HVAD ER DET, som en del politikere på Christiansborg ikke har forstået, når der svinges rundt med argumenter om, hvad der skal forandres i den danske aftalemodel på det offentlige område?
Fremtiden for den danske model
Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?
Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.
Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten
Man fristes til at sige snitterne væk. Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke.
Helt overordnet ER det Christiansborg og den til enhver tid siddende regering, der har ansvaret for at fastlægge rammer og økonomi for den offentlige velfærd.
Det er også dér, at ansvaret for den økonomiske ramme til de offentlige overenskomstforhandlinger helt entydigt ligger. Men udmøntning, aftaleindgåelse og den daglige håndtering af aftaler. Det er og skal alene være et forhold for parterne på det offentlige arbejdsmarked.
SÅ KÆRE CHRISTIANSBORG. I må meget gerne tage jeres del af ansvaret, så vi har de nødvendige rammer, men hold venligst snitterne væk fra alt andet.
Den danske aftalemodel ER ganske unik og også på det offentlige område virker den
Mona Striib, formand for FOA
Beskæftigelsesministeren har meldt ud, at han nu inviterer til drøftelse af den danske model på det offentlige område.
Vi møder naturligvis op, men der er klar melding fra vores side:
Den danske aftalemodel ER ganske unik og også på det offentlige område virker den.
LÆS OGSÅ: Den danske model skal på værksted: Regeringen indkalder til drøftelser i foråret
Det er langt fra alene et spørgsmål om overenskomstforhandlinger.
I praksis er der aftaleindgåelse og forhandlinger både centralt og lokalt hver eneste dag. Det er i den forbindelse vigtig viden, at det statslige, regionale og kommunale område er tre selvstændige arbejdsmarkeder.
Jeg siger det, fordi der sikkert er mange, der ikke opdager det store og finmaskede netværk af lokale og centrale forhandlinger, der pågår hele tiden.
ER DER SÅ HULLER I OSTEN? Ja, det er der. Men det er parterne selv, der skal forandre og udvikle forhandlingssystemet på det offentlige område.
Det er utidig indblanding og med stor risiko for at ødelægge noget ganske unikt, hvis Christiansborg nu vil styre, hvordan der forhandles, hvordan der kan lægges arm, når vi som parter er uenige, og om vi overhovedet skal have en konflikt-ret på det offentlige område.
Der er vigtigt arbejde i gang i øjeblikket. Først og fremmest lønstrukturkomiteen, som skal igennem både teknisk vanskelige analyser og komplicerede diskussioner. Forhåbentlig ender vi med et resultat, der kan påpege årsager til skævheder og også påpege løsninger.
LÆS OGSÅ: Tænketank: Ny regnemodel kunne have sikret offentligt ansatte fem milliarder mere i løn
Samtidig med dette arbejde har vi som parter bestilt et vigtigt arbejde om det nye lønindeks. Det kan få stor betydning for, hvordan reguleringsordningernes mekanismer virker.
Det er for tidligt at konkludere skarpt, men alt tyder på, at det nye lønindeks i højere grad afspejler personaleforskydninger og dermed kan give et mere retvisende billede af lønudvikling den ene eller anden vej i forhold til den private sektor.
Lad os nu få alle elementerne på plads, så vi i fællesskab kan få løst knuderne, så den danske model kan fortsætte med at virke.
