykkesforebyggelse og ergonomi.
  • Indblik i nogle af vores målgrupper – fx dagtilbud, hjemmepleje, hospitaler, uddannelsesinstitutioner eller offentlig administration.


Stillingen indebærer rejseaktivitet i Danmark (typisk 4-6 rejsedage om måneden i gennemsnit).

 

Vi tilbyder

  • En stilling med stor frihed og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil.
  • Meget meningsfulde opgaver også med spændende udviklingspotentialer.
  • Fagligt fællesskab, tæt sparring og ledelsesopbakning.
  • Samarbejde på tværs af sekretariatets aktiviteter.
  • Fleksibel opgavetilrettelæggelse og mulighed for løbende kompetenceudvikling.
  • Adgang til et bredt netværk på tværs af regioner, kommuner, staten og arbejdsmarkedets parter.

 


Om BFA
Hos BFA udvikler vi vejledninger, materialer, workshops og konferencer, der gør det lettere for ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere at skabe et godt arbejdsmiljø. Vi omsætter viden til praksis gennem arbejdspladsrettede forløb, og andre indsatser, der styrker det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Vores aktiviteter retter sig mod arbejdspladser i social- og sundhedssektoren, undervisnings- og forskningsområdet samt offentlig administration – fx hospitaler, skoler, universiteter, daginstitutioner og hjemmepleje.

Du bliver en del af et sekretariat med 18 medarbejdere, som holder til centralt i Studiestræde i København. Vi arbejder hybridt med kolleger både på kontoret og med base på Fyn og i Jylland i et engageret og uformelt miljø med fokus på faglighed og trivsel.

Ansættelsesforhold


Stillingen:

  • er med tiltrædelse 1. februar 2026 - gerne før.
  • er på 37 timer pr. uge.
  • er midlertidig og løber til 31. december 2027.

Løn og vilkår fastsættes efter gældende overenskomst mellem den respektive organisation og KL samt lokalaftale.

 

Vil du vide mere?
Teamleder Nete Veje, tlf. 51 91 52 22 / nve@bfa.dk
Arbejdsmiljøkonsulent Trine Haldborg Andersen, tlf. 61 74 91 14 / tha@bfa.dk
Sekretariatschef Peter Klingenberg, tlf. 20 90 68 14 / pkl@bfa.dk

Læs mere om Besøgsteamet og de opgaver, du kommer til at beskæftige dig med: www.godtarbejdsmiljo.dk/konsulenthjaelp

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 5. december kl. 9.00.


Send ansøgning, CV og relevante bilag til råds- og projektsekretær Terese Thomsen på tth@bfa.dk.

Tidspunkter for samtaler

Første samtale: 10/12 (uge 50)
Anden samtale: 17/12 (uge 51)

GDPR