Fængselsforbundet: Opgør med Tjenestemandsreform må ikke forsimples til kønskamp

20190805-125559-L-1920x1303we
Selvom flere og flere kvinder trækker i den lyseblå uniform, udgør mænd stadig to tredjedele af fængselsbetjentene i Kriminalforsorgen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Fængselsbetjente tjener mindre end 97 procent af statsligt ansatte. Ikke kun kvindefag bliver holdt nede af Tjenestemandsreformen, siger forbundsformand Bo Yde Sørensen.

Det er ikke kun sygeplejersker, jordemødre og andre traditionelle kvindefag, der lider under et gevaldigt lønefterslæb.

Fængselsbetjentene - om noget et klassisk mandefag - er også indplaceret med en alt for lav grundløn af Tjenestemandsreformen fra 1969, skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Partier kræver opgør med omstridt reform: 'Det er altså ikke et ligestillingssyn, som vi deler her i 2021'

Og faktisk er fængselsbetjentene som faggruppe endnu hårdere ramt af reformens lønhierarki end sygeplejerskerne, lyder det fra forbundsformand Bo Yde Sørensen.

- I forhold til føljetonen omkring OK21, så er det nu ikke kun sygeplejerskerne, der er ramt af den manglende vedligehold af den reform. Også de uniformerede i kriminalforsorgen har noget i klemme her. Ja faktisk væsentligt mere end sygeplejerskerne, skriver han på sin Facebookprofil.

Løn blev besluttet, da Bresjnev ledede Sovjet

Tjenestemandsreformen er grundstenen i det offentlige lønsystem, da den i 1969 indplacerede forskellige offentlige faggrupper på forskellige løntrin.

Men da loven er et produkt af en tid, hvor kvinder på arbejdsmarkedet mest var en hobbybeskæftigelse eller et naturligt kald for de moderlige instinkter, blev reformen også fundamentet for manglende ligeløn i Danmark ved at indplacere kvindefagene på lommepenge-niveau.

Det mener i hvert fald kritikerne, der dagligt vokser i antal og efterhånden tæller flere politiske partier og de tungeste offentlige forbund.

Og altså nu også fængselsbetjentene.

- Det var meningen, at de forskellige faggruppers lønplacering løbende skulle evalueres. Men det er aldrig sket. Det betyder, at lønnen fastsættes efter en ældgammel fordelingsnøgle, som blev besluttet, dengang Bresjnev var leder i Sovjetunionen, siger Bo Yde Sørensen.

LÆS OGSÅ: Tillidsrepræsentanter i opråb: Vi har i årtier været udsat for strukturel lønsexisme

Selv om spørgsmålet om Tjenestemandsreformen som regel bliver udlagt som en kønsmæssig skævhed, hvor en lang række traditionelt kvindedominerede fag halter 10-20 procent efter tilsvarende mandefag - eksempelvis faglært håndværkerarbejde - er fængselsbetjentene også fastlåst i en lav grundløn af reformen.

- Det er vigtigt at holde fast i, at skal man se på konsekvenserne af reformen fra 1969, ja så løser man altså ikke den problematik ved at forsimple problemet til en kønskamp. For så står vi stadig tilbage med ingenting, skriver Bo Yde Sørensen på Facebook.

97 procent af statsligt ansatte tjener mere

For at demonstrere deres pointe er Fængselsforbundet dykket ned i statens lønoverblik.

Resulatet er sigende: Der findes kun seks tjenestemandsstillinger i landet med en lavere løn end fængselsbetjente.

Til gengæld er der 292 stillinger med en højere løn. Det svarer til godt 97 procent af de statslige stillingskategorier.

LÆS OGSÅ: Nyt rekordresultat med 98,5 procent nej-stemmer: 'Ingen af vores krav er blevet imødekommet'

Du kan se et overblik over de bedst og dårligst lønnede tjenestemandsstillinger i bunden af artiklen.

- Vi mangler over 500 fængselsbetjente, men Kriminalforsorgen kan ikke sætte lønnen op. Det må de simpelthen ikke. Det ville stride mod lønsystemet, siger Bo Yde Sørensen.

Ligesom blandt andet Dansk Sygeplejerråd, FOA, BUPL og Jordemoderforeningen, opfordrer Fængselsforbundet derfor til at hæve lønnen, så den svarer til nutidens uddannelseslængde, krav og ansvar i deres respektive fag.

- Hvis tjenestemandsreformen skal revideres, så bliver vi nødt til sikre, at der er sammenhæng mellem belønning og arbejdsvilkår for alle grupper. Det vil formentlig kræve ekstra midler udover de ressourcer, der er i overenskomstkredsen, siger Bo Yde Sørensen.

Dermed slutter han sig til FOA-formand Mona Striib, der også fredag i et debatindlæg på A4 Overenskomst signalerede, at der er mange andre faggrupper, der bør indkluderes i en offentlig lønreform, selvom sygeplejerskerne løber med al opmærksomheden efter torsdagens opsigtsvækkende strejkevarsel.

LÆS OGSÅ: Gretes svære valg: Dette bliver afgørende for konfliktens forløb

Højest og lavest lønnede tjenestemandsansatte

Fængselsforbundet har lavet denne oversigt, der viser den gennemsnitslige månedsløn for toppen og bunden af tjenestemandshierarkiet.

Lønnen er inklusive tillæg, men uden pension og særlige ydelser.

1 Departementschef
152.586 kr.
2 Højesteretsdommer
134.906 kr.
3 Politidirektør
113.875 kr.
4 Præsident
108.270 kr.
5 Generalmajor
104.687 kr.
6 Fagdirektør
103.485 kr.
7 Direktør
100.660 kr.

...
 
293 Fængselsbetjent
27.548 kr.
294 Biblioteksbetjent
27.496 kr.
295 Politibetjent (færre end syv års ansættelse)
27.373 kr.
296 Vagtbetjent
26.173 kr.
297 Arkivbetjent
26.062 kr.
298 Materielassistent
26.003 kr.
299 Museumsbetjent
25.729 kr.

Kilde: Fængselsforbundet på baggrund af statens lønoverblik, 2. kvartal 2020.

GDPR