SVM-REGERINGEN HAR fra begyndelsen klart meldt ud, at man gerne vil styrke erhvervsuddannelserne til fordel for gymnasiet. Situationen i dag er også, at over 70 procent af unge vælger gymnasiet. Det er ikke fordi, at der er noget galt med at gå på gymnasium. Men det fylder for meget og er med til, at erhvervsuddannelserne er noget oversete.
Søgningen til de faglige uddannelser er også over de seneste godt 20 år faldet fra 32 procent til cirka 20 procent i dag. På samme tid viser undersøgelser, at vi om få år får brug for tusindvis af faglærte inden for mange forskellige brancher, blandt andet i forbindelse med den grønne omstilling. Så der er brug for at gøre noget alvorligt.
LÆS OGSÅ: Optaget på EUD styrtdykker: “Det må være en kerneopgave for en ny regering at styrke EUD”
Statsminister Mette Frederiksen (S) taler ligefrem om, at der er brug for en kulturkamp, og man kan her godt høre, at hun har lyttet til de unge faglige fra lærlinge-/elevoprøret. Det er en kulturkamp forstået på den måde, at vi skal have ændret vores tilgang til, hvad der er dannelse. Almen dannelse er ikke kun den viden og teori, som vi tilegner os ved at læse i bøger. Almen dannelse er i ligeså høj grad at kunne et håndværk - kort sagt mere praktiske færdigheder. Der skal ske en ligestilling mellem teoretiske og faglige færdigheder.
En vigtig grund til, at unge ikke vælger en erhvervsuddannelse, er netop, at det at arbejde praktisk med sine hænder er blevet usynliggjort i folkeskolen
Bjarne Henrik Lundis, tidligere erhvervsskolelærer og journalist
DET ER DER IKKE I DAG i folkeskolen, som er blevet akademiseret. En vigtig grund til, at unge ikke vælger en erhvervsuddannelse, er netop, at det at arbejde praktisk med sine hænder er blevet usynliggjort i folkeskolen. Stort set alle de praktiske fag, der var her tidligere, for eksempel sløjd, er blevet afskaffet. Det betyder, at mange unge ikke prøver kræfter med mere praktiske færdigheder. Samtidig er erhvervspraktikken også reduceret. Så mange unge er nærmest blevet fremmedgjorte over for de mere praktisk betonede fag og færdigheder.
Det meste i folkeskolen handler om boglige færdigheder. Men grundskolen skal give os alle basale færdigheder og ikke kun forberede en til, at man skal i gymnasiet. Det forsøger brobygningsforløb mellem folkeskoler og erhvervsskoler og Skills at rette op på. Man prøver at vise de forskellige fag frem, så skoleelever selv kan få lov til at prøve kræfter med dem. Det er godt, men det er ikke nok. Der er nødt til at blive gjort noget fra politisk hold, hvis vi skal have flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Der er absolut brug for en kulturkamp i vores tænkning af, hvad almen dannelse er, så praktiske færdigheder bliver ligestillet med teoretiske færdigheder
Bjarne Henrik Lundis, tidligere erhvervsskolelærer og journalist
For de faglige uddannelser er ikke kun vigtige for den enkelte, men har samtidig stor betydning for hele vores samfund. Hvad ville vi for eksempel gøre, hvis vi ikke havde nogle sosu-hjælpere til at tage sig af vores ældre og andre, som har brug for hjælp? Og hvad ville vi gøre uden industriteknikeren, elektrikeren og så videre, som er med til at producere varer, som vi kan sælge til udlandet og dermed skaffe penge hjem til samfundet? Faglærte af enhver slags er med til at kitte vores samfund sammen og sørge for, at vi kan bevare og udvikle vores velfærd.
FOR DET FØRSTE SKAL VI generelt have skabt større respekt om erhvervsuddannelserne. Det er ikke mindre fint at tage en erhvervsuddannelse end en teoretisk uddannelse. Desuden skal der investeres i erhvervsskolerne og i undervisningen og forholdene her.
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Vi skal uddanne flere mekanikere, smede og sosu’er
Jeg ved fra arbejdet med bogen 'Faglært', at de unge faglige fra lærlinge-/elevoprøret oplever, at nogle af deres lærere ikke har tilstrækkeligt med faglige kompetencer til at betjene den teknologi, der er ude i virksomhederne. De føler det, som om at de befinder sig i en tidslomme: For det første har lærerne ikke fået teknologien på skolerne, og når den så endelig kommer, er der lærere, som ikke får tilstrækkeligt med efteruddannelse, så de kan betjene den.
Og mange steder er der en kæmpe forskel på, hvad man møder ude i virksomhederne og på skolerne. Bygningerne er ofte også mere slidte her. Erhvervsskolerne får heller ikke så meget støtte, som andre uddannelser får. For omkring 20 år siden fik vi en taxameterordning, som giver færre penge til erhvervsskolerne sammenlignet med andre uddannelsesinstitutioner.
SÅ DER ER ABSOLUT BRUG FOR en kulturkamp i vores tænkning af, hvad almen dannelse er, så praktiske færdigheder bliver ligestillet med teoretiske færdigheder. Lærlingene/eleverne har via fagbevægelsens ungdomsorganisationer rejst problemet og er nået igennem lydmuren til politikerne og til regeringen.
Både lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanterne sidder i erhvervsskolernes bestyrelser, og vi har brug for, at de råber endnu mere op, når det gælder en sikring af bedre erhvervsuddannelser
Bjarne Henrik Lundis, tidligere erhvervsskolelærer og journalist
Men det er også vigtigt, at arbejdsmarkedets parter netop i disse overenskomsttider presser på for bedre forhold på erhvervsuddannelserne, for de er jo netop en del af vores arbejdsmarkedsmodel. Både lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentanterne sidder i erhvervsskolernes bestyrelser, og vi har brug for, at de råber endnu mere op, når det gælder en sikring af bedre erhvervsuddannelser. At der er gode økonomiske vilkår, så der både er et godt unge/socialt-miljø på skolerne, og at der kommer bedre maskiner og teknologi. Så man hører unge sige: Wow, her er det fedt at gå!
