HVIS VI SKAL KNÆKKE kurven med faldende ansøgningstal til pædagogfaget, er der ingen tvivl om, at det kræver en ny og forbedret uddannelse.
Men hvad skal en ny pædagoguddannelse indeholde? Den samtale har jeg haft løbende gennem en årrække med studerende, pædagoger, forældre, undervisere og de forskellige interesseorganisationer på området. Jeg er selv uddannet pædagog fra Københavns Pædagogseminarium i 2007, og når jeg hører de ønsker, der er fra de nuværende studerende og pædagogerne ude i daginstitutionerne, så er der meget fra dengang, vi burde lytte til og lære af.
SERIE: Hvordan løser vi rekrutteringsudfordringen?
Adskillige af de fag, der udgør rygraden af velfærdssamfundet, er midt i en rekrutteringskrise. Tendensen slår også igennem på uddannelsesområdet, hvor ansøgningstallene er stødt faldende til fag som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver og sosu-fagene.
Men hvilket problem er særligt bekymrende? Og hvordan løser vi det?
Det spørger A4 Uddannelse om i denne debatserie. Vil du bidrage, så send dit indlæg på cirka 600 ord til [email protected].
Indlæg i serien:
- Mads Fjord Jørgensen, fagchef i tænketanken DEA
- Tanja Nielsen og Vinni Jakobsen, formand og næstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
- Christina Barfoed-Høj, direktør i Danmarks Evalueringsinstitut
- Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler
- Karen Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg
- Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF
- Emilie Agner Damm, analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)
- Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker VIVE
- Michael Ziegler, formand KL’s Løn- og Personaleudvalg
- Elisa Rimpler, formand BUPL
- Nanna Højlund, næstformand Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Randi Brinckmann, dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
- Benny Andersen, formand i Socialpædagogerne
- Ditte Brøndum, næstforkvinde, Dansk Socialrådgiverforening
- Nanna Høyrup, ekstern børne- og velfærdsuddannelsesordfører, Alternativet
Først og fremmest er pædagoguddannelsen i dag modulopbygget, og der er ikke deciderede fag længere. Det vil sige, du får ikke skabt en rød tråd gennem uddannelsen, hverken fagligt eller i fællesskabet mellem de studerende, der med den gamle semesterstruktur havde længere forløb sammen.
LÆS OGSÅ: UCN-rektor: Ny aftale er "modig prioritering" - nu er der brug for ny pædagoguddannelse i 2025
Og netop de længere forløb og den røde tråd er helt essentiel for en god og meningsfuld uddannelse til pædagog.
For her er især det at danne relationer og udvikle sine relationskompetencer et af de vigtigste faglige redskaber, man skal have med sig ud i praksis. Der skal være tid til at lære sig selv, sine medstuderende og underviserne at kende og gennem det kendskab opbygge en tillid til omverdenen og sig selv, og derigennem blive bedre i stand til at møde de mennesker, man kommer til at arbejde med, åbent og nysgerrigt.
Fagene skal retur
Den pædagogiske selvindsigt er ekstremt værdifuld. Og her betyder det selvfølgelig meget, at de studerende også har den teoretiske baggrundsviden i orden. Derfor skal en pædagoguddannelse altid omfatte fag såsom pædagogik og psykologi.
De musiske, æstetiske og praktiske fag skal også retur i et helt andet omfang. For en uddannelse til pædagog er også en uddannelse i at øve sig - og at turde lege som voksen. Og det gør man altså bedst hands on, og gennem det John Dewey kalder learning by doing.
Hvis ikke det politiske flertal forstår værdien af at investere det der skal til, blandt andet på pædagoguddannelsen, så vil vi se vores velfærdssamfund krakelere
Nanna Høyrup, pædagog og ekstern børne- og velfærdsudannelsesordfører, Alternativet
Denne vekselvirkning mellem teori og praksis er meget central i en pædagoguddannelse. Det er herigennem, at den enkelte finder ud af hvilken pædagog man er, hvilket menneske man er, og hvordan man møder andre autentisk. Det er præcis den tilgang, der vil forfølge en i resten af ens pædagogiske arbejde.
Bedre forhold under praktikken
Og derfor skal vi også sørge for, at der er orden i forholdene, når de studerende er i praktik.
De skal have rum og tid til at prøve deres viden af og praktikvejledere, der har de bedste forudsætninger for at være en god støtte undervejs. De studerende må ikke efterlades, som var de ansat, med det ansvar, der følger med det.
Det kan risikere at give dem praksischok med den konsekvens, at de forlader faget, før de rigtig er kommet i gang, og med ar på deres sjæl og arbejdsliv, som vi simpelthen ikke kan være bekendt. Det er uansvarligt og svigt af generationer, for også børnene rammes af denne virkelighed.
LÆS OGSÅ: Velfærdsrådet: Moduler og praksiskobling skal få flere gennem velfærdsuddannelser
Spørger jeg hvem som helst fra min årgang på pædagoguddannelsen, så blev vi omfavnet af viden om det pædagogiske område, 360 grader rundt, og af undervisere, der i den grad brændte for deres fag. De år formede mig som menneske, og jeg ønsker af hele mit hjerte og faglige stolthed, at vi får sikret en pædagoguddannelse, der igen giver de studerende og underviserne de allerbedste rammer.
Professionshøjskolerne udtrykker selv, at der er brug for 350 millioner kroner årligt, for at det kan lykkes at favne den mangfoldighed, der er blandt de studerende, og skabe de bedste inkluderende studiemiljøer. Deres ønsker bakker vi i Alternativet op om. Og vi er derfor på ingen måde i mål med den nye uddannelsesaftale, som har afsat 200-300 millioner de næste år til velfærdsuddannelserne til lærer, socialrådgiver, sygeplejerske og pædagog.
LÆS OGSÅ: Aftale sender 200 mio. kr. til at styrke velfærdsfag og reformere pædagoguddannelse
Hvis ikke det politiske flertal forstår værdien af at investere, det der skal til, blandt andet på pædagoguddannelsen, så vil vi se vores velfærdssamfund krakelere.
For forældrene vil ikke acceptere den faldende kvalitet i vores daginstitutioner, som jo påvirkes af den dalende kvalitet på pædagoguddannelsen. Og hvor går forældrene så hen med deres børn? Ikke på arbejde i samme omfang.
Derfor er hele dette område et ansvar, vi som samfund skal tage os af og presse på politisk for, at der altid er de optimale rammer for at kunne understøtte menneskelig trivsel og udvikling gennem livet. Det at være pædagog er et fantastisk værdifuldt arbejde, og det fortjener respekt og de nødvendige ressourcer og rammer; både de økonomiske og menneskelige.
