Analyse: Arne-plan er kun begyndelsen til et bedre arbejdsmiljø

Denne analyse kan du læse ekstraordinært uden abonnement. Jeg vil anbefale dig, at du skriver dig op til at modtage A4 Arbejdsmiljøs nyhedsbrev, der udkommer to gange om ugen. Hvis du er nysgerrig på et abonnement, kan du læse mere her.

Hvis statsminister Mette Frederiksen spiller sine kort rigtigt, indfrier hun sit løfte om en tidlig pension for de mest nedslidte lønmodtagere med et langt arbejdsliv.

Hun og resten af regeringen har vind i sejlene. Ser man på meningsmålingerne bør de færreste partier - med undtagelse af Socialdemokratiet - være interesseret i et valg til efteråret.

Men en tidlig pension for Arne og andre nedslidte kan ikke stå alene.

LÆS OGSÅ: Dom over pensionsudspil: 'Man er nødt til at anerkende, at hovedet også er en del af kroppen'

Der er i den grad brug for en forebyggende arbejdsmiljøindsats for både sosu’en, bryggeriarbejderen og den kontorfuldmægtige. På hver deres måde er de underlagt et stort arbejdspres.

Alt for mange lønmodtagere oplever fysiske og psykiske belastninger på jobbet eller i form af arbejdsulykker, der munder ud i sygefravær. Den hidtidige arbejdsmiljøstrategi, der skulle have været indfriet i år, er slået fejl.

Det ved man på Christiansborg. Arbejdsmarkedets parter arbejder på højtryk for at udmønte sidste års ambitiøse arbejdsmiljøaftale, som et bredt flertal i Folketinget har tilsluttet sig.

Køreplanen er klar

Der skal laves nye nationale arbejdsmiljømål. De mål får - i modsætning til de tidligere - et brancherettet fokus med konkrete mål ude i de enkelte brancher.

Ønsket er, at man ude på arbejdspladserne tager handsken op og bruger målene som en løftestang i det nære og systematiske arbejdsmiljøarbejde.

Derudover er et såkaldt AMO-udvalg, der drøfter muligheden for en ny organisering af arbejdsmiljøarbejdet ude på arbejdspladserne, netop nu i gang med at kigge på, hvordan konkrete mål på brancheniveau kan integreres i arbejdsmiljøorganisationens arbejde.

Det er på høje tid at forbedre danskernes arbejdsmiljø. Det ved politikerne.

Derfor indeholdt sidste års aftale også et krav om, at Arbejdstilsynet skal sætte endnu mere blus under kontrolindsatsen med brancher med markant nedslidning - fysisk såvel som psykisk.

For at løfte indsatsen har Arbejdstilsynet frem til 2022 fået tilført omkring 460 millioner kroner. Midlerne luner hos tilsynet, der i årevis har været ramt af store besparelser.

Spændende bliver det også at følge, hvad en ny psykisk bekendtgørelse får af betydning på landets arbejdspladser.
Hensigten med bekendtgørelsen er, at den skal gøre de nuværende regler mere klare og forståelige for både arbejdsgivere og medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil have Arne-model under lup: Skal passe til fremtiden med mindre nedslidning

Den skal samtidig gøre det klart, hvilke forhold Arbejdstilsynet reagerer på, når de udsteder påbud til virksomheder, hvor lønmodtagere oplever højt arbejdspres, mobning og andre psykiske belastninger.

Forlænger arbejdslivet ved godt arbejdsmiljø

Regeringens Arne-udspil handler i bund og grund om at sikre lønmodtagere, der startede på arbejdsmarkedet som teenagere, en værdig alderdom, inden de bliver alt for nedslidte. De skal være i stand til at løfte barnebarnet op på skødet, har det lydt fra Mette Frederiksen.

Nogle af de lønmodtagere, der vil takke ja til trække sig tilbage tidligere, vil være nedslidte, andre ikke. For begge grupper er et godt arbejdsmiljø helt centralt for, at de har lyst til at blive på arbejdsmarkedet frem til folkepensionsalderen eller efter.

”(..) Mere grundlæggende handler seniorpolitikker imidlertid om at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor seniorerne oplever sig værdsat og anerkendt af ledelsen og kollegaer, og hvor der sker en balancering mellem de krav, som der stilles til arbejdskraften og de ressourcer, som arbejdskraften besidder.”

”Den balancering bør ikke kun ske, når medarbejderen er blevet senior. Mange af de fysiske og psykiske skavanker, som seniorerne oplever, er opbygget gennem et langt og nedslidende arbejdsliv. Derfor bør en god seniorpolitik i virkeligheden starte, når arbejdskraften indtræder på arbejdsmarkedet – givet at ressourcer og kapaciteter ændres over livsforløbet.”

Evalueres inden 2022

Mens fokus lige nu er på at give lønmodtagere i hårde fysiske brancher en rettighed om at kunne trække sig tilbage tidligere, bør politikerne – når støvet har lagt sig – i fællesskab med vigtige aktører på arbejdsmiljøområdet investere alle kræfter i at gøre udmøntningen af arbejdsmiljøaftalen så god som mulig.

Den nye arbejdsmiljøindsats gælder indtil 2022. Men partierne bag aftalen skal inden da have drøftet, hvad der skal ske med indsatsen fra 2023 og frem. Nogle initiativer vil fortsætte, mens andre formentlig vil blive stoppet.

Det vigtigste er dog, at den nye retning for arbejdsmiljøindsatsen i Danmark bliver evalueret grundigt.

Hverken lønmodtagerne eller statskassen har råd til endnu en fejlslagen arbejdsmiljøpolitik, hvor den fysiske og psykiske nedslidning fortsætter.