Tesfayes Ukraine-særlov placerer gigantisk opgave i Lizette Risgaards hænder

20200910-182947-L-6720x4480ma
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard (tv.) har været ude med riven efter regeringen (arkiv. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Bag Lizette Risgaards vrede ligger en reel frygt for konsekvenserne af regeringens særlov. De tusindvis af papirløse ukrainere, som sendes ud på arbejdsmarkedet, bliver nu fagbevægelsens hovedpine, siger faglig kommentator Gitte Redder.

Fagbevægelsen Uden Filter kan høres gratis hos Itunes eller Spotify.

Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation var usædvanlig skarp i mælet, da hun fredag tonede frem på TV2 News. 

- Ukrainerne skal arbejde på ordnede vilkår og det er det her bestemt ikke. Hvis man hverken har CPR-nummer, skattekort eller bankkonto er der stor chance for, at der - desværre - vil være skruppelløse arbejdsgivere, der udnytter ukrainerne. Derfor råber vi vagt i gevær, sagde Lizette Risgaard.

LÆS OGSÅ: Tesfaye affejer Lizette Risgaards frygt for social dumping af ukrainere

Udtalelserne kommer i kølvandet på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfayes (S) beslutning om, at alle ukrainere nu har ret til arbejde i Danmark, det øjeblik de har ansøgt om opholdstilladelse efter særloven. Og det er en opsigtsvækkende kritik, mener A4's faglige kommentator Gitte Redder:

- Det er sjældent, at man hører Lizette Risgaard bruge skrappe ord om regeringen. Hun maler et billede af, at det bliver åbnet en ladeport af social dumping og sort arbejde. Det har ikke været rart for Mattias Tesfaye og særligt ikke beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). 

Det er ikke fordi, den direkte telefonlinje mellem fagtoppen og de socialdemokratiske regeringskontorer har været ramt af tekniske problemer. Der har været dialog mellem FH og regeringen, fortæller den faglige kommentator i nyeste afsnit af A4's podcast Fagbevægelsen Uden Filter:

- Men i sidste ende valgte regeringen at vægte andre hensyn højere. Man har valgt at overhøre advarslen og leve med, at fagbevægelsen bliver vrede.

Lyttet mest til erhvervsliv

Lizette Risgaards fremstød er ikke kun en politisk markering. I fagbevægelsen har man en reel frygt for at slippe kontrollen med tusindvis af ukrainere, der risikerer at blive underbetalt med kontanter i brune kuverter i brancher med ringe overenskomstdækning. 

At regeringen tager bekymringen seriøst, kan man blandt andet høre på beskæftigelsesministerens retorik. Mens Mattias Tesfaye "har en klar forventning om, at ingen danske virksomheder misbruger situationen til social dumping", brugte Peter Hummelgaard (S) ukarakteristisk voldsomt sprog:

- Hvis de (arbejdsgiverne, red.) udnytter situationen, er der et særligt sted i helvede til dem, og vi kommer ikke til at se mildt på det, sagde ministeren fredag.

Men regeringen har alligevel lyttet mere til Dansk Industri og Dansk Erhverv, der har presset på for at skære bureaukratiet væk, fortæller Gitte Redder.

- De utroligt lange sagsbehandlingstider har skabt gigantiske køer i borgerservice, mens arbejdsgiverne råber på ukrainsk arbejdskraft så hurtigt så muligt og ukrainerne selv presser på for at komme ud og tjene til dagen og vejen, siger hun og fortsætter:

- Hvis regeringen havde lyttet til fagbevægelsens opråb om, at det går for hurtigt, kunne der gå måneder eller halve år, før ukrainerne kom ud på arbejdsmarkedet. 

Gigantisk opgave på fagbevægelsens bord

Der er ingen tvivl om, at regeringen med sin beslutning har placeret en gigantisk opgave på fagbevægelsens skrivebord, når op mod 20.000 papirløse ukrainere strømmer ud på arbejdsmarkedet.

Fagbevægelsens Hovedorganisation bør acceptere, at beslutningen ikke kan rulles tilbage, og passe på med at blive for skingre, mener den faglige kommentator:

- Det vil hurtigt virke som om, fagbevægelsen slår løs og beskylder arbejdsgiverne over en bred kam for løntrykkeri og udnyttelse. Så får vi en håbløs skyttegravskrig, og fagbevægelsen har brug for at have arbejdsgiverne med for at sikre danske løn- og arbejdsvilkår.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er gået sammen i et partnerskab, der løbende skal overvåge, hvordan det går med ukrainerne i job - blandt andet med fokus på arbejdsvilkår.

Der er kun én ting, fagbevægelsen kan gøre nu, mener Gitte Redder:

- De må op på dupperne og trække i arbejdstøjet, særligt ude i de lokale afdelinger. Det er nu deres opgave at lære ukrainerne om det danske arbejdsmarked og hjælpe dem med at få kontrakter på danske vilkår.

Fagbevægelsen Uden Filter' udkommer hver torsdag morgen og kan høres hos Itunes eller Spotify.

 

GDPR