Analyse: Corona-tømmermænd kan trække tæppet væk under opblomstring af arbejdsmiljøet
[email protected]
- Nu ved den brede befolkning, hvad værnemidler er.
Sådan lød det fra en kilde, jeg talte med forleden. Han var ikke i tvivl om, at coronakrisen har rykket arbejdsmiljøet længere frem i folks bevidsthed.
LÆS OGSÅ: Overblik over coronaens påvirkning af arbejdsmiljøet
I en tid, hvor alt ikke er, som det plejer at være, er det bydende nødvendigt for landets arbejdspladser at sikre ansattes sundhed og sikkerhed.
Og meget er så sandelig blevet vendt på hovedet under krisen.
Arbejdstilsynet har i en periode haft aflyst alle almindelige tilsynsbesøg. Hviletidsregler kan, hvis ledelser finder det nødvendigt, sættes ud af kraft, og frontpersonalet i sundhedssektoren er trukket i sikkerhedsdragter for at undgå coronasmitte.
Samtidig skyder hjemmekontorer op, og videomøder med kollegerne er blevet en daglig rutine.
Nu går alle brancher ind i en ny fase under coronakrisen, da der venter alle en stor opgave med at leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer under genåbningen af samfundet.
Økonomi kan spænde ben
Men selvom arbejdsmiljøet har fået en opblomstring i en trist tid, tegner der sig desværre mørke skyformationer i horisonten.
For vil virksomhederne prioritere arbejdsmiljøindsatsen efter krisen, når alle kræfter sandsynligvis skal sættes ind på at dulme de økonomiske tømmermænd?
Efter finanskrisen for godt 10 år siden, så man, hvordan virksomheder neddroslede ambitionerne om at få hjælp til at håndtere arbejdsmiljøkravene.
Men man må rette spørge sig selv, om virksomhederne vil være gearet til at opbygge intern viden om arbejdsmiljøforhold, mens de slås med økonomiske efterveer fra coronakrisen?
Og skulle problemerne løses, måtte det i hvert fald ikke koste penge, oplevede rådgivningsvirksomheder, der bl.a. er sat i verden for at hjælpe virksomhederne med arbejdsmiljøet.
Sidste års politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats lægger op til, at virksomheder får mulighed for selv at løse udfordringer med arbejdsmiljøet.
Det vil andet lige medføre, at færre virksomheder med styr på arbejdsmiljøet vil blive forstyrret af Arbejdstilsynet. Virksomhederne får med aftalen også mulighed for at løse udfordringerne internt, såfremt de opbygger de rette kompetencer.
Gør de det, kan ekstern rådgivningshjælp blive overflødig og dermed mindre lukrativ for små rådgivningsvirksomheder landet over.
Man kan dog godt blive bekymret for, om virksomhederne vil være gearet til at opbygge intern viden om arbejdsmiljøforhold, mens de slås med økonomiske efterveer fra coronakrisen?
Nye udfordringer efter coronakrise
Paradoksalt nok tyder meget på, at der særligt efter kriser er brug for, at arbejdspladser rykker sammen om at løse udfordringer i arbejdsmiljøet.
Ledernes Hovedorganisation lavede i juli 2009 en undersøgelse, hvor de spurgte medlemmerne om, hvorvidt det psykiske arbejdsmiljø efter finanskrisen var blevet forværret eller ej.
LÆS OGSÅ: Rådgivere i knæ: Nye udfordringer kan dog skabe fornyet efterspørgsel efter coronakrise
Her svarede hele 34 procent, at det psykiske velbefindende på arbejdspladsen var blevet 'dårligere' eller 'meget dårligere' efter krisen.
Når sygeplejersken på intensivafdelingen ser sine kolleger lægge sig syge med stress, eller når den faglærte i produktionsvirksomheden opdager, at der er ledige stole i kantinen på grund af fyringer udløst af krisen, er der i særlig grad brug for ledelser, der tager hånd om det psykiske arbejdsmiljø.
Det er også i virksomhedernes interesse at have styr på arbejdsmiljøet.
En forskningsrapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at hvis medarbejderne trives, er det større sandsynlighed for, at virksomhederne tjener flere penge.
Arbejdsmiljøindsatser er der med andre ord brug for både før, under og efter kriser.
