Unge skal kunne arbejde – under sikre forhold naturligvis

BeFunky-collage__42_
Dansk Industris underdirektør Anders Just Pedersen (tv.) og Peter Poulsen, forbundssekretær, Dansk Metal. Foto: Collage/pressefotos
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Ungarbejdere har altid været et vigtigt rekrutteringsgrundlag for lærlinge i produktionsvirksomheder. Derfor er det afgørende, at Arbejdstilsynet ikke skaber unødvendige restriktioner for virksomhederne, så de unge fortsat kan få fritidsjob i industrien, inden de afslutter 9. klasse og skal vælge uddannelse, mener Dansk Industri og Dansk Metal.

UNGE SKAL HAVE mulighederne for at opleve en bred vifte af gode fritidsjob. Et fritidsarbejde er en fantastisk mulighed for at udvikle sig – både fagligt og socialt. Samtidig kan et fritidsjob give den unge viden og erfaringer, som den enkelte har glæde af senere i livet. Det gælder alle unge, både dem, der er i folkeskolens ældste klasser, og dem, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Det er der heldigvis bred enighed om.

LÆS OGSÅ: Fritidsjob gav Ikhlas ekstra energi til lektier

Derfor bør der ikke være unødige forhindringer i vejen for, at virksomheder og de unge kan finde sammen om relevante fritidsjob. Desværre er der flere eksempler på, at den måde, som Arbejdstilsynet administrerer reglerne på, skaber unødige restriktioner for virksomhederne og for de unge, som er omfattet af undervisningspligten.

Det er særligt bestemmelserne i bekendtgørelsen om unges arbejde, hvor unge ikke må være 'i farlig nærhed af maskiner', der fører til restriktionerne. Arbejdsmiljøklagenævnet har i flere sager tiltrådt afgørelser fra Arbejdstilsynet, hvor begrebet 'i farlig nærhed' bliver fortolket og håndhævet meget restriktivt.

De unges fritidsjob er derfor vigtige for Danmarks fremtid som også et produktionsland, og vi skal have fat i dem, inden de forlader folkeskolen
Underdirektør i DI Anders Just Pedersen og forbundssekretær Peter Poulsen, Dansk Metal

Afgørelserne betyder reelt, at de unge ikke kan være beskæftiget i produktionslokaler inden for industriens brancher, også selv om der alene er tale om lettere arbejde med at feje og rydde op.

Halvering af unge, der arbejder i industrien

Beskæftigelsesministeriet konkluderede i et notat fra april, at der generelt er en tendens til, at 13-17-årige i mindre grad er i beskæftigelse end tidligere, og at de unge fortsat arbejder noget mindre end før den økonomiske krise.

LÆS OGSÅ: Tillykke med de 18 år: du er fyret

Vi ved, at det også gælder inden for produktionsvirksomheder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i 2008 var 7.349 unge under 16 år, der arbejdede i brancherne industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. I 2017 var det faldet til 3.547 – altså mere end en halvering.

Det er ikke godt. Ved at de unge får mulighed for at arbejde i en produktionsvirksomhed, får de også øjnene op for de mange veje til et spændende job, der findes i de forskellige produktionsvirksomheder. De unges fritidsjob er derfor vigtige for Danmarks fremtid som produktionsland, og vi skal have fat i dem, inden de forlader folkeskolen.

Politisk enighed om at se på sagen

Heldigvis er der bred politiske enighed om at få set på tilgangen til unges fritidsjob. En del af forårets politiske arbejdsmiljøaftale handler om ordentlige regler for børn og unge. I aftalen står:

”Det er helt centralt, at unge får en god start på deres arbejdsliv. Der skal ses på, om reglerne for unges arbejde kan gøres og formidles klarere og enklere. Det skal sikre, at reglerne overholdes, og at unødige og uklare regler ikke bliver en barriere for, at unge på 13-15 år får kendskab til arbejdsmarkedet, trænes i praksisfaglighed og bliver motiveret til videre uddannelse og job”.

LÆS OGSÅ: Halvdelen af alle fritidsjobbere bliver snydt for løn under sygdom

Aftalen indebærer, at Beskæftigelsesministeriet skal kortlægge reglerne på området med henblik på drøftelse i Folketingets forligskreds.

Se på risici i stedet

Vi vil allerede her give et bud på, hvordan problemet kan løses på en måde, der muliggør fritidsjob for unge under sikrede forhold. Det kan ske ved, at reglerne om unges arbejde baseres på en risikotilgang fremfor nærhedstilgang. Formålet må være, at de unge ikke må beskæftiges med eller være udsat for risiko fra farlige maskiner. Det indbefatter bl.a., at det sikres, at farlige maskiner er lukket ned og sikret mod at blive sat i gang. Ligeledes må f.eks. farlige håndværktøjer ikke være tilgængelige for de unge.

Et fritidsarbejde er en fantastisk mulighed for at udvikle sig – både fagligt og socialt
Anders Just Pedersen, underdirektør i DI, og Peter Poulsen, forbundssekretær, Dansk Metal

Samtidig skal arbejdsgivernes forpligtelse til at gennemføre en risikovurdering i forhold til de unges arbejde, inden de sættes i arbejde, indskærpes.

Målet kunne være, at der risikomæssigt skal være samme beskyttelsesniveau, som der f.eks. kræves, når voksne ansatte udfører reparation, service og rengøring eller lignende af tekniske hjælpemidler.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen alarmeret: Minister udsætter 13årige for risiko for sexchikane

Det er naturligvis afgørende, at de unge kan arbejde sikkert og sundt, og at arbejdsgivernes pligt til at forestå en skærpet instruktion og tilsyn med unge medarbejdere fortsat er gældende. Det er derfor en forudsætning, at den ansvarlige leder med tilsynspligt overfor den unge forestår sikringen mod blandt andet igangsættelse af maskinerne mv., og at denne ansvarsplacering tydeligt fremgår af virksomhedens retningslinjer for instruktion og oplæring efter arbejdsmiljølovens krav.

Unges fritidsjob er en vej til valg af karriere

Dette er et bud på, hvordan vi også i fremtiden kan sikre fødekæden af teknisk og faglært arbejdskraft til produktionsvirksomheder. Fritidsjob er med til at kvalificere de unges valg af uddannelser, f.eks. inden for erhvervsuddannelserne. Ungarbejdere har traditionelt set været et vigtigt rekrutteringsgrundlag for lærlinge i danske produktionsvirksomheder.

Derfor er det afgørende, at de unge fortsat kan tilbydes fritidsjob i produktionsvirksomheder, inden de afslutter 9. klasse og skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR