Grundfos: Her er 5 bud på, hvordan de sidste også får en læreplads

PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE ER DET et kendt problem, at manglen på elever pt. er den største udfordring. Rigtig mange virksomheder kan ikke få besat de ledige lærepladser, og konsekvenserne kan blive store, både på kort og lang sigt, hvis ikke det bliver løst.

Opsvinget har allerede støvsuget arbejdsmarkedet, og derfor er vi nødt til at finde løsninger nu, så vi kan imødekomme forespørgslen på danske produkter og services. Derudover estimeres der i ny analyse, udarbejdet af COWI, at der bliver behov for en tilvækst på 57.000 faglærte, for at nå den politiske målsætning om 70 procent CO₂ reduktion i 2030. Derfor er der et akut behov for at få uddannet flere faglærte, og på den længere bane vil dét kræve både økonomiske og strukturelle ændringer, hvis det skal lykkes.

LÆS OGSÅ: Ny analyse: Grøn omstilling kræver kompetenceudvikling af ufaglærte

Men der er nogle lavthængende frugter, som vi nemt bør kunne plukke.

LIGE NU ER DER cirka 4.400 elever i skoleoplæring i Danmark, som står uden læreplads og flere af dem på uddannelser, som mangler elever. Forklaringen er den geografiske skævvridning af industrivirksomheder, som i høj grad er placeret i Jylland og på Fyn, og derfor har de svært ved at finde elever til deres lærepladser. I region Sjælland og Hovedstaden er der færre industrivirksomheder og derfor overskud af elever. Helt præcis er der pt. 79 i skoleoplæring på automatikteknikeruddannelsen og 32 på smedeuddannelsen. Dem mangler vi i Jylland.

Debatindlægget fortsætter efter grafikken

Kilde: DI-beregninger pba. uddannelsesstatistik.dk
Anm.: Tallene viser de summerede uddannelsestal indenfor automatik- og procesuddannelsen, industritekniker, smed og værktøjsmager
Anm.: Tallene er opgjort efter bopælsregion for ultimo marts på tværs af år
Anm.: Andel er udregnet som (SKO / (SKO + igangværende uddannelsesaftaler))

På et LUU-møde (Lokalt Uddannelsesudvalg) i Viborg i sidste uge, kunne praktikpladskonsulenten berette, at 20 virksomheder lige nu ønsker at få en lærling indenfor en af de to uddannelser, men at han ikke har flere at tilbyde. Situationen er den samme i resten af Jylland og på Fyn.

LÆS OGSÅ: Blik og Rørs nye ungdomsformand: Skift de gamle svende i uddannelsesudvalgene ud

Kan det passe, at vi ikke kan finde løsninger til gavn for eleverne og virksomheder, uden at det bliver efter samme princip som i den seneste gymnasiereform?

1. Virksomheder skal opslå ALLE lærepladser på Lærepladsen.dk

Mange virksomheder lægger ansvaret for rekruttering på erhvervsskolerne, men med en synliggørelse af de ledige lærepladser på Lærepladsen.dk, vil de aktivt søgende elever have lettere ved at finde de virksomheder der søger.

2. Tættere samarbejde mellem skolernes praktikpladskonsulenter

Der er i dag ingen koordinering mellem skolerne, og derfor er det ikke synligt, hvor de ledige lærepladser er og heller ikke, hvor der er elever i skoleoplæring.

3. Taxametersystem, der understøtter elevflytning mellem skoler

I dag kan det bedre betale sig økonomisk for en skole, at holde en elev i skoleoplæring end at sende eleven til en virksomhed, som bruger en anden skole. Det økonomiske tab skal godtgøres med en taxameterbetaling.

4. Synlige og attraktive bosætningstilbud, eventuelt med tilbud om indlogering på lokale skolehjem i prøveperioden

Eleverne i skoleoplæring skal vide, hvad de siger ja til, hvis de skal flytte for at starte på en læreplads. Det gælder både hvad angår de kommunale tilbud, boligmuligheder og virksomhederne. Det er derfor et fælles ansvar at klæde de unge godt på, så de kan træffe deres valg på et oplyst og attraktivt grundlag.

5. Trepartsprojekter målrettet de geografiske udfordringer

Der er masser af trepartsmidler, som med fordel kan anvendes på denne udfordring, og de faglige udvalg kender de geografiske forskelligheder, så der kan laves lokale projekter, der kan målrettes bestemte uddannelser og skoler/regioner.

Uddannelsessystemet er komplekst, men denne konkrete udfordring bør kunne løses, hvis arbejdsmarkedets parter og regeringen tør prøve at gå nye veje. Og selvom vi ser Danmark som en stor nation, så er der ikke langt fra Holstebro til Hillerød.