Ditte Brøndum: Lad os sikre flere socialrådgiverstuderende med et løft af uddannelsen
DE SENESTE ÅR HAR POLITIKERNE set nærmest lamslåede til, mens optaget på professionsuddannelserne er faldet. Og faldet. Desværre ser den bekymrende udvikling ikke ud til at vende i år, for dette års kvote 2-ansøgninger viser endnu engang et markant fald på flere af de store velfærdsuddannelser – eksempelvis er ansøgningerne til socialrådgiveruddannelsen faldet med hele 16 procent siden sidste år.
LÆS OGSÅ: Rekrutteringskrisen forværres: Nyt dramatisk fald i søgningen til velfærdsuddannelserne
Og det er ikke engang fordi de unge hellere vil ud og rejse eller arbejde i deres sabbatår, at søgningen igen-igen er faldet, for den samlede søgning via kvote 2 er faktisk steget siden sidste år.
Problemet er vi nødt til at få løst, for allerede nu melder arbejdsgiverne om tiltagende udfordringer med at rekruttere socialrådgivere, og det problem kan meget vel blive værre i de kommende år. En analyse udarbejdet for Danske Professionshøjskoler peger på, at vi risikerer at mangle mellem 600 og 5.000 socialrådgivere i 2030.
I sidste ende vil det få konsekvenser for de borgere, som socialrådgiverne arbejder med. Den udadreagerende dreng med ADHD må vente endnu længere på at få hjælp. Den traumepåvirkede kvinde må vente endnu længere på et fleksjob. Den tidligere hjemløse må vente endnu længere på at få støtte i sin bolig.
DESVÆRRE FINDES DER IKKE én løsning, som på mirakuløs vis kan vende udviklingen og sende ansøgertallene til velfærdsuddannelserne på himmelflugt, men når vi taler om socialrådgiveruddannelsen, så er der alligevel ét tiltag, som jeg vil anbefale politikerne at tage i brug.
SERIE: Hvordan løser vi rekrutteringsudfordringen?
Adskillige af de fag, der udgør rygraden af velfærdssamfundet, er midt i en rekrutteringskrise. Tendensen slår også igennem på uddannelsesområdet, hvor ansøgningstallene er støt faldende til fag som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og sosu-fagene.
Men hvilket problem er særligt bekymrende? Og hvordan løser vi det?
Det spørger A4 Uddannelse om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på cirka 600 ord til [email protected]. Læs også indlæg fra:
- Mads Fjord Jørgensen, Fagchef i tænketanken DEA
- Tanja Nielsen og Vinni Jakobsen, formand og næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut
- Camilla Wang, Forkvinde for Danske Professionshøjskoler
- Karen Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
- Sofie Lippert, Uddannelsesordfører for SF
- Emilie Agner Damm, analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
- Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker VIVE
- Michael Ziegler, formand KL’s Løn- og Personaleudvalg
- Elisa Rimpler, formand BUPL
- Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
- Benny Andersen, formand i Socialpædagogerne
- Ditte Brøndum, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
- Nanna Høyrup, ekstern børne- og velfærdsuddannelsesordfører, Alternativet
I en længere årrække har socialrådgiveruddannelsen været den dårligst finansierede af de fire store velfærdsuddannelser. Det betyder, at de socialrådgiverstuderende allerede i dag savner bedre rammer for træningsbaseret undervisning, der styrker koblingen mellem teori og praksis, og både individuel og gruppefeedback.
De må nøjes med færre undervisnings- og vejledningstimer end studerende på andre velfærdsuddannelser, og det faldende ansøgertal igennem de seneste år har allerede resulteret i besparelser på uddannelserne.
LÆS OGSÅ: Reformkommissionen vil have flere ind på professionshøjskoler og erhvervsakademier
Hvis man er ung og går med tanker om at uddanne sig til socialrådgiver, så har det naturligvis en betydning for éns uddannelsesvalg, når man hører fra andre, at der ikke er tilstrækkelig med timer og tid til praksisnær undervisning og træning, eller til individuel feedback på sin læring i jura, skriftlighed og kommunikation i øvrigt.
I det tilfælde kigger man sig måske om efter andre uddannelser.
Politikerne har sovet i timen og blindt troet på, at uddannelserne og underviserne kunne lære de unge det samme for færre og færre penge
Ditte Brøndum, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
Det kan være andre professionsuddannelser, som også giver mulighed for at arbejde med mennesker og gøre en konkret forskel i deres liv, men det kan også være universitetsuddannelser som jura eller sociologi, som giver mulighed for at beskæftige sig med lovgivning og sociale problematikker i andre rammer.
HVIS MAN INVESTERER I socialrådgiveruddannelsen ved at bringe taxameteret op på niveau med det, som pædagoguddannelsen har nu med sin midlertidige bevilling, så vil underviserne kunne sikre et mere dynamisk undervisningsmiljø, flere praksisnære øvelser og mere målrettet undervisning i både myndigheds- og relationsarbejde. Det vil uden tvivl gøre socialrådgiveruddannelsen mere attraktiv for de unge, og det kan bidrage til, at flere vil vælge en professionsuddannelse som socialrådgiveruddannelsen frem for fx en kandidatuddannelse på universiteterne.
LÆS OGSÅ: SVM's uddannelsesudspil bekymrer forbund: Det er en trussel mod velfærdssamfundet
Selvom et taxameterløft på socialrådgiveruddannelsen naturligvis ikke løser alle problemer, så er det en forudsætning for at komme i gang. Politikerne har sovet i timen og blindt troet på, at uddannelserne og underviserne kunne lære de unge det samme for færre og færre penge, men konsekvensen er i dag, at de unge har vendt ryggen til socialrådgiveruddannelsen og de andre store velfærdsuddannelser.
Nu er det på tide, at politikerne kaster sig ind i kampen for at vende udviklingen, så vi kan sikre, at der også i fremtiden er tilstrækkeligt med dygtige socialrådgivere og andre velfærdsuddannede.
