Dekan: Man kan kun læse til sygeplejerske på fuld tid - men skal det nødvendigvis være sådan?
JEG VAR PÅ FOLKEMØDET tidligere på måneden, og sjældent har jeg oplevet så mange debatter og samtaler i Allinge, hvor rekrutteringskrise og faldende ansøgertal på velfærdsområdet har været i centrum. Om de mange ledige stillinger på skoler, daginstitutioner og hospitaler, der enten ikke bliver besat – eller som nødløsning dækkes ind af ikke-uddannet arbejdskraft.
LÆS OGSÅ: Rekrutteringskrisen forværres: Nyt dramatisk fald i søgningen til velfærdsuddannelserne
Det er en kritisk og uholdbar situation, og derfor er vi også nødt til at tænke nyt og mere fleksibelt i tilrettelæggelsen af vores vigtige uddannelser. Vi har pt. cirka 21.000 studerende på Københavns Professionshøjskole, hvoraf de 15.000 læser til enten lærer, pædagog, sygeplejerske eller socialrådgiver.
SERIE: Hvordan løser vi rekrutteringsudfordringen?
Adskillige af de fag, der udgør rygraden af velfærdssamfundet, er midt i en rekrutteringskrise. Tendensen slår også igennem på uddannelsesområdet, hvor ansøgningstallene er stødt faldende til fag som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og sosu-fagene.
Men hvilket problem er særligt bekymrende? Og hvordan løser vi det?
Det spørger A4 Uddannelse om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på cirka 600 ord til [email protected].
Indlæg i serien:
- Mads Fjord Jørgensen, fagchef i tænketanken DEA
- Tanja Nielsen og Vinni Jakobsen, formand og næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut
- Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
- Karen Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
- Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF
- Emilie Agner Damm, analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
- Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker VIVE
- Michael Ziegler, formand KL’s Løn- og Personaleudvalg
- Elisa Rimpler, formand BUPL
- Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
- Benny Andersen, formand i Socialpædagogerne
- Ditte Brøndum, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
- Nanna Høyrup, ekstern børne- og velfærdsuddannelsesordfører, Alternativet
Et tal der formodentlig kunne være langt højere, hvis vi som uddannelsesinstitution i højere grad kunne møde vores studerende med forskellige måder at tilrettelægge vores uddannelser på. Altså hvis vi kunne differentiere mellem de studerende og møde dem med forskellige veje til at blive professionel.
Man kan kun læse til sygeplejerske på fuld tid. Det står jo i vores bekendtgørelse. Men i virkelighedens verden har vi i øjeblikket 4.000 sygeplejerskestuderende, der lærer meget forskelligt
Randi Brinckmann, dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
Lad os fx tage sygeplejerskeuddannelsen. Når vi efter sommerferien optager nye studerende, så begynder de på en uddannelse, der tager 3,5 år. Man kan kun læse til sygeplejerske på fuld tid. Det står jo i vores bekendtgørelse. Men i virkelighedens verden har vi i øjeblikket 4.000 sygeplejerskestuderende, der lærer meget forskelligt.
VI HAR MOTIVEREDE OG ENGAGEREDE studerende, der brænder for at blive de bedste sygeplejersker – og som for nogles vedkommende kommer fra familier, hvor forældrene aldrig selv fik en uddannelse.
Hvad nu hvis de møder en faglig mur undervejs i sygeplejerskeuddannelsen og i en periode har brug for at fordybe sig i færre fag ad gangen. Eller hvis den kliniske praktik på akutmodtagelsen har givet dem stof til eftertanke, som de har brug for tid og rum til at bearbejde. Ja, så er de pr. automatik ”forsinkede studerende” i statistikken – godt på vej til at løbe tør for SU – og i større risiko for at droppe ud af uddannelsen.
Her savner jeg bedre muligheder for at kunne tilbyde studieforløb, som tager udgangspunkt i de forskellige målgrupper, vi har. Også selv om det givetvis vil kræve en del flere ressourcer. Måske med halv SU i en periode, så forsørgelsesgrundlaget ikke forsvinder i en by som København, hvor huslejen for vores studerende ofte er en stor post på budgettet.
Gennemsnitsalderen for vores nye pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskestuderende er i dag ca. 25 år. Det er nemlig fagområder, som også appellerer til mere modne studerende.
Hvorfor ikke etablere en uddannelsesmodel, hvor man fx bider uddannelsen over i to runder? To år på uddannelsen – to år i arbejde – og så halvandet år til at gøre uddannelsen færdig
Randi Brinckmann, dekan, Det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
Måske begynder drømmen om at arbejde med børn, udsatte og patienter først rigtigt at vokse, når man har etableret sig med egen familie og faste udgifter. Her møder de så igen et firkantet uddannelsessystem uden mulighed for at tage uddannelser på deltid.
LÆS OGSÅ: Utålmodighed med ministeriet: Ekstra millioner til meritpædagog skal ud at virke
Hvorfor ikke etablere en uddannelsesmodel, hvor man fx bider uddannelsen over i to runder? To år på uddannelsen – to år i arbejde – og så halvandet år til at gøre uddannelsen færdig. Ja, så må daginstitutioner, jobcentre og hospitaler vente et par år mere på vores dimittender. Men på den lange bane vil det være en gevinst for alle parter.
FLEKSIBILITET OG NYTÆNKNING bliver bidende nødvendigt de kommende år. Vi ser ind i faldende ungdomsårgange og et vigende ansøgertal til vores uddannelser. Og vores studentermasse har også ændret sig markant over en årrække. Cirka 15 procent af vores studerende her på Københavns Professionshøjskole har en registreret funktionsnedsættelse. De er fx ordblinde eller har ADHD. Vi vil gerne hjælpe og støtte dem bedre!
Og jeg melder mig ikke i koret af kritiske debattører, der klager over vores studerendes faglige niveau. De kan blive fantastiske sygeplejersker og pædagoger, hvis professionshøjskolerne får bedre rammer for at lave tilpassede studieforløb. Måske har nogle studerende brug for mere træne og øve og mere simulation, måske har nogle studerende brug for flere konfrontationstimer end andre, måske har en gruppe af studerende brug for sprogstøtte sideløbende med det faglige indhold.
LÆS OGSÅ: SVM's uddannelsesudspil bekymrer forbund: Det er en trussel mod velfærdssamfundet
Måske, måske, måske ... lad os prøve det af, også selv om det måske bliver lidt dyrere.
På mine dage på Folkemødet mødte jeg faktisk ikke en eneste politiker, der var modstander af mere fleksibilitet i uddannelsessystemet. Alle nikkede venligt og anerkendende i debatter og kaffemøder. Også da det handlede om talentforløb, hvor studerende på Københavns Professionshøjskoles lærer- og sygeplejerskeuddannelser følger mere undervisning end de 30 ECTS pr. semester, som uddannelserne ellers er normeret til. For nogle studerende har omvendt brug for flere faglige udfordringer i deres hverdag.
Jeg tillader mig derfor at være forsigtig optimist i forhold til de uddannelsesreformer, der er på vej fra Christiansborg. Og vi vil som uddannelsessektor meget gerne inddrages i processen og tages med på råd.