Analytiker: Det Faglige Hus overhaler 3F næste år - her er tre ubehagelige overvejelser for fagbevægelsen

20220501-194015-L-1920x1280we
Det Faglige Hus bliver landets største forbund næste år, hvis udviklingen fortsætter, viser beregninger. Det kalder på drastiske overvejelser, mener skribenten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
26. maj 2023 12.16
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Fortsætter den nuværende udvikling, bliver Det Faglige Hus landets største fagforening i 2024. Fagbevægelsen står i en dobbelt medlemskrise, der kalder på drastiske overvejelser, skriver selvstændig rådgiver og dataanalytiker Rune Palm.

Den 17. maj udkom Danmarks Statistik med de nyeste medlemstal fra lønmodtagerorganisationerne per 31. december 2022.

I 2022 har Det Faglige Hus overhalet HK som Danmarks næststørste fagforening med en årlig vækst på 13 procent og over 20.000 medlemmer.

Med dén vækst vil Det Faglige Hus med al sandsynlighed overhale 3F i løbet af 2024 - og vil dermed inden længe være Danmarks største fagforening/lønmodtagerorganisation!

Dette burde være et alvorligt wakeup-call for fagbevægelsen om, at krisen for den danske model langt fra er afværget.

For krisen er dobbelt. Oven i de faldende medlemstal følger en ændret medlemsdemografi, da det er de unge, de lavtlønnede og de ikke-overenskomstdækkede, der flygter. Selv hvis medlemsflugten begrænses, vil en stadig større andel af den aldrende medlemsskare gå på pension, og medlemstallene forsat falde de næste 10 år - hvis ikke der gøres noget drastisk nu.

Her kommer derfor tre ubehagelige retninger, som fagbevægelsen kan overveje at gå:
 
1. Prisen må ned

Prisen for et medlemskab af en af de større organisationer er de sidste 20 år steget op mod 50%, hvorimod et medlemskab af Det Faglige Hus er faldet fra 90 til 69 kr/måned. Så længe at prisspændet med konkurrenterne ikke mindskes, vil medlemsflugten fortsætte.
Omkostningerne skal ned for at sætte prisen ned, og hvis ikke det skal gå ud over medlemsydelserne, må det nødvendigvis gå ud over det dyre politiske system og bureaukratiske afdelingshiearki.
 
2. Almengørelse af overenskomsterne

Den danske models svageste punkt er dén tredjedel af det private arbejdsmarked, som konstant har stået udenfor overenskomsterne. Det er på samme tid hér medlemmerne flygter mest, problemerne er størst og her EU for tiden kigger med kritiske øjne på Danmark.

En ophøjelse af elementer til lov, fra den mest dominerende overenskomst i en given branche, kan imødegå en ellers kommende EU-lovgning, virke fastholdende og bevidstgøre flere lønmodtagerne om gevinsten af den danske model.
 
3. Digitalisering af den danske model

Digitalisering vil medvirke til at reducere omkostningerne og skabe mere relevante ydelser. Tiltag såsom en fælles arbejdsmarked- og overenskomstsdatabase, standarder for digitale kontrakter og retten til medlemmets egne løndata kan både effektivisere organisationerne og skabe de proaktive digitale fagforeningsydelser, som de unge stærkt efterspørger.

A-kasserne er allerede godt i gang med at digitalisere med fælles systemer, digital sagsbehandling og integrationer med det offentlige. Fagbevægelsen bør gå sammen om en markant fælles investering i digital infrastruktur og systemer på tværs af forbund, fokuseret på kerneydelserne og den faglige organisering.

1684747119480

Grafik: Rune Palms fremskrivning af medlemstal i Det Faglige Hus, 3F, HK og FOA, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Data: Danmarks Statistik.

Om skribenten: Rune Palm er selvstændig rådgiver med speciale i dataanalyse. Hans virksomhed Data Danmark har blandt andet lavet konsulentarbejde om big data, medlemsstrategier og kunstig intelligens for en række fagforeninger og A-kasser. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].