DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN ER grundlæggende stærkt, og sådan har det heldigvis været i mange år. Det skyldes blandt andet de investeringer, der løbende er blevet gjort i at forske i sundhed, der foruden at give os konkret viden om sygdomme – også bidrager til at finde medicinske løsninger.
Debatserie om kvinders sundhed
Der er i øjeblikket stor bevågenhed omkring kvinders sundhed – både blandt forskere, politikere og i befolkningen.
For vi ved nu, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det er ikke kun et ligestillingsproblem – det er også et samfundsøkonomisk problem, der påvirker arbejdsliv, familieliv og sundhedsvæsenets kapacitet.
Og selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, er det efterhånden bredt anerkendt, at kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme, som for eksempel endometriose, PCO, og overgangsalder er blevet systematisk underprioriteret i forskning, behandling og politisk opmærksomhed gennem årtier.
Men hvad gør vi ved det?
Flere ideer er allerede i spil som et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed, en handleplan med konkrete mål for ligestilling i sundhed, styrket dataindsamling og kønsopdelt statistik. Og øget fokus på diagnose og behandling af kvindesygdomme.
Men de politiske løsninger spænder vidt, og derfor inviterer A4 Sundhed nu til en debatserie med sundhedsordførere fra Folketingets partier, hvor vi især dykker ned i spørgsmålet:
Hvilke konkrete tiltag vil I prioritere for at mindske ulighed i sundhed for kvinder?
- Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten
- Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne
- Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
- Karin Liltorp, Sundhedsordfører for Alternativet
- Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
- Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
- Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale
Årligt bliver der kastet i omegnen af 13 milliarder kroner efter sundhedsforskning gennem vores offentlige forskningsinstitutter. Men på trods af det har vi områder, hvor investeringerne halter gevaldigt efter.
Et af de bedste eksempler på det er kvinders sundhed. For selvom godt halvdelen af befolkningen er kvinder, så går kun fire procent af verdens samlede forskningsmidler til medicin og produkter målrettet kvinder.
Det betyder, at der er store lommer, hvor vi simpelthen ikke ved nok om, hvordan sygdomme rammer kvinder, og hvordan vi bedst behandler disse. De fleste af os kan vist blive enige om, at kvinder og mænds kroppe er forskellige, men ofte bliver der ikke taget højde for det i behandlingen i sundhedsvæsenet.
For eksempel ved vi, at færre kvinder end mænd overlever hjerteanfald. Vi ved også, at flere kvinder end mænd med type 1-diabetes dør af sekundære komplikationer af sygdommen. Og så ved vi, at vores tyske naboer lige nu rykker fra os i investeringerne i endometriose, selvom 130.000 danske kvinder estimeres at lide af sygdommen, der for nogle kan være invaliderende.
Til disse eksempler kan det lægges, at danske kvinder har færrest forventede raske leveår i hele Europa.
I ET SAMFUND SOM DET DANSKE med et af de højeste skattetryk i verden, må vi kunne levere langt bedre end en placering som bundskraber sammenlignet med vores europæiske naboer. Samfundsøkonomisk vil det også være en god investering, hvis vi gennem forskning og forebyggelse kunne undgå nogle af de mange dage, som kvinder over helt liv tilbringer i sygesengen.
Heldigvis er der stigende politisk bevågenhed på området, og det går på tværs af partier fra højre til venstre. Derfor er det også bare med at komme i gang, så gode intentioner bliver til reel handling.
Et oplagt første skridt kunne være et nationalt videnscenter for kvinders sundhed ligesom i Norge, der kan afdække de huller, som er i vores viden om forskellene på, hvordan sygdomme rammer mænd og kvinder.
For hvis vi først bliver klogere på det, så kan vi for alvor begynde at arbejde med, hvordan vi indretter et sundhedsvæsen skræddersyet til de biologiske forskelle, der er på mænd og kvinder.
