Rektor på UCN: Med et skarpt blik for erhvervslivets behov kan vi igen uddanne flere internationale studerende
TÅRNHØJ BESKÆFTIGELSE og mangel på hænder udfordrer vækst og udvikling hos de danske virksomheder, og det ser kun ud til at fortsætte.
Det kan vi ikke imødekomme alene med dansk arbejdskraft. Derfor hilser jeg også tonerne fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund velkommen, når hun i bl.a. JP og Berlingske for nylig åbner for at drøfte modeller, der betyder, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne kan optage flere internationale studerende i fremtiden.
SERIE: Hvordan holder vi på internationale studerende?
I 2021 lukkede et politisk flertal for et stort antal engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Lukningerne skyldtes i høj grad bekymring over, at få internationale studerende fik job i Danmark efter endt uddannelse.
Men samtidig taler erhvervslivet om et akut behov for mere arbejdskraft.
Så hvad kan man gøre for, at internationale studerende i højere grad kommer i beskæftigelse i Danmark, når de er færdiguddannede? Hvilke tiltag vil sikre, at de ikke rejser ud igen? Det undersøger A4 Uddannelse i denne debatserie. Send et bidrag på maksimalt 600 ord til [email protected], hvis du vil være med.
Tidligere indlæg:
- Tobias Høygaard Lindeberg, Tænketanken DEA: Usikkerhed om gevinsten kalder på mere viden om internationale studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler
- Mads Eriksen Storm, Dansk Erhverv: Fjern SU-loftet, og indfør et fastholdelsestaxameter for internationale studerende
- Katrine Robsøe, uddannelses- og forskningsudfører, Radikale Venstre: Udvid ordning om jobsøgningsophold, så også en datamatiker får bedre mulighed for at finde job i Danmark
- Steen Kildesgaard, KEA: Dansk på pensum og obligatorisk praktik er nøglen til international arbejdskraft
- Henrik Larsen, EASV: Sådan fastholder vi de udenlandske talenter
Med forliget om fremtidens universitetsuddannelser har regeringen allerede besluttet at gå den vej på universiteterne med oprettelsen af 1.100 engelsksprogede studiepladser. Det er bl.a. på erhvervskandidatuddannelserne, hvor udenlandske studerende tilknyttes en virksomhed i Danmark under deres uddannelsesforløb.
En lignende model foreslår ministeren, at man kan gøre brug af på landets erhvervsakademier og professionshøjskoler, der i årevis har uddannet internationale studerende til det danske erhvervsliv – indtil man i sommeren 2021 fra politisk side besluttede at lukke størstedelen af de internationale studiepladser.
PÅ PROFESSIONSHØJSKOLEN UCN er de sidste udenlandske studerende nu i gang med at færdiggøre deres professionsbacheloruddannelser. Til stor ærgrelse for en række virksomheder i Nordjylland, der allerede i dag ikke kan rekruttere de medarbejdere, de har brug for.
Det handler ikke kun om manglende hænder, men også om at kunne begå sig på et globaliseret og konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor eksempelvis eksport til nye markeder kræver kultur- og sprogforståelse.
Siden 2016 har vi arbejdet målrettet med at få internationale studerende ud på det danske arbejdsmarked, og vi har med stor succes afviklet en employability camp for nye internationale studerende, gennemført målrettet gratis danskundervisning og øget fokus på praktik- og jobmuligheder i danske virksomheder.
Vi ved, at succesfuld integration af udenlandske studerende kræver tæt kontakt til de lokale virksomheder, undervisning i det danske sprog og introduktion til vores arbejdsmarkedskultur.
Derfor kan vi også se perspektiver i en model, hvor internationale studerende dels arbejder i en virksomhed og lærer kulturen og arbejdsopgaverne, dels tager en videregående uddannelse og får den nødvendige sprogundervisning.
MAN KUNNE JO NEMT TRO, at vi er ene om at opleve, at det kan være svært at ”fastholde” internationale studerende. Men udfordringerne er faktisk de samme rundt omkring i Europa, f.eks. i Holland, Tyskland og Finland.
Hvis ikke man som ung udlænding føler sig velkommen, lærer sproget og kulturen, får skabt et netværk og åbnet døre til virksomhederne, er risikoen for, at man tager hjem, stor.
Det er uundgåeligt, at nogle vil tage tilbage til deres hjemland, men med den viden og de erfaringer, vi har i dag, er der langt større chancer for, at en stor del vil blive, slå sig ned og få arbejde.
Internationale studerende og medarbejdere er og bliver en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan indfri det vækstpotentiale, som eksisterer i flere brancher. Og ser man på det samlede regnestykke, har internationale studerende fra 2007 til 2020 bidraget med næsten 27 mia. kr. til den danske samfundsøkonomi. Det viser en undersøgelse, Damvad Analytics har lavet for IDA.
Det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked må aldrig lukke sig om sig selv.
Derfor ser vi det som et naturligt næste skridt at åbne en dialog og afsøge konkrete behov hos virksomhederne i forhold til uddannelse af udenlandsk arbejdskraft. Lad os bruge vores erfaringer til at skabe en model for internationale studerende, der virker og med et skarpt blik for arbejdsmarkedets behov byde flere unge udlændinge velkommen på de videregående danske uddannelser igen – også på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
