Frontpersonale går glip af erstatning for vaccineskader
[email protected]
En social- og sundhedshjælper fra et plejehjem blev i starten af året så dårlig af et stik med covid-19 vaccine, at vedkommende efterfølgende blev sygemeldt i 14 dage.
Sosu'en oplevede influenza-symptomer, svimmelhed, og at en øm bule generede venstre arm. Vedkommende måtte tage certirizin-tabletter i 12 dage for at få bugt med allergiske reaktioner.
Først den 26. juli 2021 blev bivirkningerne anerkendt som arbejdsskade. Til gengæld havde den skadelidte ikke ret til erstatning for erhvervsevnetab eller godtgørelse for varige mén.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) vurderede, at generne som følge af arbejdsskaden svarede til en méngrad på mindre end fem procent, hvilket ikke er nok til at udløse en godtgørelse.
Erstatning for tab af erhvervsevne bliver der heller ikke noget af, da sosu'en var tilbage i arbejde igen umiddelbart efter sygeperioden.
"Du har været sygemeldt på grund af skaden i en periode, men du har nu genoptaget dit hidtidige arbejde. Vi går på den baggrund ud fra, at din arbejdsskade ikke påvirker din evne til at tjene penge", står der i afgørelsen fra AES.
Sagen er ikke en enlig svale.
Det er for tidligt at vurdere folks méngrad. Ingen ved endnu, hvad de langtidssigtede virkninger af vaccinerne er endnu. Historien er fyldt med eksempler på, at noget, vi ikke troede var slemt, pludselig er blevet det efter mange år
Jens Nielsen, forbundssekretær, FOA
A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i dokumenter over 22 af de første afgjorte arbejdsskadesager om covid-19 vaccinationer. Sager, hvor medarbejdere i forskellige brancher har fået så voldsomme bivirkninger, at de har anmeldt det til AES.
Hovedparten af sagerne (17) er blevet anerkendt som arbejdsskader, men kun i fire af sagerne har skadeslidte ret til erstatning. De fleste, der har anmeldt bivirkninger efter vaccination, er ansat som enten sosu-medarbejder eller sygeplejerske i sundhedsvæsenet.
Sådan anerkendes vaccinations-bivirkninger som arbejdsskade
Følgende forhold skal være opfyldt, før bivirkninger efter covid-19 vaccination kan anerkendes som arbejdsskade:
- at sundhedsmyndighederne har anbefalet bestemte medarbejdergrupper at lade sig vaccinere.
- at arbejdsgiver har anbefalet/opfordret til at lade sig vaccinere.
- at den konkrete arbejdsgiver har interesse i, at medarbejderne lader sig vaccinere. Eksempler på forhold, der kunne tale for en anerkendelse i denne sammenhæng:
- at den vaccinationsskadede er omfattet af en medarbejdergruppe, som i sit arbejde har stor kontakt til mange mennesker på arbejdspladsen.
- risiko for produktionsstop (væsentligt tab) ved smitte på arbejdspladsen.
- risiko for voldsom smitterisiko ved udbrud på arbejdspladsen på grund af den måde, arbejdsstedet er indrettet.
- varetagelse af kritiske funktioner.
- at få personer på en arbejdsplads varetager kritiske funktioner, hvorfor det er vigtigt for arbejdsgiver, at lige netop de personer bliver vaccineret.
Kilde: AES
FOA: For tidligt at vurdere folks méngrad
Tallene mødes med kritik af fagforbundet FOA. Ifølge FOA er det nemlig for tidligt at tage stilling til erstatninger, når man endnu ikke kender de fremtidige konsekvenser af covid-19 vacciner.
- Det lyder tosset, at man allerede har taget stilling til det. Det er for tidligt at vurdere folks méngrad. Ingen ved endnu, hvad de langtidssigtede virkninger af vaccinerne er. Historien er fyldt med eksempler på, at noget, vi ikke troede var slemt, pludselig er blevet det efter mange år. Eksempelvis asbest, siger forbundssekretær Jens Nielsen til A4 arbejdsmiljø.
Han vil på et kommende møde med AES spørge ind til erstatningsspørgsmålet.
LÆS OGSÅ: Tilbagevendte sygeplejersker bliver mødt af pukkel og pres: AMR frygter flugt
Trods et lavt antal erstatningssager, vurderer næstformand i Dansk Sygeplejeråd Anni Pilgaard at det vil stige, efterhånden som flere sager bliver afgjort.
- Jeg tror ikke, at tallet for erstatninger vil ende på det niveau. Selvom jeg er 100 procent tryg ved Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til bivirkninger ved vaccinen, så må vi også erkende, at det er en helt ny vaccine. Vi har set, at der kan komme uforudsete symptomer og udfordringer ved de nye vacciner. Det er vigtigt, at vi får klarhed over konsekvenserne på sigt, siger hun.
Foto: Ajeng Dinar Ulfiana/Reuters/Ritzau Scanpix
Let feber giver ikke erstatning
Dykker man ned i de 22 afgørelser, er der en klar tendens til, at milde bivirkninger som let feber og ømhed i skulder ikke udløser erstatning og godtgørelse.
Modsat er sager, hvor de skadelidte har haft langstrakte sygdomsforløb og endda været indlagt, lig med økonomisk udbetaling.
I Dansk Sygeplejeråd opfordrer man medlemmerne til at anmelde alle bivirkninger. Uanset, hvor alvorlige de er.
- Vi vil som fagforening ikke sætte en bagatelgrænse op. Der kan være andre forhold, der gør, at vi normalt vil vi sige, at det går ind under bagatelgrænsen, men hvor vi alligevel vil anbefale dem at anmelde det, siger Anni Pilgaard.
44 vaccinationssager afgjort
AES her per 7. september 2021 færdigbehandlet op til 44 arbejdsskadesager om covid-19 vaccination.
19 af sagerne er anerkendt, mens mindre end fem sager er afvist, fordi det vurderes, at de skadelidte ikke er blevet syge i forbindelse med arbejdet.
De resterende 21 sager er afvist, bl.a. fordi AES ikke har modtaget efterspurgte dokumenter fra skadelidte.
Kilde: AES
Dødsfald anmeldt som arbejdsskader
Langt de fleste bivirkninger med covid-19 vacciner er forbigående og milde. Det drejer sig om feber, hovedpine, kulderystelser og smerte ved indstiksstedet. I ganske få tilfælde har bivirkningerne dog været alvorlige og har medført blodpropper og sågar dødsfald.
I marts døde en 57-årig mand af en blodprop efter at have fået AstraZenecas vaccine, og i februar døde en 60-årig kvinde af blodprop i hjernen efter at have modtaget samme vaccine.
Efter 30 minutter blev din hud rød, du svedte og fik svært ved at trække vejret. Du blev behandlet med EpiPen og kørt til sygehuset. På vej til sygehuset fik du reaktion nummer to, som du blev behandlet med adrenalin for. Efterfølgende blev du indlagt på traumestue
Eksempel fra afgjort vaccinationssag hos AES
I begge tilfælde fik de afdøde vaccinerne i forbindelse med arbejdet, og derfor er dødsfaldene anmeldt som arbejdsskader. De er dog ikke færdigbehandlet endnu.
Blandt de afgjorte sager, som A4 Arbejdsmiljø har fået aktindsigt i, er der ligeledes grelle eksempler på alvorlige sygeforløb og hospitalsindlæggelse.
Indlagt på traumestue
Eksempelvis var en plejehjemsansat i januar i akut livsfare, da vedkommende umiddelbart efter vaccinationen blev indlagt på en traumeafdeling efter at have fået anafylaktisk chok. Det er en livstruende tilstand, hvor man får svære allergiske reaktioner og får svært ved at trække vejret.
I arbejdsskade-afgørelsen fra AES står der:
"Du udviklede i observationsperioden udslæt på brystet af kløende karakter. Du fik medicinsk behandling med prednisolon og anthihistamin af den behandlende læge. Efter 30 minutter blev din hud rød, du svedte og fik svært ved at trække vejret. Du blev behandlet med EpiPen og kørt til sygehuset. På vej til sygehuset fik du reaktion nummer to, som du blev behandlet med adrenalin for. Efterfølgende blev du indlagt på traumestue".
Den plejehjemsansatte kom til hægterne igen. Men AES skal nu senest i marts 2022 vurdere størrelsen af den ansattes godtgørelse for varige mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
En anden ansat i sundhedsvæsenet fik også anafylaktisk chok efter vaccination. Generne fra oplevelsen forårsagede efterfølgende kronisk hovedpine og psykiske bivirkninger. I denne sag skal AES ligeledes tage stilling til erstatning og godtgørelse.
Alle skadelidte - som enten har fået afvist eller anerkendt sin arbejdsskadesag - har mulighed for at at klage over afgørelsen eller få sagen genoptaget, hvis helbredet ændrer sig.
