Fem opsigtsvækkende resultater fra imagebarometer af den danske models organisationer

johnny_nim_
Stifter og landsformand i Det Faglige Hus er en af dem, der vil finde den nye imageundersøgelse særdeles interessant. Foto: Pressefoto, Det Faglige Hus
I selskab med to eksperter med fortid på hver sin side af den danske model stiller A4 Overenskomst skarpt på fem nedslag i ny undersøgelse af danskernes syn på arbejdsmarkedets aktører.

I sidste uge kunne A4 Medier løfte sløret for vores helt nye Imagebarometer, der for første gang har taget temperaturen på befolkningens opfattelse af den danske models organisationer.

Danskerne er blevet spurgt til deres kendskab til og bedømmelse af 27 udvalgte arbejdsgiverforeninger, fagforbund, myndigheder og hovedorganisationer, og det har været opløftende læsning for Dansk Industri, mens Tekniq Arbejdsgiverne er blevet bundskraber i flere kategorier.

Men det er langt fra de eneste interessante og opsigtsvækkende resultater, som imageundersøgelsen bringer til torvs.

SE ALLE MÅLINGERNE HER: Imagebarometer løfter sløret for danskernes opfattelse af arbejdsmarkedets organisationer

A4 Overenskomst er dykket ned i undersøgelsen sammen med Jens Klarskov, seniorrådgiver i public affairs-bureauet Rud Pedersen og forhenværende direktør i Dansk Erhverv, og selvstændig rådgiver Søren Gisselmann, der er tidligere kommunikationschef i HK. 

Ingen tror, "de gule" har indflydelse - alligevel vokser de

Fagforeningerne skal bare oplyse befolkningen om, hvordan den danske model rigtigt hænger sammen - så vinder man kampen mod de "gule" fagforeninger. Sådan har parolen lydt i årtier, når den traditionelle overenskomstbærende fagbevægelse skulle forklare egen medlemsblødning og væksten hos de alternative organisationer. 

Men opsigtsvækkende nok lader det til, at danskerne allerede har en opfattelse af "de gule" som organisationer, som står uden for den danske model. I imagebarometret mener kun henholdvis 11 og 16 procent, at Krifa og Det Faglige Hus har høj indflydelse på det danske arbejdsmarkeds regler og vilkår, og de to organisationer er begge blandt bundplaceringerne, når det handler om positiv eller negativ vurdering.

Det er til trods for, at mere end ni ud af ti danskere kender til Krifa og Det Faglige Hus. 

"Det er interessant, at de tæller hundredtusindevis af medlemmer, men danskerne godt ved, at de ikke har indflydelse. Hvorfor så være medlem? Det peger i retning af, at prisen spiller en afgørende rolle," siger den tidligere Dansk Erhverv-direktør Jens Klarskov. 

Man kunne måske tro, at målingen ville vække glæde i den overenskomstbærende fagbevægelse, hvis argumentation ofte bygger på netop indflydelse og resultater i overenskomsterne.

Men ifølge den tidligere kommunikationschef i HK er tallene ikke grund til at fejre.

"Bagsiden af mønten er jo, at det lader til, at mange danskere godt ved det, men alligevel vokser de gule. Er det fordi, mange lønmodtagere vægter pris højere eller bare er ligeglade, når tillidsrepræsentanten fortæller om alskens rettigheder? Jeg ville være bekymret," siger Søren Gisselmann. 

Arbejdsgiverne er de store vindere 

Det er ikke kun Dansk Industri, der kommer godt ud af målingerne. Selvom ingen placerer sig konsekvent ligeså godt som arbejdsgivermastodonten i Industriens Hus, finder man også andre arbejdsgiverorganisationer højt på listen over mest kendte og mest positivt opfattede organisationer.

LÆS OGSÅ: Dansk Industri scorer højt i alle kategorier i imagebarometer af den danske model

Og når det kommer til opfattelsen, af, hvem der har mest magt og indflydelse på det danske arbejdsmarked, er Dansk Industri (DI) skarpt efterfulgt af Dansk Erhverv (DE) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). 

Søren Gisselmann, der i dag er selvstændig rådgiver, fremhæver arbejdsgiverorganisationernes oprustning inden for kommunikation og lobbyisme.

"Særligt DE og DI har professionaliseret i virkelig høj grad og har fået administrerende direktører, der ofte og dygtigt er konstant til stede i medierne - både aviser og TV og sociale medier. Og så får arbejdsgiversiden i disse år en del rygstød af de politiske vinde, der blæser. Vi diskuterer meget vækst og mangel på arbejdskraft," siger Gisselmann og fortsætter:

"Det er emner, hvor medierne gerne vil give mikrofonen til en arbejdsgiver. Så både de økonomiske konjunkturer og den politiske dagsorden har været med dem." 

Jens Klarskov, der sammenlagt har over 30 års erfaring som topchef i arbejdsgiverorganisationer, fremhæver organisationernes evne til at markere sig på de brede samfundsdagsordener, som ikke kun drejer sig om skattetryk og beskæftigelsespolitik. 

"Det er eksempelvis lettere for Dansk Erhverv at markere sig på virksomhedernes bidrag til den grønne omstilling, end det er for FH," siger han og tilføjer også et strategisk perspektiv: 

"Arbejdsgiversiden har tidligere end arbejdstagersiden fundet ud af, at man skal have stærke relationer i både rød og blå blok. Det var jo ikke ligefrem, fordi man løb ind i folk fra LO og SiD, når man havde drøftelser med de borgerlige partier. Fagbevægelsen taler i højere grad med de blå partier i dag, men arbejdsgiverorganisationerne har et forspring." 

Lunkne resultater for fagbevægelsen

DA's modstykke i FH har til gengæld ikke fået en drømmemåling. Med 72 procent af interviewpersonerne, der siger, at de som minimum kender navnet 'Fagbevægelsens Hovedorganisation", placerer FH sig som den sjette mest ukendte organisation. 

Kun 28 procent af dem, der kender FH, har en positiv vurdering af hovedorganisationen, der til gengæld bliver vurderet omkring samme niveau som Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, når det kommer til indflydelse.

Målingen bærer præg af, at nogle af de enkelte FH-forbund er meget stærke i egen ret, mener Jens Klarskov. 

"Det betyder også, at de i visse sammenhænge ikke overlader scenen eller æren til FH. Dermed vil folk på gaden dårligt nok kende til FH, selv om FH spiller en vigtig rolle. Det spiller også ind, at hovedorganisationen var gennem et navneskift i 2019. Til sammenligning har Dansk Arbejdsgiverforening mere end 100 års historik med deres navn," siger den tidligere arbejdsgiverdirektør. 

LÆS OGSÅ: Madsen: FH's forbund må indse, at de er i samme båd

Mens nogle af de store forbund som HK, 3F og Dansk Metal ligger højt på kendskabsgrad, indflydelse og/eller positiv vurdering, finder man mindre forbund som Dansk El-Forbund og Fødevareforbundet NNF i nedre halvdel i alle kategorier.

Det har en åbenlys forklaring, mener Søren Gisselmann, der udover i HK også har en fortid i det daværende LO: 

"De små står ofte i skyggen af de store. Forbund som El-Forbundet og NNF har nogle nicher på arbejdsmarkedet, som deres medlemmer synes er rigtig vigtige, men som ikke rigtig rammer den brede befolkning. Og mens NNF eksempelvis har stort ejerskab til Arne-pensionen, er det som regel 3F, der løber med den sejr i overskrifterne." 

Søren Gisselmann tror dog ikke, at de forbundsformænd tager det særlig tungt.

"Både Benny Yssing og Ole Wehlast er jo klassiske fagforeningsledere, der sætter mere pris på spillet i kulissen og ved overenskomstbordet. De gider ikke stå på Facebook og råbe op om alt muligt," påpeger han. 

Overraskende højdespringer og problem med brand 

I undersøgelsen finder man også overraskelser blandt de store forbund. En af dem er HK. 

Nok er Dansk Industri den organisation, der scorer højt på tværs af alle kategorier, men kigger man udelukkende på "kendskab" og "positiv vurdering", ligger HK som den absolut bedst placerede medlemsorganisation i begge kategorier. 

LÆS OGSÅ: HK’s medlemstal rasler ned: Formand afviser, at det er et forbund i krise

Det er, til trods for at cirka 40.000 medlemmer har meldt sig ud af HK i løbet af de seneste ti år. 

Seniorrådgiver Jens Klarskov peger blandt andet på forbundets navn, når han skal forklare placeringen. 

"HK er en forkortelse, der har eksisteret nærmest siden funktionærloven (1938, red.). De er et af de største forbund, der tilmed opererer inden for både det private og offentlige område. Og så har HK i store træk været uden de store skandaler, der har præget en række andre forbund," siger han. 

På en mere middelmådig plads finder man Dansk Sygeplejeråd (DSR), som 82 procent kender til, hvilket placerer organisationen i den mere ukendte halvdel af undersøgelsen. Sygeplejerskernes fagforening kommer ind i øvre halvdel, når man spørger befolkningen om dens syn på DSR - det er positivt for 37 procents vedkommende, hvilket er på niveau med BUPL, Politiforbundet og 3F. 

Men kun 28 procent vurderer, at DSR har høj indflydelse på arbejdsmarkedet. Og det overrasker Søren Gisselmann.

"Det er sgu et lidt spøjst resultat, når vi har talt så meget om sygeplejersker de sidste år, særligt i kølvandet på OK21-strejken og treparten om løn. Jeg tror, at koblingen mellem sygeplejerskefaget som velfærdskernetropper og selve organisationen DSR er gledet lidt fra hinanden," siger han og fortsætter:

"Som DSR-formand står man med en utroligt svær politisk balancegang både i forhold til det politiske system og resten af fagbevægelsen. Men for mig tyder det på, at de seneste års slagsmål og tumult, hvor vi blandt andet har set overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, lokale kampagner og meningsdannere, der er gået uden om DSR, har givet dem et problem med deres brand."

Direktør bør kræve lønforhøjelse

Når det kommer til de aktører, som danskerne har den mest positive vurdering af, finder man to myndigheder på de to absolutte topplaceringer: Arbejdstilsynet og Forligsinstitutionen. 

Den tidligere Dansk Erhverv-direktør kalder det "en glædelig overraskelse": 

"Det siger noget om vores tillidsbaserede samfund, hvor der er høj tiltro til myndighederne. Men hvis jeg var Arbejdstilsynets direktør ville jeg kræve lønforhøjelse. Det er jo virkelig flot. Og så får Forligsinstitutionen, som der måske er 17 mennesker udover arbejdsmarkedets parter, der ved hvad handler om, så flot en vurdering. Jeg synes, at de begge steder skulle tage og åbne en flaske champagne." 

Søren Gisselmann tror dog, der har været et element af autopilot i besvarelserne:

"Der er jo nogle positive associationer. Arbejdstilsynet passer på os, mens Forligsinstitutionen er der, hvor vi mødes og bliver venner. Jeg vil godt vædde med, at de færreste ved, præcis hvad der foregår inde bag dørene."

Alligevel erklærer han sig enig med Jens Klarskov i, at undersøgelsen bekræfter, at befolkningen har stor tiltro til myndighedsdelen af den danske model. 

"Jeg ville faktisk være virkelig bekymret, hvis den tillid til nogle af de bærende institutioner på arbejdsmarkedet ikke var der. De er netop skabt for at undgå, at det hele synker ned i anarki og elendighed," siger den tidligere kommunikationschef. 

GDPR