SMVdanmark: Ny minister skal kunne holde mange bolde i luften

NÅR EN NY UNDERVISNINGSMINISTER forhåbentlig inden længe træder til, så sker det på et kritisk og helt afgørende tidspunkt for hele undervisningssektoren. Minister- og regeringsskiftet sker bogstaveligt talt midt i en EPX-reform, hvor meget stadig er uafklaret.

Derfor har en ny undervisningsminister i mine øjne et stort ansvar for at holde EPX på sporet og at sikre kontinuiteten ved at stå værn om de ambitioner, som EPX-reformen oprindeligt blev født med. Ministeren overtager nemlig ansvaret det sted i reformarbejdet, hvor det godt nok er aftalt, at vi skal have en EPX, og at HF, 10. klasse og erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 skal nedlægges, men hvor det endnu ikke er aftalt, hvordan fordelingen og balance af fag på EPX skal være – med andre ord: hvad uddannelsen reelt skal indeholde. Det handler først og fremmest om, at uddannelsen skal være reelt erhvervs- og professionsrettet. Det bør indebære, at praksis - for eksempel praktiske situationer og cases - er udgangspunktet for både undervisning og eksamener på EPX. Men det bør også indebære, at der er midler til at sikre kvalitet i forhold til det praktiske miljø herunder materialer og værksteder.

Konkret gøres dette ved at videreføre det differentierede taxameter vi kender fra erhvervsuddannelserne, hvor der er afsat flere penge til mere udstyrstunge uddannelser. Eksempelvis får skolerne i dag 74.000 kroner i taxameter for en kontorelev per år men 138.000 kroner for en tømrerelev. Ligeledes får grundforløbet ”teknologi, byggeri og transport” et taxameter, der er godt 50 procent højere end ”kontor handel og forretningsservice”.

En ny minister får samtidig ansvar for at sikre, at EPX er tilgængelig. Denne opgave er todelt. Dels er der en geografisk dimension, hvor det er vigtigt, at EPX er tilgængelig for unge i hele landet på samme måde som erhvervsuddannelsernes grundforløb er i dag. Eksempelvis ved, at EPX-grenen ”håndværk, resurser og design” udbydes med samme geografiske udbredelse som det nuværende grundforløb i ”teknologi, byggeri og transport”, der i 2024 havde elever på cirka 60 adresser i 49 kommuner. Det bliver svært i en tid med væsentligt færre unge. EPX skal også være fagligt tilgængelig for den tiltænkte – ret brede - målgruppe.

HER ER DET VIGTIGT, at ministeren står vagt om den politiske aftale om, at C-niveau er udgangspunktet i dansk og engelsk. Tanken med EPX er, at den skal være attraktiv og relevant for praktiskorienterede unge, hvor mange i dag går fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne, hvor niveauet for dansk er E og F.

Forsøget på at ville hæve niveauet fra C til B virker især til at komme fra det ”uddannelses- industrielle kompleks” anført af professionsskoler og erhvervsakademier, der øjner muligheden for at skabe en ungdomsuddannelse, der skal levere elever til lige præcis deres uddannelser. Her er det en langt bedre vej at gå at justere optagelseskravene på sygeplejeuddannelsen, hvor man i dag kan komme ind som Sosu med dansk på C-niveau. Det bør selvfølgelig også kunne gælde elever fra EPX. For at det ikke skal være nok med EPX-reformen, så er der også udfordringer på de øvrige af ministeriets områder.

MINISTEREN SKAL HÅNDTERE, at erhvervsskolerne står overfor eksistentielle udfordringer og samtidig en folkeskole, hvor det bør være en bunden opgave at få reduceret den store gruppe, der forlader folkeskolen uden basale kompetencer i dansk og matematik. Der er således masser af tage fat på for en undervisningsminister. Udfordringen er, at tiden er knap i stort set alle tilfældene, så der er ikke meget tid til at lande i ministerkontoret. Flere processer er nødt til at køre parallelt, hvilket vil lægge pres på systemet. Allerede i 2026 bør der slås vigtige søm i EPX i forhold til det indholdsmæssige, hvis hele reformen ikke skal forsinkes, og hvis institutionerne skal have fair vilkår i forhold til at få uddannelserne på plads inden 2030.