Michael Ziegler om den danske model: Sygeplejerskekonflikt var aldrig kommet så vidt på det private område
DEN DANSKE ARBEJDSMARKEDSMODEL lever i bedste velgående. Det er en model, der inspirerer og hyldes verden over. Alene i løbet af de seneste fire år har vi i kommunerne landet to vanskelige overenskomstforlig, en arbejdstidsaftale med lærerne, flere vigtige aftaler og erklæringer, der har hjulpet os igennem coronakrisen, ligesom vi har deltaget i en lang række trepartsaftaler for hele arbejdsmarkedet.
Fremtiden for den danske model
Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?
Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.
Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten
Den danske model er parternes eget ansvar, også når den skal udvikles og forfines. Vi skal sammen drøfte, hvordan vi tager ansvar for at løse de udfordringer, vi står med. Hvordan vi mindsker konfliktniveauet? Hvordan sikrer vi ordentlige løn- og arbejdsvilkår samtidig med at vi sikrer en effektiv offentlig sektor? Det er diskussioner, der aldrig stopper. Men der er ikke behov for indblanding fra hverken Folketinget eller EU.
Det høje konfliktniveau er ikke holdbart
DER ER INGEN tvivl om, at vi for ofte har været i konflikt på det offentlige område sammenlignet med både den private sektor og de andre nordiske lande. Og det skete igen i 2021. Det skal vi kigge på.
Det høje konfliktniveau er ikke godt for den offentlige sektor. Og vi skal som parter gøre alt for, at det ikke fortsætter
Michael Ziegler, formand for KL’ s Løn- og Personaleudvalg
Kigger vi til den private sektor, er det tankevækkende at se, hvor anderledes de forhandler og indgår aftaler. Både i forhold til hvor meget af forhandlingerne der foregår i medierne. Men også i forhold til godkendelsesprocesserne, hvor flere forlig samles under ét mæglingsforslag og sendes til én samlet afstemning.
LÆS OGSÅ: Den danske model skal på værksted: Regeringen indkalder til drøftelser i foråret
Faktisk indgik sygeplejerskernes oprindelige en aftale i et samlet forlig som en del af Sundhedskartellet, som der blev stemt klart ja til. Men alligevel valgte sygeplejerskerne efter afstemningen at ændre reglerne for at gå i konflikt. Det var aldrig kommet så vidt på det private område.
Det høje konfliktniveau er ikke godt for den offentlige sektor. Og vi skal som parter gøre alt for, at det ikke fortsætter.
Løn spiller afgørende rolle
LØN SPILLEDE EN afgørende rolle for konflikten i 2021. Og der er ingen tvivl om, at strukturerne på det offentlige område er meget fasttømrede, og at der ikke er tradition for at ændre på fordelingen mellem de forskellige faggrupper. Det betyder blandt andet, at det er vanskeligt at bruge løn som et effektivt instrument til at imødegå rekrutteringsudfordringer. Det er ikke overraskende, at det forholder sig sådan, for det er – med få undtagelser – det vi aftaler hver eneste gang ved overenskomstforhandlingerne. Men det er et godt spørgsmål, om det er holdbart, når det har stået på i flere årtier.
Der er meget, vi som parter selv kan gøre for at ændre på stive lønstrukturer
Michael Ziegler, formand for KL’ s Løn- og Personaleudvalg
Der er nu nedsat en lønstrukturkomite som skal kulegrave området og give et bud på, hvorfor lønstrukturerne ser ud som de gør, og hvordan de kan ændres på det offentlige område. Fra KL’s side hilser vi komiteen velkommen, og vi prioriterer det højt. Det er altafgørende, at vi har et fælles afsæt forud for de næste overenskomstforhandlinger. Der er meget, vi som parter selv kan gøre for at ændre på stive lønstrukturer, hvis vi ønsker det. Hvis vi kan finde bedre løsninger her, kan vi måske samtidig mindske konfliktniveauet i fremtiden.
