HK-formænd: Lad os arbejde for flere goder til dem, der betaler gildet
PÅ EN STOR SYDJYSK VIRKSOMHED har forhandlere fra bl.a. 3F og HK indgået en aftale med arbejdsgiveren, som har fået antallet af organiserede medarbejdere til at stige eksplosivt.
Man har aftalt, at halvanden procent af de midler, som er afsat til lønstigninger via den kollektive overenskomst, skal gå specifikt til at betale kontingentet for alle, der er medlem af en overenskomstbærende fagforening.
Det er med andre ord blevet en del af medarbejdernes løn, at de får de fordele, der er ved at være medlem af en overenskomstbærende fagforening. Vælger de at være uorganiserede eller medlem hos en gul fagforening, går de glip af midlerne.
LÆS OGSÅ: Mere end 200 tillidsfolk kræver medlemsfordele i åbent brev til fagbevægelsens forhandlere
Før indgåelsen af denne aftale havde HK 50 medlemmer på arbejdspladsen. I dag har vi 219. Den samlede andel af medarbejdere på arbejdspladsen, der i dag er medlem af overenskomstbærende fagforeninger, er oppe på svimlende 90 procent.
ER DET SNYD på den måde at ”nudge” medarbejdere til at blive medlem af de fagforeninger, der holder overenskomstsystemet kørende? Det mener vi bestemt ikke. Det er heller ikke ulovligt i forhold til reglerne om eksklusivaftaler på det private arbejdsmarked, har Højesteret for mange år siden slået fast. I det offentlige er reglerne anderledes, hvorfor dette indlæg kun handler om det private arbejdsmarked.
Hvis vi skal tale om snyd, så vil vi hellere pege på, hvordan tingene foregår på det store flertal af private arbejdspladser med kollektiv overenskomst. Her er det nemlig kun de medarbejdere, der har valgt at være medlem af en overenskomstbærende fagforening, der betaler gildet. Det er dem, der klarer alle udgifter til at forhandle og vedligeholde overenskomsterne, mens deres kolleger, der er uorganiserede eller medlemmer hos de gule, bare kan nyde overenskomstens goder uden at yde. Se, det vil vi kalde unfair.
Flere medlemsfordele kan være et vigtigt våben i kampen for at redde den danske model
Julie Bæk Krogh, formand for HK Privat Sydjylland, og Ole Kjær, fællesformand for HK Sydjylland
Den danske arbejdsmarkedsmodel med overenskomster og trepartssamarbejde gør, at danske lønmodtagere er væsentligt bedre stillet end lønmodtagere i de fleste andre lande. Men medlemstallene falder støt i de overenskomstbærende fagforeninger, bl.a. fordi folk vælger gule alternativer, der kan lokke med billigere kontingent, fordi de ikke bidrager nævneværdigt til overenskomstarbejdet. Når medlemstallene falder, mister organisationerne den kraft, der ligger i at være mange, og lønmodtagernes rettigheder trues.
VI MENER, at fagbevægelsen i vores kollektive overenskomster skal arbejde for flere goder til dem, der betaler gildet. Aftalen på den førnævnte sydjyske virksomhed er i vores øjne både god og fair. Man kan også arbejde for flere aftaler som i den grafiske overenskomst, hvor der er en fond, der sikrer fuld løn under sygdom til timelønnede – men kun, hvis man er medlem af HK.
Det er i vores øjne logisk, at der skal være fordele ved at være med i den fagforening, der forhandler ens overenskomst.
Er der slet ingen faldgruber i at arbejde for flere medlemsgoder i overenskomsterne? Selvfølgelig er der det. Vi må ikke ende et sted, hvor der bliver tale om rene ”medlemsoverenskomster”. Det vil anspore arbejdsgiverne til at ansætte uorganiseret arbejdskraft og sandsynligvis være skyld i en betydelig modvilje mod fagbevægelsen, som ikke vil gavne os.
Men det er heldigvis ikke enten eller. Vi kan sagtens skubbe lidt mere til grænsen og stadig finde en god balance. Og vi har brug for at have den dialog i fagbevægelsen om, hvor langt vi kan og skal gå.
Flere medlemsfordele kan være et vigtigt våben i kampen for at redde den danske model.
