I EN GLOBALISERET VERDEN er det afgørende for dansk erhvervsliv at kunne tiltrække og ikke mindst fastholde internationale talenter på det danske arbejdsmarked. De internationale studerende og kollegers bidrag til mangfoldighed, innovation og mellemmenneskelig forståelse er uvurderlig – både på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdsmarkedet.
SERIE: Hvordan holder vi på internationale studerende?
I 2021 lukkede et politisk flertal for et stort antal engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Lukningerne skyldtes i høj grad bekymring over, at få internationale studerende fik job i Danmark efter endt uddannelse.
Men samtidig taler erhvervslivet om et akut behov for mere arbejdskraft.
Så hvad kan man gøre for, at internationale studerende i højere grad kommer i beskæftigelse i Danmark, når de er færdiguddannede? Hvilke tiltag vil sikre, at de ikke rejser ud igen? Det undersøger A4 Uddannelse i denne debatserie. Send et bidrag på maksimalt 600 ord til [email protected], hvis du vil være med.
Tidligere indlæg:
- Tobias Høygaard Lindeberg, Tænketanken DEA: Usikkerhed om gevinsten kalder på mere viden om internationale studerende på erhvervsakademier og professionshøjskoler
- Mads Eriksen Storm, Dansk Erhverv: Fjern SU-loftet, og indfør et fastholdelsestaxameter for internationale studerende
- Katrine Robsøe, Radikale Venstre: Udvid ordning om jobsøgningsophold, så også en datamatiker får bedre mulighed for at finde job i Danmark
- Steen Kildesgaard, KEA: Dansk på pensum og obligatorisk praktik er nøglen til international arbejdskraft
- Henrik Larsen, EASV: Sådan fastholder vi de udenlandske talenter
- Kristina Kristoffersen, UCN: Med et skarpt blik for erhvervslivets behov kan vi igen uddanne flere internationale studerende
En oplagt vej ind på det danske arbejdsmarked går igennem uddannelsessystemet, hvor de praksisnære uddannelser på bl.a. Cphbusiness i kraft af praktikforløb og socialt fokus er velegnede som grobund for en international talentmasse.
Vi skal skabe en inkluderende kultur
Danmark er på mange måder attraktivt i kraft af en engelsktalende befolkning, velfærdsstaten og et højt trygheds- og lykkeindeks. Problemet er da heller ikke at tiltrække internationale, talentfulde studerende, men at få dem til at blive, når eksamensbeviset er i hånden.
Udfordringen opstår især, når internationale studerende dimitterer og træder ind på det danske arbejdsmarked. Overgangen til det danske arbejdsmarked kan opleves som en kold skulder efter en studietid fyldt med jævnaldrende, gode studiemiljøer og tæt social kontakt til danske medstuderende.
LÆS OGSÅ: Analyse: Små ændringer i beskæftigelsen blandt engelsksprogede dimittender
Problemet ligger ikke kun i sprogbarrieren, men ofte også i den måde arbejdsdagen udformes på. I Danmark har vi travle familieliv, hvor to arbejdende forældre nøje skal planlægge arbejdsugen for at få plads til arbejde, aflevering og hentning. Vi kan lide at hygge derhjemme. Vi går mindre ud end mange af vores internationale kolleger. Og vi har desuden udbredt hjemmearbejde på mange arbejdspladser.
Nøglen til at fastholde internationale studerende og dimittender på det danske arbejdsmarked er at skabe et miljø og en inkluderende arbejdskultur, hvor de føler sig værdsat.
Danskerne skal bryde ud af deres karrighed med deres tid og være mere åbne for andre perspektiver på socialt samvær og kollega-venskaber
Line Louise Hansen, uddannelsesdirektør, erhvervsakademiet Cphbusiness
En afgørende faktor er at erkende vores danskhed og kultur. Danskerne er kendt for at være reserverede, og det er vigtigt, at vi aktivt investerer tid i at opbygge relationer til internationale medborgere. Det gælder både for medstuderende, undervisere og kolleger på arbejdspladsen. Danskerne skal bryde ud af deres karrighed med deres tid og være mere åbne for andre perspektiver på socialt samvær og kollega-venskaber.
Skab netværk og tilknytning
På Cphbusiness har vi frem til nedlukningen af de fleste engelsksprogede studiepladser haft et stærkt internationalt miljø, og vores erfaringer med at tage imod internationale studerende er opbygget over en årrække, hvor vi hvert år optog hundredvis af unge mennesker fra en lang række lande.
Arbejdsmarkedet kan lære noget af uddannelsesinstitutionerne, og en mere koordineret indsats kan bringe Danmark tættere på målet om at fastholde internationale studerende i beskæftigelse.
Det er fx essentielt, at vi hjælper internationale studerende med at få fodfæste ved at etablere både sociale og faglige netværk så tidligt som muligt.
Det oplever de fleste danskere også vigtigheden af, når de træder ind i studie- og arbejdslivet, men de kulturelle koder og normer er ofte meget anderledes, når man kommer fra et andet land. Netværk spiller en afgørende rolle i karriereudvikling, og det er vigtigt at knytte kontakter inden for sit fagområde.
Et andet værdifuldt tiltag er buddy- og mentorordninger, hvor danske studerende hjælper internationale medstuderende med at tackle praktiske udfordringer og opnå en dybere forståelse af dansk kultur og arbejdsliv.
LÆS OGSÅ: Studerende til erhvervsakademierne: Tag ansvar og prioriter det sociale liv på studiet
En tredje, vigtig overvejelse er at opfordre internationale studerende til at finde relevant arbejde eller deltage i frivilligt arbejde under deres studier. Det giver dem mulighed for at opbygge relevant erhvervserfaring, udvikle kulturelle og sproglige færdigheder og tidligt i deres ophold i Danmark indarbejde dansk arbejdsetik og -praksis.
Danmark har brug for de internationale studerendes konkrete bidrag til den nationale arbejdsstyrke. Lad os koordinere indsatsen mellem uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedet, og lad os udnytte erhvervsakademiernes fordele med praktikforløb og stort socialt fokus til at sikre en fastholdelse, der kan komme både de internationale studerende og det danske arbejdsmarked til gode.
