Gamle lønsedler og soldaterbøger: Ret til Arne-pension skal dokumenteres ved omfattende papirkrav

Det kan kræve en tur i gemmerne efter gamle lønsedler og kontoudtog, hvis man skal bevise, at man har været længe nok på arbejdsmarkedet til at få ret til den såkaldte Arne-pension.

Det skriver Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Sådan skal Arne-pensionen betales: Færre aktiveringstilbud og flere telefon-møder

Retten til tidlig pension, der skulle sikre bryggeriarbejderen Arne og andre nedslidte som ham en mulighed for tidligere tilbagetrækning, blev vedtaget i Folketinget sidste år.

Det betyder, at man som 61-årig kan få ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, hvis man har været 44 år på arbejdsmarkedet. 42 eller 43 år giver ret til, at man kan gå fra henholdsvis et eller to år før folkepensionen. Udgangspunktet bliver de ATP-bidrag, som er blevet sat ind på en pensionskonto til næsten alle danskere i job siden 1964.

Problemet er bare, at der kan være sket fejl i indberetningerne til ATP, så det er gamle lønsedler eller kontoudtog, der skal dokumentere, at man rent faktisk har arbejdet. Samtidig tæller perioder på dagpenge, sygedagpenge, barsel og perioder som selvstændig med overskud også med. Her er det dog ikke alt, der kan dokumenteres med et opslag i offentlige registre. Derfor er der en række parametre, som ansøgeren selv skal kunne dokumentere. Ifølge bekendtgørelsen kan det være med eksempelvis soldaterbøger, kommunale afgørelser eller kvitteringer for betalt a-kassekontingent.

Det slås i bekendtgørelsen også fast, at der skal hele tre decimaler med i udregningen. 41,999 år er dermed ikke nok, hvis man skal dokumentere 42 år i arbejdstøjet.

Fagbevægelsen: Dokumentationskrav er et problem

Lovforslaget har nu været sendt i høring, og her siger både Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og 3F i deres høringssvar fra over for papirkravene.

- De omfattende dokumentationskrav vil være et problem for mange borgere, der typisk ikke har gemt fysisk dokumentation 30-40-50 år tilbage i tiden, især ikke fordi den enkelte lønmodtager ikke har kunnet forudse nødvendigheden af at gemme lønsedler m.v. gennem et helt arbejdsliv, skriver næstformand i FH Arne Grevsen ifølge Jyllands-Posten.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) afviser at lempe kravene for dokumentation, men han er dog åben over for justeringer, hvis det skulle vise sig, at reglerne er for stramme.

- Det hele bunder i en balancegang mellem, at det ikke må blive for let at snyde, og at reglerne ikke er for rigide. Vi kommer til at følge afgørelserne utrolig tæt, og jeg forventer, at aftalekredsen løbende kommer til at tage stilling til status, og om ordningen rammer, som den er tiltænkt, skriver ministeren i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Fra den 1. januar kan de første årgange trække sig tilbage på den nye ordning.