Socialrådgiverne til regeringen: Sådan nedbringer vi sygefravær i det offentlige

Ditte_Br__ndum_n__stforkvinde_Dansk_Socialr__dgiverforening_1920_px
Foto: Dansk Socialrådgiverforening
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

REGERINGEN HAR I DERES regeringsgrundlag forpligtet sig på at øge beskæftigelsen med yderligere 13.500 fuldtidspersoner i 2030. Med rekordlav ledighed og tegn på konjunkturændringer, er det ikke nogen nem opgave.

De lancerer fine tiltag om at styrke erhvervsuddannelserne og forbedre muligheden for efteruddannelse hele arbejdslivet – og mindre geniale såsom arbejdspligt for integrationsborgerne, som er både dyrt og ineffektivt. Men jeg hæfter mig særligt ved ønsket om at nedbringe sygefraværet i det offentlige. 

LÆS OGSÅ: Arbejdsmiljøprofessionelle skuffet over ny regering: "Det lover ikke godt"

For mig er der altid en rød lampe, der blinker, når der bliver talt om at nedbringe sygefravær uden at pege på konkrete tiltag. Det kommer nok af at have oplevet flere gange, at min stresssyge kollega hurtigere blev smidt på porten for, at det ikke skulle påvirke produktiviteten og den grimme sygefraværsstatistik i kommunen. 

Jeg oplever ofte, at særligt det psykosociale arbejdsmiljø, måske bedre kendt som ”stress” i den brede befolkning, er noget, som alle taler om og vil forbedre – mens konkrete initiativer desværre udebliver eller omsættes i vanskeligt tilgængelige puljer. Til gengæld er der et stort potentiale for reelt at øge arbejdsudbuddet og samtidig skabe et bedre arbejdsliv for de danske lønmodtagere. Det ved vi, fordi de medarbejdere, som er mest belastede af dårligt arbejdsmiljø, også har et væsentligt højere sygefravær.

Arbejdstilsynet er sikkerhedsnettet for alle os, der går på arbejde, men det er hullet som en si. Deres bevillinger svinger, som vinden blæser, og de står gang på gang til at miste en kæmpe del af deres driftsbudget

Ditte Brøndum, næstforkvinde for socialrådgiverne

Det glædelige er, at S-regeringen forhandlede om en arbejdsmiljøaftale før valget, og det bør stå højt på dagsordenen at få den helt i mål. Så for at hjælpe den nye SVM-regering godt på vej, vil jeg give dem tre forslag med på vejen, som vil gøre en stor forskel for mine kollegaer i den offentlige sektor:

1. Luk hullerne i sikkerhedsnettet

En solid og stabil bevilling til Arbejdstilsynet var øverst på ønskelisten for arbejdsmarkedets parter og Socialdemokratiet før valget, og jeg håber inderligt, at det fortsat er regeringens dagsorden. For Arbejdstilsynet er sikkerhedsnettet for alle os, der går på arbejde, men det er hullet som en si. Deres bevillinger svinger, som vinden blæser, og de står gang på gang til at miste en kæmpe del af deres driftsbudget. I dag skal man ofte vente alt for længe – og nogle gange venter man forgæves. Vi har brug for, at de står klar når lokummet brænder.

2. Oplæring skal ikke være elastik i metermål

For det andet er den offentlige sektor kendetegnet ved en høj grad af borgernær kontakt, og det er meget ofte dem med den korteste erfaring, som får den meget meningsfulde, men også svære, opgave at hjælpe børn, syge og udsatte mennesker. Vi ser desværre alt for ofte, at de knækker nakken og mister modet på at stå i frontlinjen, og det er et kæmpe tab for den enkelte og for samfundet. Men det behøver ikke være sådan. 

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen og arbejdsgiverne til ny minister: Her er dine første opgaver på arbejdsmiljøområdet

Der står faktisk i arbejdsmiljøloven, at man har ret til oplæring, så man kan udføre sit arbejde på en ’farefri måde’. I praksis er dette dog elastik i metermål, når det kommer til det psykosociale arbejdsmiljø. Personligt har jeg som socialrådgiver aldrig fået anvist, hvilke belastninger jeg skulle være opmærksom på, eller hvordan jeg håndterer dem – og jeg har faktisk heller ikke hørt om andre, der har. Der er behov for at få præciseret i arbejdsmiljølovgivningen, hvad oplæring faktisk betyder for de af os, hvor høje følelsesmæssige belastninger er en del af arbejdet. 

3. Psyk-bekendtgørelsen skal ud over stepperne

For det tredje har vi fået os en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø. Det er en kæmpe landvinding, som vi i fagbevægelsen har kæmpet for i årevis. Og der står faktisk nogle vidunderligt konkrete ting om, hvordan man som arbejdsgiver og kollega skal agere på en arbejdsplads for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Epokegørende skridt for psykisk arbejdsmiljø

Men alt for mange arbejdspladser aner ikke, at den findes. Der er behov for en massiv informationsindsats, så alle arbejdspladser kender indholdet og kan få hjælp til at omsætte den. For med bekendtgørelsen er der faktisk én gang for alle blevet slået et ordentligt søm i myten om, at psykisk arbejdsmiljø bare er noget med komfort, privatliv og den enkeltes præferencer. Nej, det er baseret på videnskab, og den viden bør tages alvorligt.

Så kære regering. Jeg håber, at I vil prioritere arbejdsmiljøet rigtigt højt, så vi kan få nedbragt sygefraværet. Og jeg har mange flere forslag, hvis I har brug for mere inspiration.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR