DER ER BRUG FOR dygtig arbejdskraft i det danske erhvervsliv - og gerne hurtigt. Sådan lyder ønsket fra både Christiansborg og hos danske virksomheder, og vi bakker budskabet op hos Danske Erhvervsakademier.
Med den nye aftale om udmøntning af engelsksprogede uddannelsespladser på universiteterne i 2024, som forligskredsen bag kandidatreformen nu har indgået, er det på sin plads tilsvarende at løfte antallet af studiepladser på det erhvervs- og professionsrettede område. Det vil være det bedst tænkelige næste skridt for at udvide arbejdsudbuddet og imødekomme det stigende behov for arbejdskraft.
SERIE: Hvordan holder vi på internationale studerende?
I 2021 lukkede et politisk flertal for et stort antal engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Lukningerne skyldtes i høj grad bekymring over, at få internationale studerende fik job i Danmark efter endt uddannelse.
Men samtidig taler erhvervslivet om et akut behov for mere arbejdskraft.
Så hvad kan man gøre for, at internationale studerende i højere grad kommer i beskæftigelse i Danmark, når de er færdiguddannede? Hvilke tiltag vil sikre, at de ikke rejser ud igen? Det undersøger A4 Uddannelse i denne debatserie. Send et bidrag på maksimalt 600 ord til sebastian@a4medier.dk, hvis du vil være med.
Tidligere indlæg:
- Tobias Høygaard Lindeberg, Tænketanken DEA: Usikkerhed om gevinsten kalder på mere viden om internationale studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler
- Mads Eriksen Storm, Dansk Erhverv: Fjern SU-loftet, og indfør et fastholdelsestaxameter for internationale studerende
- Katrine Robsøe, Radikale Venstre: Udvid ordning om jobsøgningsophold, så også en datamatiker får bedre mulighed for at finde job i Danmark
- Steen Kildesgaard, KEA: Dansk på pensum og obligatorisk praktik er nøglen til international arbejdskraft
- Henrik Larsen, EASV: Sådan fastholder vi de udenlandske talenter
- Kristina Kristoffersen, UCN: Med et skarpt blik for erhvervslivets behov kan vi igen uddanne flere internationale studerende
På erhvervsakademierne er vi i løbende dialog med erhvervslivet for at sikre, at vi uddanner tilstrækkeligt med dimittender med relevante, efterspurgte kompetencer.
LÆS OGSÅ: Egelund: Ideen bag erhvervskandidater kan være vej til at få internationale studerende tilbage på erhvervsakademier og professionshøjskoler
Og behovet hos virksomhederne er større, end vi kan imødekomme med studerende fra Danmark. Internationale studerende på erhvervsakademierne bør derfor - på lige fod med de internationale kandidatstuderende - ses som en ressource på områder, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. Det gælder især på IT-området og på uddannelser relateret til den grønne omstilling.
I løbet af årene 2019 til 2021 fuldførte mere end 1.500 internationale studerende en erhvervsakademiuddannelse inden for STEM og IT-områderne; studiepladser, der siden hen har oplevet en markant nedskæring.
Når 3.100 rekrutteringsforsøg på jobtitlerne ”IT-konsulent” og ”programmør og systemudvikler” mislykkedes sidste år, så er der et problem, der skal løses.
Derfor hilser vi på vegne af erhvervslivet muligheden for flere internationale studerende velkommen.
Koden til fastholdelse: Sprog, netværk og arbejdserfaring
Vi er bevidste om, at det er én ting at trække internationale studerende til Danmark for at uddanne sig. Noget andet er at sikre, at de efterfølgende bliver boende og bidrager med deres kompetencer på arbejdsmarkedet.
Ministeren understreger korrekt vigtigheden af at fastholde de internationale studerende efter endt uddannelse. Netop her har erhvervsakademierne siden 2017 lagt en aktiv indsats, og vi mener, at vores erfaringer kan bruges på tværs af uddannelsesinstitutioner.
Internationale studerende på erhvervsakademier skal arbejde 10 til 12 timer ved siden af deres studie for at være SU-berettigede. Det giver dem en tilknytning til arbejdsmarkedet, men vores erfaringer siger os, at der skal mere til. To andre tiltag har vist sig særlig effektive: undervisning i dansk sprog og kultur samt praktik i danske virksomheder.
LÆS OGSÅ: Studerende til erhvervsakademierne: Tag ansvar og prioriter det sociale liv på studiet
Vi tror på, at disse initiativer med fordel kan udbredes til andre videregående uddannelser for at sikre, at flere internationale studerende bliver en integreret del af det danske arbejdsmarked. Vi tror også på, at fastholdelsen af de internationale studerende med en erhvervsakademiuddannelse kan blive endnu højere, hvis begge dele fra politisk hånd bliver gjort obligatoriske.
Sproget er nemlig centralt for at kunne indgå i fællesskaber, ligesom fællesskabet på en arbejdsplads udgør første spadestik til den studerendes netværk. Det er essentielt for internationale studerende at få reelt fodfæste i deres lokalsamfund, hvis de skal kunne se en fremtid i Danmark.
Med et øget fokus på fastholdelse tror vi på, at et større optag af internationale studerende kan bidrage til væksten og velstanden i Danmark ved både at styrke arbejdsudbuddet og samtidigt drage nytte af det internationale talent, der søger mod vores uddannelsessystem og erhvervsliv. Uanset, om de kommer fra erhvervsakademierne, professionshøjskolerne eller universiteterne.
