Peter Bøgh Kjærulff: Ligestillingen lider ved OK23
I ONSDAGS KUNNE DA OG FH præsentere mæglingsskitsen med historisk få overenskomster, som skal samles op, og der begynder at tegne sig et billede af, at de bliver godkendt på begge sider af bordet. Her næsten post-OK23, så er der ingen tvivl om, at OK23 nok er de økonomisk tungeste overenskomstresultater længe set. Jeg har i hvert fald hørt røster i begge lejre holde tillægsordsbingo omkring det økonomiske omfang.
Men det var heller ikke uden grund, at arbejdsgiverforeningerne på den ene side frygtede en storkonflikt midt i et økonomisk vadested, som kan falde til begge sider, og på anden side skulle FH-familien inflationssikre sine medlemmer, og gerne lægge kimen til økonomisk gode forhandlinger ude på virksomhederne. Begge dele tyder nu på at blive indfriet.
Det er som om, mønt er blevet valgt fremfor ligestilling, og det er som om, at det i 2023 stadig kommer bag på parterne, at folk bliver skilt
Peter Bøgh Kjærulff, arbejdsmarkedsdebattør, om OK23
Alligevel er der noget helt galt ved disse forhandlinger; for midt i dette spændingsfelt har ligestillingen desværre lidt hårdt. På trods af at flere forhandlere har forsøgt at spinne historien om øget ligestilling, så er virkeligheden den modsatte.
I flere overenskomster er forældreorloven blevet begrænset, og især i byggeriets overenskomster fik de en ordentlig kæberasler, som sætter overenskomsterne et stykke ad vejen tilbage mod tiden før OK17.
LÆS OGSÅ: Faglig kommentator om OK23-forhandlinger: "Barsel ligger langt, langt nede på ønskelisten"
Men nok endnu værre, så har langt de fleste overenskomster ikke udviklet ligestillingen mere end de minimale ændringer ved natarbejde, og man har på ingen måder skelet til tidens udvikling i samfundet. Det er som om, mønt er blevet valgt fremfor ligestilling, og det er som om, at det i 2023 stadig kommer bag på parterne, at folk bliver skilt.
Ved OK23 har skilsmissefamilierne endnu engang måtte se langt efter, at deres forældre kan arbejde mere fleksibelt, så de i de uger, hvor de har børnene, kan arbejde mindre og nå at hente børn, og i børne-fri-uger arbejde timerne ind igen.
NÅR INDLÆGGET HER GÅR ONLINE, vil flere forhandlere fra begge sider af bordet formentlig påpege, at de har sikret forhøjet pensionsbetaling for mødre på barsel og højere betaling til barsels- og medforældreorlov.
Gældende for det første, så har bidraget været fri for regulering, siden det blev indført i 2017, og derfor er en regulering nok nærmere noget, man ikke kom uden om, før det blev pinligt.
LÆS OGSÅ: De har 24 ugers barsel med fuld løn: "Vi får det tifold igen af vores medarbejdere
Vedrørende det andet; så er der intet i gennembrudsforliget, som tvinger parterne i eksempelvis byggebranchen til at indføre den. DI Byggeris interesse har måske været at begrænse virksomhedernes udgifter, men dette ved at skrue på refusionsmulighederne og gøre finansieringen mere solidarisk, hvorimod fagforeningernes må stå hen i det uvisse.
Jeg har dog lyttet mig til, at man tog imod det, da det "kun" rammer omkring 20 procent af de ansatte, som er dem, der tjener mere end 225 kr. i timeløn. Uagtet forklaring, vil det ramme de familier, som er stærkt afhængig af den ene forælders økonomi, og måske også har tæret på opsparingen her i inflations- og energikrisen. Det er alligevel interessant, hvis parterne vil gøre sig til dommer over de ansattes økonomi, og sige, at dem, som tjener mere end 225 kroner, godt kan klare den.
Når jeg ser på forhandlerne på begge sider af bordet, så kan jeg se, at det et par år siden, at de måske selv har haft brug for barsel eller børnepasning, og måske er det derfor, kreativiteten glimrede ved sit fravær
Peter Bøgh Kjærulff, arbejdsmarkedsdebattør
MIN KONKLUSION ER, at parterne har været uambitiøse for fremtidens generation, og det klinger derfor ekstra hult, når DI Byggeri og 3Fs Byggegruppe buldrer derudad med projektet Boss Ladies, som skal få flere kvinder til at vælge byggebranchen (i øvrigt et stjernegodt initiativ), og så vælger man ikke at give fuld løn under barsel, men kvitterer derimod med at gå skridtet yderligere og begrænse fuld løn under forældreorlov. Alt dette samtidig med, at parterne vælger at ignorere skilsmisseforældrenes udfordringer.
Når jeg ser på forhandlerne på begge sider af bordet, så kan jeg se, at det et par år siden, at de måske selv har haft brug for barsel eller børnepasning, og måske er det derfor, kreativiteten glimrede ved sit fravær omkring de bløde værdier for børnefamilierne.
For det er jo ikke fordi, at det er umuligt at finde løsninger, for midt i ligestillingsmørket, har malerbranchen bidraget med noget nytænkning. DI Malersektionen og Malerforbundet har givet gravide muligheden for at få seks ugers uddannelse med løn før graviditetsorloven, og VVS-overenskomsten har åbnet for muligheden for lokal fleksibilitet i arbejdstiden på medarbejderens foranledning. Tilbage står jeg med en undren over, at det er to mindre overenskomster, som skal vise vejen for de tre store; industri, transport og byggeri.
Måske forhandlerne fra disse overenskomstområder skulle tage på studietur til hos maler- og vvs-brancherne og søge inspiration? Bliver overenskomsterne stemt hjem, så har de i hvert fald to år til at blive klogere på børnefamilierne og virkeligheden ude på arbejdspladserne. Så må vi bare håbe, at både ansatte og virksomhederne kan vente på det.