Redaktørens udvalgte: 8 helt særlige historier fra A4 Arbejdsmiljø i 2022

folkemode2022_2_
A4 Arbejdsmiljøs redaktør har kigget i årets arkiv og fundet otte historier, der er værd at læse eller genlæse. Foto: A4/Collage/Pressefoto/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
28. dec. 2022 06.00
Læs eller genlæs otte artikler fra A4 Arbejdsmiljø, som er blandt de mest læste i år.

A4 Arbejdsmiljø har bragt et hav af artikler i 2022. Redaktør Jonas Sivkær Grønvall har kigget i arkivet fra i år og fundet otte historier, der er værd at fremhæve.

ezgif-com-gif-maker (21) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hvordan nedbringer man sygefraværet? 4 kommuner har knækket koden - endda i et corona-år

Sygefraværet i landets 98 kommuner steg igen i 2021. Kun enkelte kommuner formåede at knække sygefraværskoden – endda i et år, der fortsat var præget af corona. Fire kommunale ledere fortalte i maj til A4 Arbejdsmiljø, hvordan de fik bragt antallet af sygemeldinger i bund.

Læs artiklen her.

ezgif-com-gif-maker (18) Foto: A4 Medier

Unikt indblik i arbejdsmiljøet hos Nemlig.com: Kom med på lageret i Brøndby

A4 Arbejdsmiljø besøgte i marts onlinesupermarkedet Nemlig.coms varelager i Brøndby. Her kom vi helt tæt på flere af de medarbejdere, hvis arbejdsmiljø og arbejdsforhold har været under kritisk bevågenhed.

Læs reportagen her.

ezgif-com-gif-maker (23) Foto: Privatfoto

Kræften åd Richard op. Nu kæmper de efterladte for andre brandfolks liv

Kræftsyge Richard Damgaard døde en novemberdag i 2020 efter knap et års sygdom. Han havde haft et langt arbejdsliv som brandmand og var derfor blevet eksponeret for mange sundhedsskadelige partikler. Datteren, Christina Damgaard, fortalte sin fars historie til A4 Arbejdsmiljø i juli.

Læs den her.

Skærmbillede 2022-12-23 kl- 18-00-35 Foto: Pressefoto

Hun hjælper virksomheder med at gå over til fire dages arbejdsuge: Her er de spørgsmål, man skal stille sig selv

Pernille Garde Abildgaard står bag et netværk for virksomheder, som er gået over til en arbejdsuge på fire dage. “For langt de fleste er det en no brainer”, lød det fra hende, da A4 Arbejdsmiljø talte med hende i jul. Ved den lejlighed gav hun seks trin på vejen mod en kortere arbejdsuge.

Læs artiklen her.

ezgif-com-gif-maker (22) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Arbejdsmiljø-kriger takker af efter 15 år på tinge: Kampen for sunde arbejdspladser tages mere alvorligt i dag

Socialdemokratiets nu tidligere arbejdsmiljøordfører, Lennart Damsbo-Andersen, genopstillede ikke ved folketingsvalget i november. I april fortalte han om 15 års rugbrødsarbejde på Christiansborg, hvor indsatsen for et bedre arbejdsmiljø og kampen mod social dumping har fyldt meget for ham.

Læs interviewet her.

ezgif-com-gif-maker (24) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Se liste for alle brancher: 299 dødsulykker på ni år

Sjældent er så mange danskere omkommet på jobbet som i år, men også i 2021 lå antallet af alvorlige ulykker og dødsulykker på et relativt højt niveau. I marts bragte A4 Arbejdsmiljø en historie om et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som viste, at der på ni år var registreret 299 arbejdsrelaterede ulykker. Notatet omfattede også en brancheliste. 

Læs artiklen her.

ezgif-com-gif-maker (20) Foto: Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet afviser Bring: I har ansvaret for jeres underleverandørs arbejdsmiljø

I konkrete tilfælde har pakkeleveringsfirmaet Bring arbejdsmiljøansvaret for deres eksterne chauffører, fastslog Arbejdstilsynet tidligere i år. Afgørelserne kan få betydning, hvis andre aspekter af arbejdsgiveransvaret skal afklares i fremtiden, vurderede en ekspert over for A4 Arbejdsmiljø.

Læs artiklen her.

ezgif-com-gif-maker (19) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Analyse: Lynaftale forhindrede blodbad - men permanent løsning for arbejdsmiljøet har lange udsigter

Efter forliste forhandlinger, valg og en uafklaret situation i dansk politik har en ny reform af arbejdsmiljøområdet lange udsigter, skrev undertegnede i en analyse i november.

Læs eller genlæs analysen her.