Socialrådgiverne: Ny vejledning om følelsesmæssige krav falder på et tørt sted
DET VAR EN VIGTIG DAG for os i fagbevægelsen, da vi endelig fik en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i 2020. Nu er der kommet en ny vejledning fra Arbejdstilsynet, som gør det tydeligt, at arbejdsgiverne har ansvaret for at håndtere høje følelsesmæssige krav på arbejdspladsen.
Følelsesmæssige krav er en helt almindelig del af mange lønmodtageres hverdag. Det kender jeg alt til som socialrådgiver. I vores arbejde med udsatte mennesker kan vi opleve lidt af hvert, og det sætter spor. Vi er den næstmest stressede faggruppe, og hver anden socialrådgiver oplever høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Som en socialrådgiver har beskrevet det til os:
"Vi oplever, at borgere og samarbejdspartnere bliver frustrerede og vrede, når vi ikke har tid til at ringe tilbage og har svært ved at nå vores kerneopgaver … Når vi siger fra over for opgaverne, bliver vi ikke hørt. Som rådgiver er jeg sjældent syg, men det seneste år har jeg oplevet hovedpine, træthed, manglende overskud til min familie og har taget mange sygedage. Jeg bekymrer mig, og har svært ved at sove om natten ... Det er hårdt arbejde med mange følelsesmæssige krav."
LÆS OGSÅ: Hver femte socialrådgiver tager smertestillende medicin for at komme igennem arbejdet
SOM SOCIALRÅDGIVERE ELSKER VI vores arbejde, men det kan være hårdt. Når vi skal tage den svære samtale med en mor til et barn, der skal anbringes. Når vi møder den hjemløse på gaden, som må vente lidt endnu på en ledig bolig. Når vi skal hjælpe det udadreagerende barn, der måske truer eller slår ud. De svære situationer er utroligt meningsfyldte. Men det er også afgørende, at arbejdsopgaverne bliver tilrettelagt, så man kan puste ud oven på den belastning, det er at skulle rumme den borger, der er i sorg eller krise, frustreret eller vred – og samtidig håndtere sine egne følelser. Når presset resulterer i fysiske symptomer som hovedpine, træthed og søvnløshed, er belastningen blevet for stor.
Politikerne har taget et vigtigt skridt med bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, men målstregen er ikke nået
Ditte Brøndum, næstforkvinde Dansk Socialrådgiverforening
Den nye vejledning slår fast, at arbejdsgivere skal iværksætte tiltag, så medarbejdere ikke bliver syge af høje følelsesmæssige krav. I praksis betyder det, at medarbejderne skal have god tid til at håndtere de krævende opgaver, og herunder også tid til den nødvendige forberedelse og bearbejdning. Vejledningen understreger desuden, at man skal kunne tale åbent med sin leder og kollegaer om følelsesmæssige belastninger – blandt andet ved hjælp af fælles dialog, feedback, supervision eller faglig sparring.
LÆS OGSÅ: Arbejdstilsynet udgiver ny vejledning, der skal forebygge stress i arbejdet med mennesker
Vejledningen er også en hjælp til de mange ledere på det sociale område, som skal skabe et sundt arbejdsmiljø for deres medarbejdere, samtidig med at de selv står i et krydspres med krav fra borgere og politikere kombineret med stram lovgivning, økonomiske hensyn og et højt arbejdspres.
NU GÆLDER DET OM at øge kendskabet til Arbejdstilsynets vejledning og til bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, så begge dele kan gøre en positiv forskel for de lønmodtagere, som møder høje følelsesmæssige krav i deres arbejde. Og Arbejdstilsynet skal følge op på de arbejdspladser, der ikke lever op til lovkravene.
Politikerne har taget et vigtigt skridt med bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, men målstregen er ikke nået. Socialrådgiverne og andre af velfærdsstatens frontmedarbejdere spiller en afgørende rolle i vores samfund, og de fortjener et arbejdsmiljø, hvor deres sundhed og trivsel prioriteres.
