Voldsom stigning i arbejdsulykker på bosteder: 'Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det var var så slemt'

FotoBenteJ__ger--5-angst-depression
Antallet af arbejdsulykker på døgninstitutioner for psykisk handicappede er mere end fordoblet på ti år. Foto: Bente Jæger
Arbejdstilsynet har gennem ti år modtaget mere end en fordobling i antallet af anmeldelser om arbejdsulykker fra ansatte på bosteder med psykisk handicappede. Årsagen er blandt andet, at borgerne ikke er velbehandlede, mener FOA.

Opdateret d. 2. juli klokken 09:55 med svar fra KL (Kommunernes Landsforening) nederst i artiklen.

Ansatte på døgninstitutioner for personer med psykisk handicap oplever i stigende grad vold og psykisk overbelastning på jobbet. 

LÆS OGSÅ: Medarbejderen løber fra stedet og op på første sal. Ingen reagerer på hendes råb

Gennem de seneste ti år er antallet af anmeldelser om arbejdsulykker til Arbejdstilsynet mere end fordoblet. I 2011 blev der indgivet 166 anmeldelser, mens tallet i 2020 var 349. 

Artiklen fortsætter under boksen.

- Vi vidste, det så slemt ud. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det var så slemt. Det er rigtig skræmmende, siger Torben Klitmøller Hollmann, der er sektorformand for Social-Sundhed i FOA.

Der er ikke hænder nok, og der er ikke personale med den rigtige uddannelse. Og hvis du har en borger, der ikke er velbehandlet  og oveni har et misbrug, så øges risikoen massivt for konfrontation
Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for Social-Sundhed i FOA

Årsagerne til stigningen er mange, mener sektorformanden.

- Det skyldes blandt andet, at der ikke er de tilstrækkelige behandlingsmuligheder til borgerne i psykiatrien, og når de så kommer tilbage til bostederne, så er der ikke den kapacitet, det kræves: Der er ikke hænder nok, og der er ikke personale med den rigtige uddannelse. Og hvis du har en borger, der ikke er velbehandlet og oveni har et misbrug, så øges risikoen massivt for konfrontation. 

- Det er derfor, der skal kigges på hele kæden. Det vil sige både behandlings- og socialpsykiatrien. Vi er i gang med en evaluering af hele området med blandt andet 10-års planen for at finde ud af, om der er sengepladser nok, hænder nok, og om der er det rigtigt uddannede personale. 

Regeringens 10-års plan skal give psykiatrien et løft. Der er sat 600 millioner kroner af på finansloven hvert år fra 2020 og frem. Midlerne skal blandt andet gå til flere sengepladser i psykiatrien og mere personale i den regionale psykiatri. 

På godt og ondt

Ifølge tallene fra Arbejdstilsynet er de fleste anmeldelser sket på baggrund af 'psykisk overbelastning og psykisk chok', som blandt andet dækker over belastningsreaktioner efter voldsomme episoder eller trusler. Her er der sket en stigning fra 146 til 323. Men der er også en stor stigning i skader efter fysisk overgreb (se skema). Anmeldelserne er for alle typer døgninstitutioner, altså ikke kun for dem, hvor der bor psykisk handicappede. 

Artiklen fortsætter under boksen

Rikke Høgsted, der er krisepsykolog og leder af Institut for Belastningspsykologi, forklarer, hvad det gør ved et menneske at være ansat et sted, hvor der både er psykisk og fysisk vold samt trusler om vold.

- Der kan ske noget for personalegruppen både på godt og ondt. Det gode er, at det kan skabe et stærkt engagement og stærke fællesskaber, når der er noget på spil. Når man har med borgere, der har behov for meget specialiseret pleje, at gøre, kan det også styrke oplevelsen af, at man har et meningsfuldt job. 

Psykologen fastslår dog, at det er skadende, hvis man ikke får håndteret truslerne og episoderne.

- Nogle vil reagere kropsligt ved, at de vil begynde at skrante, og nogle vil reagere kognitivt, hvor det vil blandt andet går ud over hukommelsen. De vil føle afmagt. Og det kan både komme til udtryk ved, at de begynder at over-involvere sig i borgeren og bliver tyndhudede, eller ved at de underinvolverer og trækker sig og bliver tykhudede, forklarer hun.   

På gruppeniveau vil der også være konsekvenser, hvis ikke det voldelige arbejdsmiljø bliver taget alvorligt. 

Vi oplever i hele sektoren, at der er flere, der bliver syge med stress. Det er gået fra, at der flere psykiske arbejdsskader end fysiske
Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand for Social-Sundhed i FOA

- Man vil typisk se mange konflikter, og der vil være risiko for mobning og syndebukstænkning, hvor man isolerer problemet til en person. Det kan også resultere i stor personaleudskiftning og højt sygefravær, siger psykologen. 

Det billede nikker Torben Klitmøller Hollmann fra FOA genkendende til:

- Vi oplever i hele sektoren, at der er flere der bliver syge med stress. Det er gået fra, at der flere psykiske arbejdsskader end fysiske. 

-  Det er klart, det er en belastning, at du ikke kender dagen og går og er utryg. Man skal huske på, at de her borgere er enormt plaget af angst, og hvis de så skal passes af en medarbejdergruppe, der også er bange og usikre, så kan det meget nemt gå galt.

Rikke Høgsted mener dog, at det er muligt at skabe et godt arbejdsmiljø på trods af de barske omstændigheder. 

LÆS OGSÅ: Mia Kristinas kollega blev dræbt på bosted: Arbejdsmiljøet er ikke blevet mere sikkert

- Får personalet for eksempel medindflydelse ved inddragelse i en risiko- og sårbarhedsanalyse, der ikke kun omhandler den enkelte borgers sindsstemning, men hvor der gives plads til en dialog om frygten for forskellige trusselscenarier, vil det bidrage til en mere tryg kultur. Det vil øge sandsynligheden for, at man reelt vil anvende forebyggelsestiltag som alarmer, flugtveje med mere, idet man selv har været med til at identificere i hvilke situationer, det er relevant.

A4 Arbejdsliv har, efter artiklen er udgivet, fået en kommentar fra KL (Kommunernes Landsforening), der er arbejdsgiver for de fleste af bostederne:

- En arbejdsulykke er altid en for mange, og det er naturligvis bekymrende, at flere medarbejdere oplever at blive ramt af en arbejdsulykke i samarbejdet med borgerne. I kommunerne har vi igennem en årrække oplevet et stigende pres på det specialiserede socialområde. Flere har brug for hjælp og medarbejderne oplever, at flere kæmper med misbrug og at opgaven generelt er blevet mere komplekse. Noget kan selvfølgelig afhjælpes med de rette kompetencer og fokus på metoder til voldsforebyggelse, men det løser ikke alt.

- Derfor fokuserer vi i KL på, at den kommende 10 års plan giver flere midler til driften i den kommunale psykiatri, og så er vi meget tilfredse med, at det indgår som et prioriteret område i de nye nationale mål for bedre arbejdsmiljø, skriver Michael Ziegler, der er formand for KL's Løn og Personaleafdeling, i en mail. 

GDPR