DET VAR MED ARMENE OVER HOVEDET i begejstring, at jeg for få uger siden fik nyheden om, at regeringen vil bruge 760 millioner kroner mere på FGU. De penge er hårdt tiltrængt til en uddannelse, der er til for de unge, der har allermest brug for samfundets hjælp. FGU’en hjælper de unge, der ikke tager den lige vej i uddannelsessystemet, og som har oplevet mange nederlag med skole. Det kommer til at gøre en stor forskel.
Temadebat: 40.000 unge uden job og uddannelse
Hvordan får vi de estimerede mindst 40.000 unge uden job og uddannelse i uddannelse, når nu FGU ikke ser ud til at kunne rumme hele den målgruppe? Det har A4 Uddannelse spurgt en række aktører, politikere og eksperter om.
Deltagere i debatserien:
- Henrik Hvidesten, formand, FGU Danmark
- Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
- Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
- Gitte Willumsen, MF, Det Konservative Folkeparti
- Karina Meinecke, formand, Danmarks Vejlederforening
- Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA
- Lars Buchholt Kristensen, formand, Ungdomsskoleforeningen
- Hanne Pontoppidan, formand, Uddannelsesforbundet
- Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
- Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
- Andreas Rasch-Christensen, forskningschef for pædagogik og dannelse på VIA University College
- Tina Voldby, Tekniq Arbejdsgiverne
- Anne Sophie Madsen, områdechef, ungdomsuddannelse EVA
- Ellen Trane Nørby, ungdomsuddannelsesordfører, Venstre
- Signe Tychsen Philip, underdirektør, Dansk Industri
- Katrine Evelyn Jensen, forbundsformand for DSU
Men... for der er et stort men. Der er mange andre samfundsinstrumenter, vi skal skrue på for at få alle 45.000 unge uden uddannelse og arbejde med i samfundsfællesskabet, for FGU kommer aldrig til at kunne rumme hele målgruppen. Der er en del unge i den gruppe, hvem for uddannelse ikke er det første skridt, der skal tages for at komme tættere på et arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: Rapport slår fast: FGU kan ikke rumme de dybt forskellige typer elever
Reformkommissionen har i deres arbejde kortlagt, hvem de 45.000 unge nærmere er. Her finder de, at der er en stor tredjedel, som er det de kalder ”komplekst udfordret”. De unge har både en eller flere psykiske diagnoser som ADHD, autisme, OCD eller angst, samtidig med, at de har sociale udfordringer med fx bolig, misbrug eller kriminalitet. De mangler hele fundamentet for at have overskuddet til uddannelse og arbejde.
DERFOR BLIVER DET VIGTIGSTE fremad at kigge på, hvordan man indretter sig i kommunerne til at hjælpe denne gruppe unge. Jeg har hørt historier om unge, der har haft 28 forskellige sagsbehandlere. Unge, der har cyklet rundt mellem beskæftigelsesforvaltning, handicapforvaltning, børne- og ungeforvaltning osv. uden nogen steder at få den rette, helhedsorienterede hjælp. De har mødt et kommunalt system, der bestemt ikke er til for deres skyld.
Det kan godt være, det lyder politisk usexet, at man vil bryde med de kommunale søjler, men jeg lover jer for, at det her vil gøre en kæmpe forskel
Katrine Evelyn Jensen, forbundsformand DSU
Derfor har DSU og jeg foreslået et forsøg med det vi kalder ”social-guides” i alle kommuner. En ”social-guide” skal være en kommunal medarbejder, der kan operere på tværs af kommunale søjler. Som fungerer som ENESTE kontaktperson for den unge. Og som har mandatet og de økonomiske rammer til at træffe beslutninger i samarbejde med den unge udenom tidskrævende og ydmygende visitationsordninger.
Det kan godt være, det lyder politisk usexet, at man vil bryde med de kommunale søjler, men jeg lover jer for, at det her vil gøre en kæmpe forskel. I dag er der så mange unge, der mister motivation og troen på, at de nok skal klare det, fordi de møder et opslidende system. Hvor sagsbehandlere ikke må træffe beslutninger. Hvor de skal fortælle deres livshistorier om og om igen. Hvor ingen er til at stole på. Nogle gange spørger jeg mig selv: "Har vi glemt, at kommunen er til for borgeren?" Derfor er vi nødt til at bryde søjlerne ned og starte forfra med de her unge. ”Social-guides” er vejen frem.
LÆS OGSÅ: AE om ministerens FGU-rapport: "Man kan ikke sammenligne et nyt tilbud med tre veletablerede tilbud"
Men selvfølgelig er det ikke nok at sætte ind her, når de allermest udfordrede unge både er udfordret psykisk og socialt. Vi venter stadig på en 10-årig investeringsplan for psykiatrien, og den er længe ventet. I Region Nordjylland kan det tage op til syv år at blive diagnosticeret. Syv år. Og det er bare for at få diagnosen – hvad så med hjælpen?
Vi er nødt til at få indført en udrednings- og behandlingsgaranti for unge. Vi ødelægger unges liv i dag med den absurd lange ventetid. Mange får tillægsdiagnoser som angst, stress og OCD som følge af ingen behandling. Samtidig med, at dem, der så får diagnoserne, tit står uden hjælp.
Jeg ved det kan lade sig gøre. Det kræver bare politisk mod og vilje til at gøre op med kommunens dogmer. Alt at vinde, ingen tid at spilde
Katrine Evelyn Jensen, forbundsformand DSU
ADHD og autisme er stadig relativt nyt for vores samfund. Mange forstår ikke, hvad ADHD og autisme reelt betyder for den enkelte. Og der er der faktisk mange, der har disse diagnoser, der heller ikke gør. Derfor mener jeg, det er afgørende, at alle kommuner kan tilbyde mestringsforløb til alle børn, unge og voksne med ADHD og autisme, så de kan få værktøjer til at strukturere hverdagen. Skabe rutiner for sig selv, komme op om morgenen, få taget sin medicin. Få nogle værktøjer, så man faktisk bliver i stand til at passe et arbejde. Og der er hårdt brug for det. For det er kun 10 procent af alle autister, der er i arbejde. Kun 33 procent af voksne med ADHD er i arbejde. Der er altså et kæmpe potentiale for at få tusindvis af mennesker med i arbejdsfællesskabet og det kræver relativt lidt.
Jeg har altid sagt, at denne gruppe af 45.000 unge kan så meget mere. Det er en masse unge med uudnyttet potentiale. Det er for mig at se den vigtigste samfundsmæssige opgave at få knækket koden til at få dem med. Jeg ved det kan lade sig gøre. Det kræver bare politisk mod og vilje til at gøre op med kommunens dogmer. Alt at vinde, ingen tid at spilde.
