VI HAR ET AF VERDENS BEDSTE sundhedsvæsener. Det skal det være for alle danskere, uanset hvilket køn du har.
Debatserie kvinders sundhed
Der er i øjeblikket stor bevågenhed omkring kvinders sundhed – både blandt forskere, politikere og i befolkningen.
For vi ved nu, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det er ikke kun et ligestillingsproblem – det er også et samfundsøkonomisk problem, der påvirker arbejdsliv, familieliv og sundhedsvæsenets kapacitet.
Og selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, er det efterhånden bredt anerkendt, at kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme, som for eksempel endometriose, PCO, og overgangsalder er blevet systematisk underprioriteret i forskning, behandling og politisk opmærksomhed gennem årtier.
Men hvad gør vi ved det?
Flere ideer er allerede i spil som et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed, en handleplan med konkrete mål for ligestilling i sundhed, styrket dataindsamling og kønsopdelt statistik. Og øget fokus på diagnose og behandling af kvindesygdomme.
Men de politiske løsninger spænder vidt, og derfor inviterer A4 Sundhed nu til en debatserie med sundhedsordførere fra Folketingets partier, hvor vi især dykker ned i spørgsmålet:
Hvilke konkrete tiltag vil I prioritere for at mindske ulighed i sundhed for kvinder?
- Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten
- Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne
- Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
- Karin Liltorp, Sundhedsordfører for Alternativet
- Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
- Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
- Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale
Desværre viser forskning, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det skyldes blandt andet, at for mange kvindesygdomme er overset i vores sundhedsvæsen.
Det gælder for eksempel endometriose og lipødem, som rammer op mod hver tiende kvinde. Kvinders overgangsalder får også alt for lidt opmærksomhed. Konsekvensen er, at tusindvis af kvinder ikke får den behandling, som de burde.
Som sundhedsordfører møder jeg mange af disse kvinder, hvilket gør dybt indtryk på mig hver gang. Det kan ikke være rigtigt, at vores køn skal være afgørende for, om vi får den nødvendige hjælp, når vi bliver syge.
Fornylig var Konservative med til at vedtage en ny sundhedsreform, som skal skabe mere lighed i danskernes sundhed, uanset hvor i landet man bor. Det må nemlig ikke være ens postnummer, som afgør, om man kan få hjælp, når man bliver syg.
PÅ SAMME MÅDE BØR VI have en ambition om at skabe lighed i danskernes sundhed uanset køn. Det er derfor på tide at sætte de oversete kvindesygdomme under mikroskopet, så alle kvinder bliver set, når de møder det danske sundhedsvæsen.
LÆS OGSÅ: Sundhedsreform på plads: Ny folkesundhedslov skal tage inspiration fra Norge
Jeg mener konkret, at sundhedsplejersker og læger skal uddannes, så de i højere grad kan identificere symptomerne på kvindesygdomme. Ingen kvinde skal afvises af sundhedsvæsenet med beskeden om, at smerter er en forventelig del af livet som kvinde.
Der skal ligeledes investeres i forskning, så vi kan udvikle bedre behandlingsmetoder. Dels mangler der viden om sygdomme, der rammer kvinder, og dels bliver meget medicin stadig kun testet på mænd. Jeg ser derfor gerne, at der forskes mere i kvindesygdomme, og at mere medicin også testes på kvinder.
Endelig skal vi sørge for bedre og hurtigere adgang til speciallæger i hele landet, ikke mindst gynækologer. I Nordjylland er der så få gynækologer, at hver privatpraktiserende gynækolog skal dække næsten 90.000 kvinder.
Til sammenligning skal en privatpraktiserende gynækolog i København dække omkring 20.000 kvinder. Nordjyske kvinder er således markant dårligere stillet end københavnske kvinder. Det skal der gøres noget ved. Derfor var det vigtigt for mig, at der på sundhedsreformen blev afsat flere midler til speciallæger allerede fra i år.
Kvindekroppen er blevet negligeret i sundhedsvæsenet i alt for lang tid. Det skal der gøres op med. Jeg vil derfor insistere på, at alle danskere skal have lige adgang til sundhed, uanset postnummer, køn og sygdom.
