Har du nogensinde haft en smaddergod TR?
En af den slags tillidsrepræsentanter, der er den lim, der holder arbejdspladsen sammen og altid tager telefonen, når noget brænder sammen?
LÆS OGSÅ: A4 kårer Årets Tillidsrepræsentant 2022: Nu kan du indstille din kollega til fornem pris
En TR, der fortjener et skulderklap for sin store indsats udover den årlige klapsalve på generalforsamlingen?
Sådan en tillidsrepræsentant har flere hundrede kolleger indtil videre peget på i en indstilling til prisen som 'Årets TR 2022', der bliver uddelt ved det stort anlagte prisshow i DRs Koncertsal 17. november.
ÅRETS TR 2022: Indstil din kollega her
Helt nøjagtigt har A4 modtaget 322 indstillinger på hjemmesiden www.a4tr.dk.
Har man ikke fået peget på sin kollega, kan man nå det endnu. Indstillingsvinduet lukker på fredag den 23. september.
Flere priser i år
Udover titlen som 'Årets TR 2022' medfølger check på 25.000 kroner til arbejdspladsens faglige klub eller medarbejderforening.
Sidste år vandt Rene Bøhm Jensen, teknisk projektleder i Danmarks Radio, blandt andet for at være frontløber indenfor arbejdet med ligestilling og inklusion på arbejdspladsen, før det blev en gængs del af en tillidsrepræsentantens opgavebeskrivelse.
LÆS OGSÅ: Årets Tillidsrepræsentant 2021: Jernhårde kolleger bøjede sig for bløde værdier
Skal din tillidsrepræsentant løbe med guldet?
De varetager deres kollegers interesser over for ledelsen, og de er omvendt ledelsens sparringspartnere.
Tillidsrepræsentanter anses for at være rygraden i den danske model og derfor vil A4 i efteråret hylde det værdifulde arbejde, tillidsvalgte hver dag yder lokalt for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesvilkår, løse konflikter, støtte kollegaer, samarbejde med ledelsen og i det hele taget få arbejdspladsen til at fungere.
Fortjener din TR en hyldest? Fortæl os deres historie og indstil dem til prisen som årets TR 2022.
Alle kan indstille en tillidsrepræsentant på a4tr.dk. Der er åbent for indstillinger til den 23. september.
Vinderen kåres til den store prisfest 17. november i DR Koncerthusets Studie 2 i København.
René Bøhm Jensen var en af de fem nominerede, der blev udtaget fra de flere hundrede indstillinger sidste år.
Også sygeplejerske Louise Westergaard fra Aalborg Kommune, Charlotte Madsen fra Føtex Nyborg, Brian Vestergaard fra Danish Crown i Blans og Inge Grud Madsen, social- og sundhedsassistent på ældrecentret Bakkegården var som nominerede på scenen for at blive hyldet, da A4 Medier sidste år afholdt Årets TR for første gang.
Sidste år uddeltes også prisen for Årets Initiativ. Den gik til et tømrersjak, der fik mistanke til en leder og på egen hånd afslørede ham i at have fusket med en prøve for det livsfarlige byggemateriale asbest.
Efter sidste års succes udvider A4 i år kategorierne med en række priser.
LÆS OGSÅ: Ny pris: Nu kan du indstille Årets Arbejdsmiljørepræsentant
Ved prisshowet vil der udover en særlig tillidsrepræsentant blive kåret Årets Arbejdsmiljørepræsentant, Årets Initiativ, Årets Organiser, Årets Samarbejdspris og Årets Uddannelsesmentor.

















