Eksperter: Ny lov om registrering af arbejdstid sikrer ikke ansattes hviletid

Den nye lov om registrering af arbejdstiden kan ikke dokumentere brud med reglerne for hviletid. 

Det vurderer to eksperter, som A4 Arbejdsmiljø har talt med.  

Loven stiller nemlig krav om, at arbejdsgivere skal registrere de ansattes daglige arbejdstid, men ikke hvornår på dagen arbejdet er udført, fortæller Natalie Videbæk Munkholm, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet. 

“Det er udefra set et problem, fordi ærindet med arbejdstidsregistrering netop er at sikre den maksimale ugentlige arbejdstid og den daglige og ugentlige hviletid. Og man kan ikke sikre den daglige hviletid, hvis ikke man ved, hvornår på dagen den ansatte arbejder,” fortæller hun.

Samme undren lyder også fra adjunkt ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet med viden om arbejdsret Bjørn Holtze.  

“Der er jo spørgsmålet omkring daglige pauser, som man vil holde øje med. Men det kan man ikke, hvis man kun registrerer en samlet arbejdstid,” siger Bjørn Holtze.

Selvmodsigende lovtekst

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at medarbejdere har en daglig hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer. Den ansatte skal samtidig have en ugentlig hvileperiode på mindst 24 sammenhængende timer. 

Og det er netop med hensyn til den daglige hvileperiode, at loven for tidsregistrering, ifølge Natalie Videbæk Munkholm, kan virke "selvmodsigende". 

Loven om registrering af arbejdstid er nemlig lavet “med henblik på at sikre overholdelse af gældende regler om daglig og ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid”, som der står der i lovteksten. 

Men i et svar til Folketinget oplyser beskæftigelsesminister Ane Halsboe Jørgensen (S), at man ikke skal oplyse, hvornår på dagen arbejdstiderne finder sted.

“Hvis man kigger på det med praktiske briller, så kan man godt sige, jamen det passer jo ikke,” siger Natalie Videbæk Munkholm.

Uklare regler med EU-dom 

En årsag til, at loven er skruet sådan sammen, kan handle om den bagvedliggende EU-dom fra 2019, vurderer lektoren fra Aarhus Universitet.

Dommen bunder i en klage fra en fagforening i Spanien, fordi det ikke blev målt eller registreret, om de ansattes arbejdstid overholdt den maksimale ugentlige arbejdstid på 48 timer. 

EU-dommen fastslog, at det er nødvendigt med et system til registrering af de ansattes arbejdstid for at kunne dokumentere eventuelle overtrædelser af reglerne for arbejdstid og hviletid. 

Men EU-dommens ordlyd stiller ikke krav om, at arbejdets præcise tidspunkter på dagen noteres.  

Minimumsimplementering

I Danmark har vi et princip om, at vi minimumsimplementerer EU-regler på arbejdsmarkedet, fremhæver Natalie Videbæk Munkholm.  

“I forhold til dommens ordlyd har vi altså implementeret dommen korrekt. Og ikke mere end det,” siger hun og uddyber:

“Også selvom, at daglig registrering uden registrering af tidspunktet jo ikke kan opfylde formålet med at dokumentere, hvorvidt retten til daglig hviletid overholdes," siger hun. 

I et skriftligt svar til A4 Arbejdsmiljø bekræfter Beskæftigelsesministeriet, at man har valgt at holde sig til kravene fra EU-dommen. 

”Det er formålet med ændringen af lovgivningen om arbejdstid, at vi i Danmark skal leve op til EU-retten, men at der ikke påføres byrder ud over, hvad der EU-retligt er nødvendigt,” skriver ministeriet. 

Lektor Natalie Videbæk Munkholm er ret sikker på, at der i fremtiden vil komme sager i Danmark og på EU-niveau, hvor spørgsmålet om registrering af tidspunktet på dagen vil blive taget op.