DI-chef: Ledelsen skal tage ansvar for korrekt brug af AI-løsninger

Andreas_Holbak_Espersen_digitaliseringspolitisk_chef_DI_Pressefoto
Andreas Holbak Espersen er digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri Foto: Dansk Industri, pressefoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Kunstig intelligens på de danske arbejdspladser vil forandre vores produkter og forretning, samt måden vi arbejder på. Men hvordan formår man at bruge dem mest optimalt og rent faktisk få glæde af de mange potentialer? Her skal ledelsen i første omgang på banen med retningslinjer og oplæring, skriver Dansk Industri i dette debatindlæg, der er en del af A4 Arbejdsmiljøs debatserie om kunstig intelligens.

DE TEKNOLOGISKE FREMSKRIDT har altid haft til formål at skabe udvikling, forbedre, forædle – og kunstig intelligens er ingen undtagelse. De kommende år vil vi se en kæmpe stigning i brugen af kunstig intelligens på de danske arbejdspladser. Noget vil forandre vores produkter og forretning, andet vil forandre den måde, vi producerer og arbejder på. Alt fra AI-understøttede co-bots, der overtager dine tunge løft og det repetitive arbejde, til kameraer og sensorer, der anbefaler dig at lufte ud, tage en pause fra det larmende arbejde eller anvende dine værktøjer mere ergonomisk korrekt. Kunstig intelligens vil blandt andet gøre det lettere og mere sikkert at gå på arbejde. 

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens og arbejdsmiljø: Bekymring eller berigelse?

Vi ser allerede de første løsninger ude på de danske arbejdspladser. Blandt andet hos slagterierne, hvor medarbejderne bliver filmet, mens de slagter grise, og derefter får anbefalinger til, hvordan de bedre kan skåne deres krop i det hårde arbejde. Ligesom flere virksomheder har givet deres medarbejdere et digitalt ur, der på baggrund af data fortæller, når de har siddet ned for længe, befinder sig i et støjende miljø eller lignende. Ligesom de på baggrund af data på tværs af medarbejdere kan opdage usunde arbejdsrutiner og komme med generelle forbedringsforslag til hverdagen. 

MEN ÉT ER ALT DET, de nye løsninger baseret på kunstige intelligenser kan, noget andet er, hvordan man som medarbejder formår at bruge dem mest optimalt og rent faktisk får glæde af de mange potentialer. Her ligger der i vores optik en afgørende opgave både for ledelsen og medarbejderne. For hvordan skal man som medarbejder forholde sig til brugen af generativ AI som for eksempel ChatGPT? Og hvordan skal man egentlig arbejde med og forstå de forslag, som de nye digitale ”kollegaer” præsenterer for en?  

Ledelsen bør i første omgang igangsætte en proces i Samarbejdsudvalget med henblik på at fastlægge nogle generelle retningslinjer for brugen af generativ AI. Her skal det blandt andet afklares, hvornår og hvordan medarbejderne må anvende generativ AI til at udarbejde mails, notater og billeder. Samt hvilken data man må dele, og hvornår man skal gøre kollegaer og samarbejdspartnere opmærksomme på, at der har været et AI-værktøj inde over arbejdet. 

LÆS OGSÅ: Fremtidsforskning: 'Ghostforce' bliver en del af fremtidens arbejdsmetoder

Herefter har ledelsen et konkret ansvar for, at de medarbejdere, der på forskellig vis begynder at arbejde side om side med mere avancerede AI-løsninger, bliver oplært i, hvordan de fungerer, hvordan de styres, samt hvordan medarbejderne skal agere på de outputs, de får. 

For selvom intentionen med nye digitale løsninger på arbejdspladsen er, at det skal være lettere og mere sikkert at gå på arbejde, så er det fuldstændig afgørende for, at den digitale omstilling kommer til at lykkes på tværs af brancher, at det også opleves lettere og mere sikkert at arbejde side om side med produkter og løsninger baseret på kunstig intelligens.

Debatserie om kunstig intelligens og arbejdsmiljø

Oplæg til debat: 

Digitale redskaber som for eksempel kunstig intelligens og overvågningsværktøjer er i gang med at revolutionere arbejdsmarkedet og åbner for mange nye muligheder.  Vi har hørt om smidigere arbejdsgange og administrative medarbejdere, der kan arbejde mere effektivt. Men vi har også hørt om medarbejdere, der føler sig overvåget og undertrykt.

I denne debatserie vil vi sætte fokus på, hvilke fordele og ulemper digitale værktøjer kan skabe for arbejdsmiljøet, samt hvilke regler og metoder der skal tages i brug for at sikre, at de digitale værktøjer forbliver et hjælpemiddel og ikke middel til et dårligt arbejdsmiljø. 

Deltagere: 

- Kommunernes Landsforening (KL)
- Dansk Sygeplejeråd
- HK Danmark 
- Dansk Industri 
- Djøf 
- IDA
- Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA) 
Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].