NÅR EN FOLKEVALGT POLITIKER offentligt antyder, at socialrådgivere med ikke-vestlig baggrund hjælper “deres egne” med at snyde sig til førtidspension, er det ikke bare grov retorik. Det er en direkte mistænkeliggørelse af en hel faggruppe – og af mine fagfæller, som hver dag behandler sager om førtidspension med høj faglighed og stor ansvarsfølelse.
Desværre er det præcis det, vi ser fra Nick Zimmermann, som er Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører. Han taler om svindel, kulturel loyalitet og socialrådgivere, der angiveligt lader religion og etnicitet styre afgørelser. Det er alvorlige anklager.
Alvorlige, fordi der ikke er evidens for påstanden, og fordi vi faktisk ser et fald i overrepræsentationen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Det harmonerer dårligt med fortællingen om systematisk snyd.
Anklagerne er også alvorlige, fordi alle med et grundlæggende kendskab til området ved, at en førtidspension ikke er noget, én socialrådgiver kan ”give” til en borger. Det er kulminationen på en lang, kontrolleret og tværfaglig proces med arbejdsprøvninger, lægefaglige vurderinger, rehabiliteringsteam og pensionsnævn. Det er aldrig en afgørelse, som én socialrådgiver kan træffe, sådan som Zimmermann og andre giver indtryk af.
MED DET PÅ PLADS VIL JEG gerne sætte spørgsmålstegn ved Zimmermanns kendskab til den aftale, han selv har indgået i december. I den står der nemlig ikke noget om, at socialrådgivere med anden etnisk baggrund skal “undersøges” for at favorisere ”deres egne” i sager om førtidspension. Aftaleteksten taler derimod om, at man vil gennemføre en undersøgelse, der helt nøgternt belyser de udfordringer og dilemmaer, som kommunerne oplever i sager om førtidspension til ikke-vestlige indvandrere.
Det er noget ganske andet end at udpege en hel faggruppe som potentielle bedragere.
Hvad skal socialrådgiverne i beskæftigelsesindsatsen egentlig tro på? Den afdæmpede aftaletekst, som regeringen og aftalepartierne har underskrevet? Eller den aggressive retorik fra Dansk Folkepartis ordfører?
Signe Færch, forkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Og hvis man tager aftalens ordlyd for pålydende, så er der dele af sådan en undersøgelse, som kan være fornuftig: At vi får mere viden og en bedre forståelse af, hvordan placering på arbejdsmarkedet, oprindelseslande og forskelle i sygdomsbilledet spiller ind i tilkendelsen af førtidspension, så vi kan forebygge bedre. Men hvis der – som Zimmermanns udmeldinger giver indtryk af – ligger en underhåndsaftale om, at sådan en undersøgelse mest af alt handler om at gå ikke-vestlige socialrådgivere efter i bedene, så er sagen en helt anden.
DERFOR ER SPØRGSMÅLET UUNDGÅELIGT: Hvad skal socialrådgiverne i beskæftigelsesindsatsen egentlig tro på? Den afdæmpede aftaletekst, som regeringen og aftalepartierne har underskrevet? Eller den aggressive retorik fra Dansk Folkepartis ordfører?
Svaret fik de måske ved en forespørgselsdebat for nogle uger siden, hvor ministeren afviste, at socialrådgivere med ikke-vestlig baggrund helt specifikt skulle undersøges, mens Venstre slog fast, at de ikke mistænker sagsbehandlerne, og Moderaterne meldte ud, at de havde fuld tillid til fagligheden i førtidspensionssagerne. Lignende udmeldinger var der også fra andre partier.
LÆS OGSÅ: Jobcenterchef er træt af regeringens slingrekurs: "Helt uhørt"
Det er jeg glad for at se, og jeg håber, at deres udmeldinger vil få Zimmermann til at stoppe sin igangværende vildledning og undlade at udlægge aftalen fejlagtigt, for det har reelle konsekvenser for socialrådgiverne i praksis og borgernes tillid til systemet.
