Tekniq, DE, DI og DA: Erhvervsuddannelserne har brug for et kvalitetsløft

DANSKE FAGLÆRTE ER blandt de bedste i verden. Det ved vi fra vores virksomheder, som løfter et stort ansvar ved at uddanne fremtidens faglærte medarbejdere. Vi er stolte af, at virksomhederne bidrager til at uddanne faglærte, og i 2022 blev der oprettet rekordmange lærepladser.

Virksomhederne vil gerne tage flere elever, men de er der desværre ikke. Op mod 70 procent af lederne på erhvervsskolerne oplever, at de må afvise virksomheder, fordi skolerne ikke har elever nok. Det er et massivt problem – for virksomhederne og for samfundet.

LÆS OGSÅ: DA-fælleskabet: Hæv EUD-taxameteret med 10 procent, og revurder antallet af hovedforløb

For sagen er jo, at en række samfundsvigtige opgaver kræver flere faglærte kompetencer fremover. Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det faglærte, som kan producere og vedligeholde alt fra vindmøller til at installere varmepumper og anlægge fjernvarme, sikre velfungerende handel og serviceydelser, indkøbe og bygge bæredygtigt og mange andre vigtige funktioner i samfundet.

Erhvervsuddannelserne mangler elever

Selvom faglærte er blandt de mest eftertragtede medarbejdere på arbejdsmarkedet, vælger for få en erhvervsuddannelse. Det gælder både de unge, der vælger ungdomsuddannelse efter folkeskolen, unge der først har taget en studentereksamen – og de unge voksne, der har været på arbejdsmarkedet i flere år.

Den største barriere for at få nok faglærte i fremtiden er således mangel på elever og lærlinge – og ikke mangel på lærepladser.

Hvis vi skal kunne levere på ambitionen om flere faglærte i fremtiden, er det derfor helt afgørende, at flere vælger en erhvervsuddannelse, og at flere gennemfører den. Det kræver uddannelser af høj kvalitet, hvor eleverne møder et stærkt fagligt og socialt miljø. Og det kræver varige investeringer.

Kritisk og gennemgribende løft af kvaliteten

At skabe faglige og sociale miljøer ude på skolerne kræver en vis mængde elever. Men realiteten er i dag, at en del uddannelsessteder er meget små. Det er problematisk, for det skaber dårlige forudsætninger for at drive uddannelser af høj faglig kvalitet og med stærke sociale miljøer.

Hvis vi fortsat kunne uddanne nogle af de mest kompetente faglærte i verden, så skal eleverne og lærlingene møde moderne udstyr, faciliteter og den nyeste viden på skolerne, ligesom de gør i virksomhederne, hvor en stor del af uddannelsen foregår.

LÆS OGSÅ: 3F fremlægger 2030-plan med tre milliarder kroner til EUD, AMU og FGU

Det kræver både investeringer i nye teknologier, udstyr, læremidler og lærerkompetencer, og uddannelsessteder, der kan løfte opgaven. Opgaven er ikke let, men skal vi have mest mulig kvalitet for pengene, er vi nødt til at kaste et kritisk blik på, hvordan vi skaber netop dét.

Samtidig skal samspillet mellem skoler og virksomheder være ubureaukratisk og smidigt, så det støtter virksomhederne i at uddanne nok faglærte med de rette kompetencer.

Det kræver klar kommunikation fra skolen, så virksomheden får at vide, hvad eleven kan fra skolen, og hvor virksomheden kan få hjælp, hvis der opstår udfordringer. For har en virksomhed først haft succes med en elev eller lærling, vil man være mere tilbøjelig til at fortsætte med det.

LÆS OGSÅ: Tesfaye afviser definitivt akutpakke til erhvervsskolerne - men vil indkalde til forhandlinger om taxameter

Derfor har DA i samarbejde med sine medlemsorganisationer udarbejdet 23 konkrete forslag til, hvordan kvaliteten i erhvervsuddannelserne kan styrkes. Erhvervsuddannelser af høj kvalitet er afgørende for at få flere til at tage en erhvervsuddannelse. Det er afgørende for virksomhedernes fortsatte lyst til at ansætte elever og lærlinge, og det er afgørende for samfundets evne til at løse de udfordringer, som vi står over for både nu og i fremtiden.