Manglende sikkerhed på erhvervsskoler ender i ulykker
Tre mekanikerelever, der alle var på deres grundforløb, kom til skade, da de blev ramt af batterisyre på huden og i øjnene, fordi et batteri eksploderede midt i et undervisningsforløb.
Den øverste del af batteriet blev skudt væk efter eksplosionen, der var forårsaget af en kortslutning fra startkablet.
Den alvorlige ulykke skete på en fynsk erhvervsskole i april. Og desværre er det ikke den eneste gang, der er sket en ulykke, hvor elever er kommet til skade.
Fra 2016 til 2020 har Arbejdstilsynet i gennemsnit uddelt næsten 27 strakspåbud årligt, fordi der har været risiko for ulykker.
Forkert opstillede gulv-søjleboremaskiner, ledninger, der flyder, og løse betonklodser er blot nogle af de forhold, der udgør en fare for lærere og elever på erhvervsskolerne. Det viser tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet fra sidste år og i år, som A4 Medier har fået aktindsigt i.
Mens usikre forhold i undervisningen sidste år udløste 22 strakspåbud på grund af risiko for ulykker, er det i år foreløbigt sket 16 gange.
80 procent kom til skade som lærling
Frekvensen af ulykker på erhvervsskolerne er dog få sammenlignet med de ulykker, der sker, når eleverne kommer i lære, fortæller seniorforsker Johnny Dyreborg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Han forsker blandt andet i arbejdsulykker på erhvervsuddannelsernes område. For nogle år siden var han med til at lave et pilotstudie hos en erhvervsskole i Jylland, hvor de fulgte unge fra bygge- og anlægsfag.
- Vi var meget overraskede over, at næsten otte ud af ti unge kom ud for en arbejdsulykke inden for de første fire måneder af deres praktikforløb, siger han.
LÆS OGSÅ: Kommune opsiger kontrakt med rengøringsfirma, der er afsløret i lønsnyd
Han vurderer, at risikoen for ulykker er en del større ude på lærepladserne end på selve erhvervsskolerne.
- Men sikkerheden skal selvfølgelig være i orden begge steder, for lærepladserne er også en del af uddannelsesforløbet. Man må ikke tænke, at den gode og sikre læring kun skal ske på skolerne, siger Johnny Dyreborg.
Ifølge ham ligger der et fantastisk potentiale i at øge sikkerheden for unge på lærepladserne, hvis skolerne sender faglærte ud for at vurdere lærlingenes arbejdsmiljø, så de kan give anbefalinger til mestrene og praktikstederne.
Klemt mellem traktor og redskab
Samme måned, som de tre mekanikerelever kom til skade, kom også fem elever fra et grundforløb på en anden skole ud for en ulykke. De var i gang med at øve påsætning og afmontering af redskaber på en traktor.
Eleven, der førte traktoren, fik ikke skiftet korrekt fra bakgear til neutral gear, inden de andre råbte ok til, at redskabet kunne sættes på. En af eleverne gik derfor ind imellem traktorens venstre bagdæk og hjulet på redskabet, da traktoren gav et lille ryk og trillede tilbage, så eleven blev klemt. Det fremgår ikke af rapporten, om eleven blev kørt på hospitalet.
Det er ærgerligt, når der sker ulykker på skolerne, mener Julie Kølskov Madsen, der repræsenterer erhvervsskoleeleverne som formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO).
- Vi håber, at skolerne har et meget skarpt fokus på at undgå ulykker ved at have ordentlige hjælpemidler tilgængelige for eleverne og sørger for ordentlig vejledning, så de hverken behøver at tage tunge løft eller løbe unødvendige risici, siger hun.
Samtidig peger hun dog på, at der er en vis risiko for ulykker, når der er store maskiner involveret i undervisningen.
Elev endte på sygehuset
I august i år fik en jysk erhvervsuddannelse et strakspåbud, fordi en elev kom til skade med en dyksav og måtte køres på sygehuset.
Ulykken skete, da eleverne var i gang med forberedelse til svendeprøve i tegning og praksis, hvor de skulle lave en tagkonstruktion i mindre format.
Underviseren havde opsat en Makita dyksav, men eleverne var i det pågældende skoleår ikke blevet instrueret i at bruge dyksaven. Den tilskadekomne elev brugte dyksaven med én hånd, selvom den skulle betjenes med to hænder.
LÆS OGSÅ: Kadetter blev syge af skimmelsvamp: Nu vil flere partier have Bramsen på banen
En anden stor erhvervsskole i Jylland fik også et strakspåbud, da der måtte der ringes 112, fordi en kursist fik stød med 400 volt i forbindelse med efteruddannelse på en virksomhed. Det skete under nedtagningen af en prøveopstilling af en el-motor, hvor prøvestanden ikke var udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Tabte betonklods på 200 kilo
For et år siden fik en struktørelev på Sydsjælland en betonklods på 200 kilo ned over sin fod, fordi den stod løst.
“Skadelidte brugte ikke sikkerhedssko, han havde ”klipklapper/badesandaler” på”, står der i beskrivelsen fra Arbejdstilsynet.
I en tid, hvor der er bred enighed om, at for få unge vælger en erhvervsuddannelse, fremmer det ikke ligefrem erhvervsskolernes ry, når der sker ulykker under uddannelsesforløbene, påpeger seniorforsker Johnny Dyreborg.
- Hvis man har mange ulykker på erhvervsuddannelserne, er det jo ikke en bestseller. Var ulykkerne sket på et alment gymnasium, ville det give et endnu større ramaskrig, som vi jo så det med det fokus, der helt berettiget kom på gymnasieelevernes trivsel. Der bør være lige så stor respekt for sikkerhed og trivsel på erhvervsuddannelserne, siger han.
Andre erhvervsskoler har fået strakspåbud, fordi der har ligget løse ledninger på gulvet i klasselokalerne. Selvom det kan lyde harmløst, skyldes 26 procent af de alvorlige arbejdsulykker i undervisningssektoren fald, glid eller snublen.
De kan give flere ugers sygefravær og i værste fald varige mén, fremgår det i en af rapporterne fra Arbejdstilsynets kontrol på erhvervsskolerne.
“Alvorligheden af ulykkerne spænder fra knubs til voldsommere læsioner, især hvis man rammer en skarp kant i faldet eller i øvrigt falder uheldigt”, skriver tilsynet.
