Soldaterformand langer ud efter regeringen: “Man skaber jo et 'dem og os'”

20220905-192457-L-1920x1280we
Det handler om at vinde stemmer, når regeringen sammen med resten af den igangværende trepart om lidt skal uddele ekstra lønkroner til udvalgte faggrupper, mener Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralorganisationen for Stampersonel. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Rundt om hjørnet venter en afslutning på trepartsforhandlingerne. En milepæl, der kommer til at give formanden for Centralorganisationen for Stampersonel en del forklaringsproblemer, når hans medlemmer ikke får del i de ekstra lønkroner. Kriterierne for uddelingen kunne nemlig passe lige så vel på soldater som på sygeplejersker, mener han.

De igangværende trepartsforhandlinger skal være med til at passe bedre på dem, der passer på os, forklarede finansminister Nicolai Wammen (S) tilbage i september. 

Derfor udråbte regeringen fire faggrupper, som de mener skal have del i de ekstra lønkroner. 

Men med nogen nævnt, er der også ofte nogen glemt. 

Det er i hvert fald den fornemmelse, som formand for Centralforeningen for Stampersonel, Jesper Korsgaard Hansen, står med. 

Når trepartsforhandlingerne inden længe resulterer i en aftale, vil konstabler og befalingsmænd nemlig ikke være blandt de udvalgte, der får del i lønløftet.

“Jeg ved, at politiet også er sure over det her, ligesom vores soldater er det, fordi de synes jo, at de gør en ligeså stor indsats som de gør i sundhedssektoren. Og samtidig står vi med udfordringer, der er lige så store som andre steder, men nu kigger man bare ikke vores vej,” siger han. 

Han mener nemlig, at soldaterne - på samme måde som sygeplejerskerne, pædagogerne, sosu’erne og fængselsbetjentene - opfylder de krav, som regeringen opstillede for, hvordan penge skulle prioriteres.

De arbejder på skæve tider, de har rekrutteringsudfordringer og de har nogen, de passer på, forklarer han. 

Og så viser nye tal fra forsvarets personalestyrelse, at den er helt gal med fastholdelsen. Mellem 40 og 60 procent i konstabelgruppen har nemlig forladt jobbet fire år efter ansættelsen, mens det samme gælder mellem 30 og 50 procent af sergentgruppen. 

Handler om stemmer

Når treparten om lidt kommer nogle få udvalgte faggrupper til gode, så er det ikke kun et problem, fordi soldaterne ikke får mere i løn. 

Det handler ifølge Jesper Korsgaard Hansen også om den kløft, der kommer mellem faggrupperne, når kriterierne kunne indbefatte så mange flere end de udvalgte. 

“Hvis man bruger en argumentation, man kan lægge ned over alle, så skaber man jo et “dem og os”, hvor man siger, at nogen er mere værd end andre, når det alligevel ikke er alle, der får,” siger han. 

Han understreger, at det ikke handler om en konflikt eller splittelse, der er skabt mellem fagforbundene, ligesom at han heller ikke mener, at det er uberettiget, at andre faggrupper får en højere løn. 

I stedet peger han på, at splittelsen kommer fra regeringen, der ikke har udvalgt faggrupperne på baggrund af de kriterier, den selv har opstillet. 

“Mit syn på det er, at regeringen vælger nogle store grupper, der er borgernære, fordi det er lettere og så er der måske nogle stemmer, der flyttes,” siger han. 

Forklaringsproblemer 

Når soldaterne møder deres formand, har de ofte et “hvad fanden skete der lige der”, med til ham, hvis samtalen falder på lønløftet og treparten. Et spørgsmål, som formanden har virkelig svært ved at svare på. 

Og forklaringsproblemet frygter han kun bliver værre, hvis tiden trækker ud, og treparten ender med at blive blandet sammen med de nært forestående overenskomstforhandlinger. 

“Der kan jo godt blive et pres på os forhandlingsparter, fordi der er en forventning fra medlemmerne i alle organisationer, der ikke er en del af treparten om, at så må vi jo være en del af det, der ligger i overenskomsten," siger han. 

GDPR