EU-profiler er enige om ligestilling, men uenige om lovgivning
Både Linea Søgaard-Lidell (V) og Kira Marie Peter-Hansen (SF) er medlemmer i Europa-Parlamentet. De er begge enige om, at tidsånden kalder på mere ligestilling og mangfoldighed på arbejdsmarkedet. Men de er sjældent enige, når der skal stemmes i Bruxelles eller Strasbourg.
A4 Medier har i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag spurgt dem om deres holdning til de tre mest aktuelle EU-dagsordener om ligestilling.
Direktiv om lønåbenhed
Direktivet har til formål at give ansatte indblik i kollegernes løn. Tanken er, at information om lønforskelle og forklaringerne på dem, skal lukke det europæiske løngab mellem mænd og kvinder på cirka 14 procent. Direktivet skal til afstemning i Europa-Parlamentets Ligestillingsudvalg i næste uge.
LÆS OGSÅ: EU’s ligelønspolitik gavner kun hver tredje lønmodtager
Kira Marie Peter-Hansen (SF):
- Det her er den lovgivning i EU, jeg kender allerbedst, fordi jeg som chefforhandler står i spidsen for det. Vi har en uddateret måde at forstå værdi af arbejdskraft på. Det kunne vi også se i sygeplejerskekonflikten.
- Direktivet giver den enkelte mulighed for at få indblik i uligheden og en forståelse for, hvordan lønnen er fastsat på ens arbejdsplads og sin egen placering i statistikken.
- Virksomhederne skal ud fra nogle objektive kriterier om arbejdsvilkår og kompetencer forklare, hvorfor nogle får mere end andre. Det giver en stærkere forhandlingsposition for den enkelte og mulighed for selv at styrke sine kompetencer, fordi man ved, hvordan ens arbejdsgiver har værdisat en.
Linea Søgaard-Lidell (V):
- Jeg synes, det er et problem, at der er et løngab mellem mænd og kvinder - og i virkeligheden mødre. Men jeg stemmer ikke for direktivet. Jeg tror ikke, at de nye regler kommer til at løse de problemer, vi gerne vil løse. Det er ikke mangel på data og statistik, der er årsag til løngabet.
Vi taler mere om ønsket om ligeløn end, hvad det her direktiv rent faktisk går ud på.Linea Søgaard-Lidell (V), medlem af Europa-Parlamentet
- Samtidig er der nogle farlige ting i direktivet, der strider imod den danske model. Direktivet vil betyde, at lønnen bliver fastsat efter nogle politisk bestemte kriterier. Det, synes jeg, er problematisk og en politisk detailstyring. Der er mange ting, som afgør, hvad man skal have i løn - eksempelvis, hvad man bidrager med på arbejdspladsen og ikke kun ens uddannelse.
- Vi taler mere om ønsket om ligeløn end, hvad det her direktiv rent faktisk går ud på.
Direktiv om flere kvinder i bestyrelser
Der skal være mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn - hvilket vil sige kvinder, i bestyrelserne. Det er målet i et ti år gammelt direktiv, som har været strandet indtil nu. Ifølge planen vil det kunne blive vedtaget inden sommer. Danmark stemmer for direktivet i næste uge - for at sikre en dansk undtagelse.
LÆS OGSÅ: Analyse: Derfor er Bramsens ligestillingsforslag en genistreg
Linea Søgaard-Lidell:
- Jeg mener ikke, at vi skal gennemføre kønskvoter i bestyrelserne. Som liberal tror jeg på, at folk skal have lige muligheder, og derfor går jeg ikke ind for fordele til det ene køn. Og jeg synes, det er vigtigt at holde fast i virksomhedsejeres ret til at lede deres egen virksomhed.
- Det ser tåbeligt ud, når der kun sidder hvide midaldrende mænd i en bestyrelse. Og der er også et pres på virksomhederne for mere mangfoldighed, som ikke kommer fra lovgivning. Virksomhederne går også glip af noget talent, hvis de ser bort fra kvindelige talenter.
- Men der er noget principielt på spil, hvis samfundet giver særlige rettigheder til en gruppe af mennesker. Det bryder jeg mig ikke om.
Det er frustrerende, at debatten bliver så skinger, og at nogen taler om hårde kvoter, når der i virkeligheden er tale om et ret hult direktiv.Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet
Kira Marie Peter-Hansen:
- Jeg anfægter, at nogen siger, at det handler om kvoter, når det faktisk handler om målsætninger. Det er frustrerende, at debatten bliver så skinger, og at nogen taler om hårde kvoter, når der i virkeligheden er tale om et ret hult direktiv.
- Direktivet er symbolsk. Det har været blokeret i ti år, og alle har været dybt imod det. Derfor har vi rykket os, når vi stemmer det igennem. Det kommer ikke til at gøre den store forskel, men det sender et signal om, at vi vil have mere ligestilling - og det kommer til at rykke nogle virksomhedsledere, som bliver nødt til bruge mere tid på at finde frem til kvinder.
- Jeg er for direktivet, og jeg synes også, at det er nogle gode danske lovforslag om ligestilling, der er kommet i kølvandet på det.
Direktiv om øremærket forældreorlov:
Direktivet, der øremærker ni ugers forældreorlov til begge forældre, blev vedtaget, inden Kira Marie Peter-Hansen og Linea Søgaard-Lidell blev valgt til Europa-Parlamentet. Så de har ikke været med til at forme det, men i sidste uge blev det implementeret i dansk lovgivning.
LÆS OGSÅ: Ny barselslov endeligt vedtaget
Kira Marie Peter-Hansen:
- Det er et rigtig godt direktiv. Det kan noget i kontrast til direktivet om flere kvinder i bestyrelser. Det giver nogle rettigheder til begge forældre, men i Danmark især til far. Det er fedt, at EU skubber lidt på, når vi ikke selv har kunnet klare det.
- Når mænd tager mere orlov, rykker det også i forhold til ligeløn. Det er det bedste, vi kan gøre for at skabe økonomisk ligestilling.
Linea Søgaard-Lidell:
- I begyndelsen var jeg imod direktivet, men jeg synes, det er blevet implementeret fint i Danmark. Det ville dog have været mere afgørende, hvis mænd også får løn under deres orlov, så det ikke er økonomien, der bliver udslagsgivende for at tage orloven.
- Det er helt afgørende for ligestillingen, at mænd også tager orlov. Når du gør det, kommer du meget tæt på dit barn og på opgaverne i hjemmet i den periode. Og ligestillingen i hjemmet smitter af på ligestillingen på arbejdsmarkedet.
- Den, der tager mest orlov, bliver den primære omsorgsperson, mens den der tager mindst orlov har mere tid til at gøre karriere, fordi man ikke samtidig står med arbejdsopgaverne i hjemmet.
