Ordfører: Nej tak til ny arbejdsskadeaftale - udgifter væltes over på samfundet

20220223-145543-L-1920x1280we
Christian Juhl og Enhedslisten bakker ikke op om ny arbejdsskadeaftale. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

ALLE, DER HAR VÆRET tæt på en person, der har været ramt af en arbejdsskade ved, at det er hård kost at stå en arbejdsskadesag igennem.

Usikkerheden om fremtiden og den lange ventetid gør af og til den skadede endnu mere syg end selve skaden.

Mange ender på kontanthjælp, krise i familien eller risiko for at gå fra hus og hjem, før der i bedste fald er lys forude.

LÆS OGSÅ: Arbejdsskadereform er i hus: Her er de første reaktioner

Der har hen over sommeren været forhandlinger om forbedringer af arbejdsskadeloven, som blev afsluttet fredag.

Enhedslisten kan ikke tilslutte sig aftalen. Vi har altid forfulgt princippet om at ”forureneren skal betale” i arbejdsskadelovgivningen. Virksomheden har ansvaret for sikre og sunde arbejdspladser.

Udgifterne væltes over på samfundet, så forslagene efter indfasningen bliver gratis for virksomhederne
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører, Enhedslisten

De må derfor betale regningen, når nogen kommer til skade. Dette princip brydes i den nye aftale. Udgifterne væltes over på samfundet, så forslagene efter indfasningen bliver gratis for virksomhederne.


Enhedslisten kan heller ikke støtte den nye årsberegningsmodel, der rammer deltidsansatte hårdt. Det vil ikke mindst ramme mange kvinder. De vil miste anselige beløb i erstatning for tab af erhvervsevne.

Beregninger, der har været fremlagt i forhandlingerne, viser, at deltidsansatte med en arbejdsskade kan miste mellem 1.000.000 og 2.300.000 kroner i forhold til de nuværende regler.

VI KAN HELLER IKKE STØTTE forkortelse af forældelsesfristen fra 30 år til 10 år. Det vil betyde, at flere vil miste retten til at få behandlet en sag, om eksempelvis arbejdsbetingende sygdomme, der udvikler sig over mange år.

Det samme gælder begrænsning af retten til genoptagelse af en arbejdsskadesag. Cirka 30 procent af dem, der beder om genoptagelse i deres sag, får en forhøjelse af erstatningen. Og endelig er det skidt at søgsmålsfristen for indbringelse af sager for domstolene nedsættes til ét år. Fristen er i dag 3 år.

Aftalen angiver, at en del af forslagene vil kunne forkorte sagsbehandlingstiden. Gid det var så vel
Christian Juhl, arbejdsmiljøordfører, Enhedslisten

Enhedslisten kan støtte flere vigtige punkterne i aftalen. Ikke mindst at flere skadede får mulighed for uddannelse for at komme over i et job, han eller hun kan klare, og at bliver lettere adgang til erstatning i sager med vold på arbejdspladsen.


Aftalen angiver, at en del af forslagene vil kunne forkorte sagsbehandlingstiden. Gid det var så vel.

De fleste forslag i aftalen er regnearksberegninger, der ikke vil få væsentlig indvirkning på sagsbehandlingen i virkelighedens verden.

LÆS OGSÅ: Folketinget indgår bred aftale om ny arbejdsskadereform: Få de vigtigste elementer her

Den egentlige tidsrøver i en arbejdsskadesag ligger hos kommunerne og hos AES - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Hovedårsagen til lange ventetider er manglende ressourcer og ikke mindst manglende kvalificerede medarbejdere hos både kommunerne og AES.

Det er vigtigt at sikre, at der ikke sker ulykker på arbejdspladsen. Men når skaden sker, skal den skadede behandles bedre, end der er lagt op til i dette forlig.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR