A4 Uddannelse
Køb abonnement

Vicedirektør på erhvervsskole: Er mange valgmuligheder altid godt?

Debat|
1. marts 2023 kl. 6.30
| Foto: Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Læs A4 Mediers regler for og krav til debatindlæg her. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til debat@a4medier.dk.

UNGE LANDET OVER STÅR I DISSE DAGE over for et vigtigt valg. Uddannelsesvalget. Senest 13. marts skal de søge ind på en ungdomsuddannelse. Det er et valg, der gøres til et kæmpestort valg. Et livsvalg. Og de må ikke fejle. Det rigtige valg skal træffes første gang. 

Det er ikke let, for der er virkelig mange forskellige ungdomsuddannelser at vælge imellem. Alene inden for erhvervsuddannelserne er der over 100. På den ene side kan man argumentere for, at de mange forskellige erhvervsuddannelser betyder, at alle unge vil kunne finde en, som lige er dem.

På mange måder virker det mere simpelt at vælge en gymnasial uddannelse. Efter den seneste gymnasiereform, skal de ikke engang vælge studieretning. Det får de hjælp til, når de er startet på gymnasiet
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

På den anden side kan vi jo se, at alt for mange unge rent faktisk ikke finder en erhvervsuddannelse. Går de mon død i de over 100 forskellige erhvervsuddannelser? Mon det er med valg af uddannelse, som det er med mange andre valgprocesser, at flere muligheder ikke nødvendigvis skaber mere trivsel eller øget parathed til at vælge? Mon det er med valg af uddannelse, som det er med mange andre valgprocesser, at vi bliver mindre glade for vores valg, når der er rigtig meget at vælge imellem? 

LÆS OGSÅ: Første fyldestgørende kortlægning af frafaldet fra erhvervsuddannelserne

Det argumenterer psykolog og professor Barry Schwarts for i sin bog fra 2004: 'Det paradoksale valg'. De detaljerede, gentagne og hyppige informationer om et i forvejen alt for komplekst uddannelseslandskab er jeg sikker på, gennem årene har været med til at skabe mistrivsel og manglende valgparathed hos de unge. Og det har bidraget til øget utilfredshed, når valget af truffet og et fokus på alt det, der er valgt fra.  

PÅ MANGE MÅDER VIRKER DET mere simpelt at vælge en gymnasial uddannelse. Efter den seneste gymnasiereform, skal de ikke engang vælge studieretning. Det får de hjælp til, når de er startet på gymnasiet. Er de mange forskellige uddannelsesmuligheder på erhvervsuddannelserne mon en af de helt massive og grundlæggende udfordringer for hele erhvervsuddannelsessektoren? I det øjeblik, at de unge vælger at gå ad erhvervsuddannelsesvejen, skal de vælge cirka 100 uddannelsestyper fra. De kan hurtigt få oplevelse af at skulle ind på en smal og meget specialiseret uddannelsesvej, hvor døre lukker frem for at åbne.

De mange valg og fravalg kan skabe en handlingslammelse og en reduceret lyst til at vælge en erhvervsuddannelse. Et aspekt, der forstærkes af, at de unge skal vælge rigtigt første gang.

LÆS OGSÅ: Skoleeksempel: “Måske unge får lyst til at starte på EUD, hvis vi holder op med at fortælle dem, at de skal tage en EUD”

Hvad blev der af den intuitive forståelse af læring? I mange andre sammenhænge ved vi, at man er nødt til at prøve sig frem for herigennem at få en kropslig forståelse for og erfaring med en given udfordring. Øvelse gør mester. Men når det kommer til uddannelse, så må vi ikke prøve os frem, falde, få blå mærker og blive hjulpet på benene igen. Aldrig har der været så meget information om uddannelse i form af fysiske materialer, online film, biografreklamer, bannere, opslag på sociale medier, postomdelte brochurer og avisreklamer. 

ALDRIG HAR DE UNGE HAFT så mange muligheder for ”at smage” på rækken af ungdomsuddannelser via introuger, brobygningsaktiviteter, skills-stafet, åbent hus-arrangementer, besøg af uddannelsesambassadører og aktiviteter på diverse uddannelsesmesser. Men aldrig har de unge haft så svært ved at vælge uddannelse, og aldrig har forældrene været så involveret, som de er nu.

Fra mit perspektiv som vicedirektør for en række erhvervs- og gymnasieuddannelser er vi i gang med at ødelægge en hel generation med et valghysteri. Vi har gjort uddannelsesvalget alt for svært og alt for stort
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser

De unge skal helst have en klar fornemmelse af deres uddannelsesvalg senest i 7. klasse for herefter at præcisere det gennem de sidste år i grundskolen. Mor og far - ja, især mor - er med på hele rejsen. En rejse, der skal føles tryg og sikker både her og nu og i forhold til de næste 50 år. Fra mit perspektiv som vicedirektør for en række erhvervs- og gymnasieuddannelser er vi i gang med at ødelægge en hel generation med et valghysteri. Vi har gjort uddannelsesvalget alt for svært og alt for stort. De over 100 erhvervsuddannelser, som de unge kan vælge mellem, gør ikke erhvervsuddannelserne mere attraktive. Tværtimod. Det skaber en kompleks ugennemskuelighed, som slet ikke er nødvendig. 

LÆS OGSÅ: Tesfaye i stort EUD-interview: "Vi har prøvet store reformer - det gav små resultater”

Lad os samle uddannelserne i ”familier”, og lad os gøre op med uddannelsesvalget som et livsvalg. Lad os motivere de unge til i højere grad at være nysgerrige på, hvornår de oplever at trives, hvordan de bedst kan lide at arbejde, hvad der gør dem glade og hvordan de oplever at kunne fastholde læringsmotivationen. Det vil være langt mere brugbare pejlemærker for deres uddannelsesvalg, både når de skal vælge uddannelse nu og her inden 13. marts, og når de gennem resten af livet igen og igen skal træffe uddannelses- og karrierevalg. 

Det vil måske for alvor kunne bidrage til, at flere unge i fremtiden vil vælge en erhvervsuddannelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til debat@a4medier.dk.
GDPR