Akademiker-formand: Arbejdsmiljøudspil mangler et seriøst fokus på psykisk arbejdsmiljø
ALT, ALT FOR MANGE arbejdstagere oplever i disse år, at de får stress og alvorlige stressrelaterede lidelser som angst og depression som en del af arbejdslivet. Når lønmodtagere bliver ramt af problemer med den mentale sundhed og af nedslidning, skyldes det på et moderne arbejdsmarked i stigende grad udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø. Dette gælder i høj grad også for lønmodtagere med en videregående uddannelse.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er 12 punkter i nyt arbejdsmiljøudspil fra regeringen
Derfor ærgrer det mig også, at det fortsat halter for regeringen med at få sikret et nødvendigt fokus på området i det udspil til en ny arbejdsmiljøaftale, de for nyligt har fremlagt. Ambitionen er ellers god nok, nemlig at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø på det danske arbejdsmarked. Udspillet er bare langt fra tilstrækkeligt, når det handler om psykisk arbejdsmiljø.
Et sted, som i dag mangler fokus, er ledernes kompetencer indenfor psykisk arbejdsmiljø
Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
I Akademikerne er vi bekymrede for konsekvenserne, hvis ikke psykisk arbejdsmiljø bliver prioriteret mere på linje med problemstillingerne om fysisk arbejdsmiljø. Ud over at gå ud over den enkelte arbejdstager, kan det betyde en utrolig dårlig spiral af øget sygefravær, personaleomsætning og rekrutteringsproblemer på arbejdspladserne. Og det i en tid, hvor både det offentlige og private arbejdsmarked skriger på arbejdskraft. Derfor har vi simpelthen ikke råd til, at man i en ny arbejdsmiljøaftale undlader at sikre en ordentlig og gennemført indsats omkring psykisk arbejdsmiljø.
LÆS OGSÅ: Nye tal om arbejdsskadesager får minister til at reagere: "Udviklingen er meget bekymrende"
Akademikerne har sammen med de øvrige parter i Arbejdsmiljørådet været med til at foreslå, at de nye regler om psykisk arbejdsmiljø fra 2020 med tilhørende vejledninger, skal ud over rampen, så de bliver kendt på arbejdspladserne. Men det er vigtigt at få understreget, at dette ikke er tilstrækkeligt.
ET STED, SOM I DAG MANGLER FOKUS, er ledernes kompetencer indenfor psykisk arbejdsmiljø.
Der er en stærk sammenhæng mellem god ledelse og et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det helt afgørende, at der kommer et større fokus på lederne for at sikre bedre trivsel, arbejdsmiljø og dermed forebygge stress.
Akademikernes undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress fra 2018 viser, at stort set alle ledere i undersøgelsen, nemlig 96 procent, ser det i meget høj eller høj grad som en vigtig del af deres ledelsesopgave at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. De sidste 4 procent svarer, at det i nogen grad er den vigtigste del af deres ledelsesopgave.
Det er bemærkelsesværdigt, at man i dag kan have ledelsesansvar for mennesker uden også at have en uddannelse på dette område
Lisbeth Lintz, formand Akademikerne
Men undersøgelsen viser også, at 62 procent af lederne ser det i høj eller meget høj grad, som en større udfordring at håndtere problemer med det psykiske arbejdsmiljø end det fysiske.
LÆS OGSÅ: OK-aftale: Kommunale ledere skal tilbydes uddannelse i psykisk arbejdsmiljø
At sikre arbejdsmiljøet på en arbejdsplads er med andre ord en kompliceret opgave, og derfor mener jeg også, at det er bemærkelsesværdigt, at man i dag kan have ledelsesansvar for mennesker uden også at have en uddannelse på dette område.
I Akademikerne foreslår vi derfor, at regeringen i en kommende aftale prioriterer at afsætte en større pulje penge, som virksomheder og arbejdspladser kan søge til uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø. Det har de haft god succes med i Sverige. Når man har haft held med det her, hvorfor skulle det så ikke kunne virke i Danmark?
