DEN DANSKE MODEL ER en helt unik aftalemodel, som i mere end et århundrede har været sin vægt værd i guld for det danske arbejdsmarked, herunder også det offentlige arbejdsmarked. Selve det, at vi har denne forhandlingsmodel mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, skaber en stabilitet på det danske arbejdsmarked, som gavner alle dele af samfundet.
Fremtiden for den danske model
Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?
Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.
Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten
Aftalemodellen har bevist sin robusthed både gennem samfundskriser og svære overenskomster. Seneste eksempel på, at den danske model har løst udfordringer på arbejdsmarkedet, så vi under corona-krisen. Her indgik Forhandlingsfællesskabet flere aftaler med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om medarbejdernes fleksibilitet i de såkaldte fælleserklæringer. Og det var i hvert fald noget, socialpædagogerne lænede sig ind i.
LÆS OGSÅ: Professor med forslag: Gør det sværere at strejke i det offentlige
Men tænk for eksempel også på overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor blandt andet spørgsmål om arbejdsgiverbetalt spisepause, lærernes arbejdstid og reguleringsordningen gik i hårdknude. Her endte uenigheden med et forlig takket være den danske model, og vi undgik derved en konflikt.
DEN DANSKE MODEL HAR ALTSÅ vist sig som et vigtigt og velafprøvet redskab, når vi skal udvikle de offentlige arbejdspladser. Og det skal vi! Vi har for eksempel i dag nogle kæmpe udfordringer på arbejdsmarkedet, herunder det offentlige. Blandt andet mangler vi simpelthen nok uddannede medarbejdere.
Nogle siger, at OK21 viste, at den danske model ikke virkede. Jeg er ikke enig. Alle faggrupper på nær sygeplejerskerne stemte meget markant ja til resultatet
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Vi ser det for eksempel på socialpædagogiske arbejdspladser, hvor kun halvdelen af de ansatte på landets bosteder er uddannede socialpædagoger. Det er en bombe under velfærden, at vores udsatte borgere ikke bliver mødt med rette faglighed. Man kan så og sige ”komme ind fra gaden” som ufaglært og påtage sig kompliceret socialpædagogisk arbejde. Det ville vi aldrig acceptere at byde borgere på andre krævende områder.
LÆS OGSÅ: Aktivisters nye lønkampagne: Kendte skuespillere trækker i blodige kitler som 'jordefædre'
Men også her mener vi dog, at aftalesystemet kan vise sin styrke. Det sker for eksempel helt konkret ved at sætte fokus på efteruddannelse i aftalerne. Eller det kan være ved via lønnen at gøre stillingerne mere attraktive.
Arbejdsmiljø er også et område, der fylder i aftalerne, hvor parterne i fællesskab kan enes om indsatser med forebyggelse og forbedringer. Og et yderligere eksempel på et konkret resultat af den danske model kunne være det aktuelle projekt om ”en fremtid med fuldtid” på det kommunale område, hvor arbejdstagere og arbejdsgivere er gået sammen om en indsats, der skal få flere medarbejdere i kommunerne op i tid eller på fuldtid. Hos Socialpædagogerne har vi mange medlemmer, der er på ufrivillig deltid af historiske årsager. Men som aftalt ved OK18 og bekræftet ved OK21 er der nu igangsat et projekt, der undersøger, hvordan flere kan komme på fuldtid.
Selvom OK21 gav konflikt hos sygeplejerskerne, viste også dette forløb, at den danske model virker
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Det er også med de store overenskomstaftaler, at vi kan sætte fokus på, at det skal kunne betale sig at uddanne sig til socialpædagog. Hos Socialpædagogerne ser vi for eksempel gerne, at mange flere erfarne ufaglærte på landets bosteder bliver uddannede socialpædagoger via merit. Det kan Kompetencefondene hjælpe med til – endnu et tiltag der er aftalt mellem parterne til gavn for både den enkelte og samfundet.
MAN SKAL SELVFØLGELIG sende aftalen til eftersyn en gang imellem. For hvis der er noget, som åbenlyst bør justeres i modellen fra tid til anden, så skal det naturligvis gøres. Nogle siger, at OK21 viste, at den danske model ikke virkede. Jeg er ikke enig. Alle faggrupper på nær sygeplejerskerne stemte meget markant ja til resultatet. Og selvom OK21 gav konflikt hos sygeplejerskerne, viste også dette forløb, at den danske model virker. Medlemmerne stemte nej, gik i konflikt og forsøgte derigennem at opnå et bedre resultat.
LÆS OGSÅ: Ledende figur i sygeplejerskernes nej stopper som aktivist: Jeg har nået mit mål
Grundlæggende ser vi derfor slet ikke noget behov for forandringer af modellen. Og skulle det ske, at det behov alligevel opstår en dag, så er det alene op til arbejdsmarkedets parter at justere den. Det skal regeringen ikke blande sig i.
Regeringen skal populært sagt holde snitterne væk fra den danske model.
