I DAG ER DET KUN 27 procent af danske iværksættere, der er kvinder. Når vi kigger på andre OECD-lande, som er dem, vi typisk sammenligner os med, er det kun fem procent af kvinderne i den danske befolkning, der er nye iværksættere. Det er langt under OECD-gennemsnittet på 8,4 pct. Uanset hvordan tallene vendes og drejes, er det dog tydeligt, at andelen af kvindelige iværksættere er for lille. Konsekvensen er, at det danske samfund går glip af nytænkning, kreativitet og nye arbejdspladser.
Temadebat: Spild af talent? Få kvinder bliver iværksættere
Hvilke barrierer møder kvindelige iværksættere - og hvordan nedbryder vi dem? Det har A4 Ligestilling spurgt en række aktører om.
Foreløbige deltagere i debatserien:
- Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik, Dansk Erhverv
- Signe Bøgevald Hansen, politisk konsulent, SMVdanmark
- Helle Rosendahl, stifter af Storytelling Akademiet
For at få flere kvinder til at springe ud i en iværksættertilværelse, er der behov for en kultur, hvor kønnet ikke er afgørende for virksomhedens succes. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på de kvindelige iværksættere – eller rettere sagt manglen på dem.
For de kvindelige iværksættere, som vi så er heldige at have i Danmark, er yderst dygtige og kompetente, og faktisk viser interessante tal fra Dansk Erhverv, at det er en langt bedre forretning at investere i virksomheder med kvindelige stiftere. Når man ser på væksten i omsætningen i en række virksomheder, som kapitalfonde har investeret i, så ses det, at de virksomheder, som udelukkende har kvindelige stiftere, har øget deres omsætning 25 pct. mere sammenlignet med virksomheder, der kun har mandlige stiftere.
Det, skulle man tro, ville betyde, at investorerne flokkedes om de kvindelige iværksættere, men sådan er virkeligheden desværre ikke.
EN ANALYSE FRA DANSK ERHVERV belyser, at kun 1 pct. af venturekapital går til startups, der kun har kvindelige stiftere. Dertil ses det, at 78 pct. af de europæiske kapitalfonde udelukkende har mandlige partnere. Det tyder i høj grad på, at de mandlige partnere i kapitalfondene tilgodeser investeringer i deres eget køn.
Der er behov for en kulturændring. Herunder en ændring i mediebilledet, samfundet og måden vi opdrager piger på
Jasmina Pless, Chef for Iværksætterpolitik, Dansk Erhverv
Ovenstående tegner et billede af, hvor stor en rolle kulturen og dynamikken i iværksættermiljøet spiller. Det gør den, eftersom de mest kendte succesfulde iværksættere er mænd. Derfor kan mandlige iværksættere i højere grad spejle sig i rollemodeller, der ligner dem selv, og dermed vil mandlige investorer også i højere grad investere i virksomheder med en mandlig stifter – spejlingen går begge veje.
I Dansk Erhverv har vi spurgt danske kvinder, hvad der får dem til at fravælge en karriere som iværksætter. Her påpeger 31 pct. af kvinderne under 30 år, at de selv mener, at de mangler de rette kompetencer. Omvendt svarer 23 pct. af kvinderne over 30 år, at den største barriere er, at de er afhængige af en fast personlig indkomst. Dertil har kun 15 pct. af kvindelige iværksættere en kvindelig rollemodel, hvilket er væsentligt lavere end mændenes på 31 pct.
LÆS OGSÅ: Sygeplejersker og læger skal som iværksættere udvikle sundhedsvæsenet
Svarene illustrerer klart og tydeligt, at der er behov for en kulturændring. Herunder en ændring i mediebilledet, samfundet og måden vi opdrager piger på, så kvinder i højere grad tror på egne kompetencer og tør tage lige så meget risiko som mandlige iværksættere.
Ud over en kulturændring har vi også behov for konkrete lovændringer, så det bliver mere trygt at stifte virksomhed og familie samtidig. Dansk Erhverv har i samarbejde med en række iværksættere udviklet nogle forslag, som kan mindske de begrænsninger kvinderne møder i deres hverdag som iværksætter.
FØRST OG FREMMEST vil en ændring i barselsreglerne for selvstændige have en positiv effekt på kvindernes iværksætterlyst, da det kan skabe mere tryghed i forhold til at skifte lønmodtagerlivet ud med iværksætterlivet.
Her foreslås konkret en bagatelgrænse for de selvstændige på fuldtidsbarsel. For som reglerne er strikket sammen i dag, må en selvstændig kvinde på barsel slet ikke arbejde. Det er dog sjældent, at man som iværksætter kan slukke computeren under hele barselsperioden, og der vil, uanset hvad, være nogle små opgaver, som iværksætteren bliver nødt til at varetage. Men de gør det i dag i frygt for at blive opdaget.
LÆS OGSÅ: Trods lige muligheder i første job: Kvindelige læger taber karrierelotteriet
Derfor bør der være en lov, der sikrer, at iværksætterne har lov til at arbejde op til fem timer om måneden. På den måde skal iværksætterne ikke føles sig kriminelle, hvis de ringer til deres revisor.
ET ANDET INITIATIV går på at lave en fleksibel tilskudsordning til børnepasning for selvstændige på deltidsbarsel. I dag kan kommunerne selv vælge, om de vil tilbyde pasning til børn under 24 uger, og desuden skal barnet passes mindst ti timer om ugen. Det er ikke særlig fleksibelt. I Dansk Erhverv mener vi, at kommunerne i stedet skal tilbyde pasning til børn under 24 uger, så nogen fx kan komme og gå med barnevognen et par timer, imens man er til et vigtigt møde.
Ud over de politiske forslag, så arbejder vi i Dansk Erhverv for at skabe flere rollemodeller. For alle iværksættere har brug for et forbillede at spejle sig i. Det billede, som medierne oftest tegner af den gængse iværksætter, er en mand, som arbejder mere end 80 timer om ugen, og det er ikke et repræsentativt udsnit af virkelighedens iværksættertype - og det skal nuanceres.
Det er vigtigt, at vi ser og hører flere kvindelige iværksættere. Til at sætte den udvikling i gang udgiver Dansk Erhverv hvert år en publikation med ’25 kvindelige iværksættere, du bør kende’, hvor alle piger og kvinder forhåbentlig kan finde et forbillede og måske få lyst til at springe ud i livet som iværksætter.
