Lars B. Sørensen og Lene Christiansen, forbundsekretærer, Dansk El-Forbund:
Elektrikernes ønsker til en ny minister: Vi forventer at blive inddraget
I DANSK EL-FORBUND har vi en række forventninger til den nye regering, om et bedre arbejdsmiljø.
Vi håber, at Arbejdstilsynet nu får stabilitet over en længere periode i stedet for den usikkerhed, der har været de seneste år, med spring fra tue til tue, fra finanslov til finanslov. Det er forudsætningen for, at Arbejdstilsynet kan drive en langsigtet strategi med målrettede indsatser, hvor tilsyn og konsekvens sættes i højsædet.
En række partier lavede en ny aftale om arbejdsmiljøet umiddelbart før Folketingsvalget. Selvom aftalen afsætter 460 millioner kr. frem til 2022, når man ikke op på samme niveau som i 2015. Heldigvis siger aftaleteksten direkte:
”Et flertal i folketinget vil uden forligskredsens opbakning kunne tilføre yderligere midler til arbejdstilsynet. Det gælder både midler til arbejdsmiljøindsatsen og midler til indsatsen for ordnede forhold”.
Dansk El-Forbund ser optimistisk frem til flere midler og bedre muligheder for at styrke arbejdsmiljøet.
Et arbejdsliv som elektriker byder på mange spændende opgaver, men der følger også noget andet med. Nakke og skuldre slides. El-installationer må ikke være synlige og gemmes væk, ofte i små rum, over lofter, under gulve, under maskiner, med dårlige arbejdsstillinger, så nakke, skuldre, knæ og ryg står for skud. Oveni oplever vi, at asbest desværre er ”still going strong”.
DERFOR ER BEDRE PLANLÆGNING, koordinering og udførsel af arbejdet en forudsætning for, at arbejdsmiljøet kan blive bedre på flere arbejdspladser. Alt for ofte opleves det, at færdiggørelsen på arbejdet er vigtigere end fokus på sikkerhed og sundhed.
Dansk El-Forbund har et helt særligt fokus område, Arbejde uden spænding, det er ikke fordi arbejdet skal være kedeligt, men vi ved mange desværre er udsat for el-ulykker.
Mens de fleste tager adgang til spiseplads, toilet og bad for givet, så er disse velfærdsforanstaltninger ikke let tilgængelige for vores kolleger, der udfører meget arbejde rundt i landet fra deres firmabiler. I dag er det ikke i fokus hos Arbejdstilsynet.
Ulykkerne får alvorlige konsekvenser for mange, så vi har haft forskellige kampagner gennem årene nyeste eks. Stop stød og et stort forskningsprojekt er i gang om Følger efter el-ulykker i samarbejdet med Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning.
Der er brug for nytænkning, hvor fabrikanter og de projekterende, dem der designer de tekniske installationer, bliver bedre til at tænke arbejdsmiljø ind i byggefasen og i den efterfølgende tid, hvor elektrikere og teknikere skal servicere el-installationer og maskiner.
VORES KOLLEGAER I EL-BRANCHEN er meget løsningsorienterede og gør alt for at løse arbejdsopgaven. De ser det ofte, som et vilkår at arbejde under betingelser, der slider kroppen. Et bedre arbejdsmiljø kræver, at alle tager fat i problematikken og påtager sig et ansvar, men overordnet er det arbejdsgiverens ansvar.
Arbejdspladsvurdering (APV) er helt grundlæggende for det gode arbejdsmiljø og helt afgørende redskab for alle involverede.
Bliver APV´en gennemgået og udført, som det har været krav siden 80´erne, ville meget arbejde blive udført sikkert og sundhedsmæssigt korrekt. Det er arbejdsgiverens ansvar at APV´en er på plads, men vi ser ofte at APV´en ikke bliver udført.
Mens de fleste tager adgang til spiseplads, toilet og bad for givet, så er disse velfærdsforanstaltninger ikke let tilgængelige for vores kolleger, der udfører meget arbejde rundt i landet fra deres firmabiler. I dag er det ikke i fokus hos Arbejdstilsynet.
Der er nok at tage fat på. For os er målet ret simpelt, vi vil gerne være længe på arbejdsmarkedet uden skader og nedslidning.
Det kan også gøre en forskel for vores udenlandske kolleger, der er endnu dårligere stillet, når det gælder velfærdsforanstaltninger. For eksempel arbejder nogle i huse, der renoveres på en etage, mens arbejderne selv bor på en anden etage, hvor der måske er vand og toilet, hvis de er heldige.
ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTERNE er vigtige og gode medspillere på mange arbejdspladser, men langt fra alle arbejdsgivere tilbyder den supplerende uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanterne.
Alt for mange beslutninger om velfærdsforanstaltninger, nye maskiner og produkter eller nye personlige værnemidler tages fortsat hen over hovedet på arbejdsmiljørepræsentanterne og medarbejdere, som rent faktisk skal bruge det i hverdagen.
Nogle virksomheder anerkender og involverer arbejdsmiljørepræsentanterne i udviklingen af arbejdsmiljøet på det strategiske niveau og på den enkelte arbejdsplads. Mange flere kan godt komme op i samme gear. Dansk El-Forbund håber, at et øget fokus på det strategiske arbejdsmiljø og arbejdsmiljørepræsentanten vil løfte arbejdsmiljøet for elektrikerne.
Der er nok at tage fat på. For os er målet ret simpelt, vi vil gerne være længe på arbejdsmarkedet uden skader og nedslidning. Naturligvis regner vi med, at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i forhandlingerne, om et bedre arbejdsmiljø og ordnede forhold på arbejdspladserne.