Teknisk Landsforbund: Det psykiske arbejdsmiljø risikerer at blive glemt

Jannik_Frank_Petersen_Formand_Teknisk_Landsforbund_Pressefoto_1920_px
Foto: Teknisk Landsforbund
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
En række arbejdsmiljøordførere stopper i Folketinget. Det er kritisk. Både fordi nødvendig indsigt i arbejdsmiljøet forsvinder fra Borgen, men også fordi vi risikerer, at det psykiske arbejdsmiljø endnu en gang bliver glemt.

HALIME OGUZ ANNE HONORÉ ØSTERGAARD, Lennart Damsbo Andersen, Christian Juhl og Bent Bøgsted. En lang stribe arbejdsmiljøordførere er ikke en del af det nye Folketing. Det er dårligt nyt. Stor indsigt og engagement i et bedre arbejdsmiljø forsvinder – og vi risikerer stilstand på et område, hvor der er i den grad er brug for reformer og nye initiativer.

LÆS OGSÅ: Valget dræner Folketinget for arbejdsmiljøpolitikere: "Det er noget værre skidt"

Et område, som jeg specielt frygter, bliver helt glemt, er det psykiske arbejdsmiljø. Vi har i årevis kæmpet for netop at få det psykiske arbejdsmiljø længere op på den politiske agenda, men jeg er bange for, at vi nu skal begynde helt forfra. Ikke fordi de nyvalgte i Folketinget er uinteresserede eller inkompetente, men simpelthen fordi arbejdsmiljø er et komplekst og teknisk område, som kræver stor indsigt.

Det psykiske arbejdsmiljø er i forvejen ikke højest på dagsordenen, men nu er der en reel fare for, at det helt forsvinder ud af de politiske diskussioner
Jannik Frank Petersen, forbundsformand, Teknisk Landsforbund

Samtidig er arbejdsmiljø ikke et område, der kan fixes fra kontoret på Christiansborg – det kræver besøg hos virksomheder, dialog med arbejdsmarkedets parter og snakke med medarbejdere. Og når de tidligere nævnte ordførere stopper, så forsvinder mange års erfaring med netop det.

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ ER i forvejen ikke højest på dagsordenen, men nu er der en reel fare for, at det helt forsvinder ud af de politiske diskussioner. Det vil være et kæmpe tilbageslag for kampen for ordentlige arbejdsvilkår.

LÆS OGSÅ: Analyse: Lynaftale forhindrede blodbad - men permanent løsning for arbejdsmiljøet har lange udsigter

Sidste år blev der anmeldt 4.691 psykiske sygdomme som arbejdsskader, men kun syv procent af anmeldelserne blev anerkendt. For infektioner var tallet 68 procent. Det er logisk nok langt lettere at finde grunden til en skadet skulder eller finger, end det er at fastslå grunden til en psykiske arbejdsskade. En psykisk påvirkning kan også være sket over mange år, og dermed kan det være svært at fastlægge, hvornår skaden præcist er sket.

En opfordring til det nyvalgte folketing: Jeg har kaffe på kanden og vil til enhver tid møde op hos jer og levere vigtig viden om det psykiske arbejdsmiljø
Jannik Frank Petersen, forbundsformand, Teknisk Landsforbund

Men problemerne med psykisk arbejdsmiljø er stort – og et område, som vi er nødt til at handle på. Det må ikke ignoreres, at mennesker bliver psykisk nedbrudt på deres arbejdsplads – og ikke kan få erstatning for det.

DERFOR ER VI NØDT TIL at afsætte penge af til at afdække problemets omfang – og mulighederne for at kompensere. Det har vi i Teknisk Landsforbund ment i mange år, men jeg frygter virkeligt, at denne kamp har fået et alvorligt tilbageslag – og udsigterne til nødvendige reformer svinder.

LÆS OGSÅ: Psykisk arbejdsmiljø er øverst på dagsordenen i EU, men ikke på to-do-listen

Derfor en opfordring til det nyvalgte folketing: Jeg har kaffe på kanden og vil til enhver tid møde op hos jer og levere vigtig viden om det psykiske arbejdsmiljø. Problemet er alt for alvorligt til at ignorere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR