KVINDER TILBRINGER I GENNEMSNIT 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det burde være rigeligt til at sætte politisk handling i gang. Men det har det ikke været. I alt for mange år har kvinders helbred været lavstatus i vores sundhedssystem – overset, nedprioriteret og omgærdet af tavshed.
Debatserie: Kvinders sundhed
Der er i øjeblikket stor bevågenhed omkring kvinders sundhed – både blandt forskere, politikere og i befolkningen.
For vi ved nu, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det er ikke kun et ligestillingsproblem – det er også et samfundsøkonomisk problem, der påvirker arbejdsliv, familieliv og sundhedsvæsenets kapacitet.
Og selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, er det efterhånden bredt anerkendt, at kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme, som for eksempel endometriose, PCO, og overgangsalder er blevet systematisk underprioriteret i forskning, behandling og politisk opmærksomhed gennem årtier.
Men hvad gør vi ved det?
Flere ideer er allerede i spil som et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed, en handleplan med konkrete mål for ligestilling i sundhed, styrket dataindsamling og kønsopdelt statistik. Og øget fokus på diagnose og behandling af kvindesygdomme.
Men de politiske løsninger spænder vidt, og derfor inviterer A4 Sundhed nu til en debatserie med sundhedsordførere fra Folketingets partier, hvor vi især dykker ned i spørgsmålet:
Hvilke konkrete tiltag vil I prioritere for at mindske ulighed i sundhed for kvinder?
- Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten
- Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne
- Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
- Karin Liltorp, Sundhedsordfører for Alternativet
- Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
- Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
- Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale
Nu kan vi så begynde at sætte kroner og øre på. Og det ændrer noget. For pludselig lytter flere – ikke nødvendigvis fordi de bekymrer sig mere om kvinder, men fordi dårlig kvindesundhed koster milliarder. Det er en bitter erkendelse, men også en mulighed: Hvis det er økonomien, der vækker politisk interesse, så lad os tale om, hvad det faktisk koster at lade stå til.
Op mod 130.000 danske kvinder lider af endometriose – ofte i årevis, før de overhovedet får en diagnose. Sygdommen giver stærke smerter og kan føre til fravær og nedsat frugtbarhed. Alene i Danmark anslås de samlede sundhedsudgifter til endometriose at være omkring ni milliarder kroner om året. To tredjedele af udgifterne er indirekte og skyldes tabt arbejdsproduktivitet – ikke selve behandlingen. Det er en kæmpe samfundsudgift for en sygdom, som stadig er underdiagnosticeret og underbehandlet.
PCOS er en hormonel lidelse, som rammer op mod 10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. Ud over fertilitetsproblemer øger PCOS risikoen for type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Mange kvinder oplever træthed, vægtøgning og uregelmæssige menstruationer, som kan påvirke både deres helbred og arbejdsliv. En finsk undersøgelse viste, at kvinder med PCOS har dårligere selvvurderet arbejdsevne end andre kvinder, og at de i gennemsnit har en måned mere fravær og ledighed i løbet af en toårig periode. Desuden har de dobbelt så stor risiko for at ende på førtidspension, allerede inden de fylder 52.
8 ud af 10 førstegangsfødende oplever rifter eller overrevne muskler under fødslen. Mange får langvarige problemer som underlivsprolaps og inkontinens, men står alene med generne. Det kan vi ikke være bekendt. I SF foreslår vi at oprette efterfødselsklinikker i hele landet, hvor kvinder kan få professionel opfølgning og behandling. Når skader opdages og behandles tidligt, undgår vi langvarige sygemeldinger og dyre genoptræningsforløb.
Når kvinder når overgangsalderen, oplever en tredjedel så alvorlige gener, at det går ud over både livskvalitet og arbejdsliv. Op mod hver tiende kvinde forlader arbejdsmarkedet som følge af symptomerne. Det burde for længst have udløst politisk handling – for alene i tabt arbejdsfortjeneste koster det samfundet omkring fire milliarder kroner om året.
HVIS DET, DER FÅR POLITISK gennemslagskraft, er økonomien – så lad os tage den alvorligt. En analyse viser, at vi som samfund kan hente 30 milliarder kroner om året, hvis vi prioriterer kvinders sundhed højere. Det svarer til én procent af Danmarks BNP. For hver krone vi investerer i kvindesundhed, får vi tre igen.
I SF støtter vi, at der skal afsættes midler til konkrete indsatser. Og vi foreslår at oprette efterfødselsklinikker i hele landet, så kvinder ikke længere skal stå alene efter fødslen – men mødes med faglighed, respekt og reel støtte.
Det her handler ikke kun om retfærdighed. Det handler også om fornuftig prioritering. Kvinders helbred er ikke en niche. Det er fundamentet for et bæredygtigt velfærdssamfund. Det handler om lighed. Det handler om sundhed. Og ja – det handler også om penge.
