SEPTEMBER 2021. Jeg skulle i min første praktik som social- og sundhedsassistent-elev, og med til historien hører, at jeg er en af de otte procent elever på social- og sundhedshjælper eller -assistent-uddannelserne, som er en mand - altså jeg er en af dem, som en ny undersøgelse fra DEA konkluderer, at der kommer til mangle, for at være med til at skabe ligestilling på det danske arbejdsmarked.
Jeg vil nu fortælle min historie om, hvor ligestillingen har haltet.
Jeg møder ind den første dag på et lille lokalt plejehjem – det er lunt, og solen skinner. Jeg bliver mødt af en sød dame, Yvonne, der sidder på kontoret. Hun fortæller, at jeg ikke lige kan få mit tøj nu, da der er nogle, der er ved at klæde om, så jeg ender med at skulle med ud til den første borger i mit eget tøj.
LÆS OGSÅ: Skills: Disse tre deltagere kæmper mod kønsbarrierer
Da jeg kommer ind igen senere, bliver jeg mødt af min vejleder, der viser mig tøjet, og som også fortæller mig, at jeg fremover jo bare skal møde tidligere ind for at hente tøjet. Dernæst viser hun mig omklædningen, som er et depot, der er fyldt op med bleer og bind, og oveni det er der er ingen gardiner, så der er frit udsyn ned til bilerne og marken.
Efterfølgende går vi ind, hvor jeg kan tage et bad, eller rettere sagt BØR kunne tage et bad, for døren kan ikke låses, og det er inde på hendes kontor, så jeg skulle også sikre mig, at hun ikke var derinde, når jeg skulle tage badet.
MEN ER JEG IKKE BARE SIPPET? Jeg håbede, at det var et engangstilfælde – at man skal klæde om i et kosteskab eller "reservere" badefaciliteter ved kvinderne eller på et kontor – men det er langt fra et engangstilfælde. Af de steder, jeg har besøgt, er det halvdelen, hvor mændene IKKE har deres egne omklædnings- og badefaciliteter.
Hvordan ville du have det med at klæde om ud til en parkeringsplads? Tage et bad, mens der sidder en på kontoret lige ved siden af? Eller at skulle møde ind 40 minutter før din mødetid?
Kurt Vandborg, social- og sundhedsassistentelev
Som det ser ud i dag, er det i orden jævnfør Arbejdsmiljølovgivningen, så længe der tilbydes rimelige - og ligestillede - alternative omklædningsmuligheder. Kan man sige, at det, at skulle møde 40 minutter før ind for de cirka otte procent af medarbejderne, der er mænd, er at skabe rimelige forhold? Det, mener jeg langt fra, er rimelige forhold, medmindre man kompenseres i den anden ende ved at kunne gå før hjem - hvilket heller ikke er tilfældet rundt omkring.
Hvordan ville du have det med at klæde om ud til en parkeringsplads? Tage et bad mens der sidder en på kontoret lige ved siden af? Eller at skulle møde ind 40 minutter før din mødetid?
For som mand i et kvindedomineret fag kommer jeg hurtigt til at opleve en del udfordringer på min elev- og arbejdsplads - særligt omkring omklædningen.
JEG VIL IKKE LÆNGERE være med til, at jeg, fordi jeg har valgt et fag, som historisk ikke har haft mange mænd, dermed skal have forringede vilkår sammenlignet med mine kvindelige kollegaer.
Dette gør sig ikke kun gældende ved fag der er klassisk kvindedomineret. Vi ser de samme udfordringer de steder, der er klassisk mandsdomineret, hvor Mette Schack Dahlmann - eller i daglig tale Murer-Mette - i 2017 startede kampen for, at de danske byggepladser skulle have plads til alle køn.
'Murer Mette': Jeg skulle lære at stole på, at min mening var OK
I 2021 blev det vedtaget, at alle på de danske byggepladser skulle have badefaciliteter der kan lukkes med en dør. Så med den rette ånd vil det kunne lykkes at ændre, hvordan vi kan inkludere alle på tværs af kønnene i alle erhverv.
Selvfølgelig skal Mette kunne komme i et bad med en låst dør på en byggeplads - selvfølgelig bør jeg kunne klæde om og have de samme ligestillede rettigheder som mine kvindelige kollegaer
Kurt Vandborg, social- og sundhedsassistentelev
I Danmark snakker vi ligestilling og ordnede forhold for alle - dette SKAL og bør også gøre sig gældende på de danske arbejdspladser.
Selvfølgelig skal Mette kunne komme i et bad med en låst dør på en byggeplads - selvfølgelig bør jeg kunne klæde om og have de samme ligestillede rettigheder som mine kvindelige kollegaer.
Vi er kommet til 2022, der skal ske HANDLING nu - for ellers risikerer vi, at en endnu større del vælger velfærdsuddannelserne fra, fordi de ikke føler sig velkommen eller imødekommet på de danske arbejdspladser.
Derfor kære kommende regering - vil jeg opfordre jer til at det tydeliggøres i arbejdsmiljølovgivningen, at der ikke må være forskel på kønnene på de danske arbejdspladser.
