ULIGHED I SUNDHED kommer desværre i mange nuancer. Vi bruger meget tid på at diskutere strukturel ulighed, social ulighed og geografisk ulighed - og det er naturligvis vigtigt at have fokus på. De seneste år er der heldigvis også kommet mere politisk opmærksomhed på den kønsmæssige ulighed i sundhed, der også kommer i mange former.
Debatserie: Kvinders sundhed
Der er i øjeblikket stor bevågenhed omkring kvinders sundhed – både blandt forskere, politikere og i befolkningen.
For vi ved nu, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 procent mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Det er ikke kun et ligestillingsproblem – det er også et samfundsøkonomisk problem, der påvirker arbejdsliv, familieliv og sundhedsvæsenets kapacitet.
Og selvom Danmark er et af verdens mest lige samfund, er det efterhånden bredt anerkendt, at kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme, som for eksempel endometriose, PCO, og overgangsalder er blevet systematisk underprioriteret i forskning, behandling og politisk opmærksomhed gennem årtier.
Men hvad gør vi ved det?
Flere ideer er allerede i spil som et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed, en handleplan med konkrete mål for ligestilling i sundhed, styrket dataindsamling og kønsopdelt statistik. Og øget fokus på diagnose og behandling af kvindesygdomme.
Men de politiske løsninger spænder vidt, og derfor inviterer A4 Sundhed nu til en debatserie med sundhedsordførere fra Folketingets partier, hvor vi især dykker ned i spørgsmålet:
Hvilke konkrete tiltag vil I prioritere for at mindske ulighed i sundhed for kvinder?
- Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten
- Jens Henrik Thulesen Dahl, sundhedsordfører for Danmarksdemokraterne
- Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti
- Karin Liltorp, Sundhedsordfører for Alternativet
- Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF
- Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet
- Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for Radikale
Historisk er medicin udviklet og testet på unge mænd, hvilket betyder, at effekt og bivirkninger er baseret på, hvordan denne veldefinerede gruppe reagerer. Argumentet var sådan set sympatisk nok: Man ville ikke risikere at teste på gravide og se skader på det ufødte barn. Men den tilgang har givet nogle skævheder, vi stadig kæmper med, selv om der er sket meget på området. Vi ser det i, at den anbefalede dosis ofte er sat ud fra en mandekrop, selv om vi ved, at der er fysiologiske forskelle, der kan påvirker medicinoptag, metabolisme, effekt osv.
Det er et generelt problem, idet vi har brug for viden om, hvordan medicin virker i den virkelige verden, hvor det ikke er en selekteret population, og hvor den enkelte patient har andre sygdomme og tager andre typer medicin samtidig. Heldigvis er der de seneste år sat penge af til den uafhængige kliniske forskning, der kan belyse blandt andet dette.
VI SER DET OGSÅ I, hvilke sygdomme der forskes i, hvor der er en systematisk underprioritering af kvindesygdomme. Det kan være sygdomme, der kun rammer kvinder - endometriose og PCO eksempelvis - men også sygdomme, der rammer alle, men hvor særligt kvinder rammes hårdt - migræne er et eksempel. Jeg siger ikke, at det er en bevidst ondsindet beslutning, men der er oplagt nogle strukturelle ting på spil, vi skal være opmærksomme på.
LÆS OGSÅ: Med 3 anbefalinger vil Dansk Erhverv vidensefterslæbet om kvinders sundhed til livs
Det er jo selvfølgelig ikke alle kvindesygdomme, der er blevet overset. Brystkræft er alt overvejende en sygdom, der rammer kvinder, og her er forskning og behandling heldigvis fulgt med. Vi ser jo også, at kvinders levealder i gennemsnit overstiger mænds, så der er noget andet på spil.
Det lader til, at vi som samfund - og det gælder også lægestanden - har en tendens til at acceptere sygdom og fysiske gener hos kvinder som noget, der hører med til kønnet. Også selv om det er en uudtalt antagelse. Smerter ignoreres og underspilles. Fysiske gener bliver talt ned. Det medfører, at kvinder har flere leveår med sygdom og gener end mænd, hvilket vi har en forpligtelse til at rette op på - både for den enkelte kvindes skyld og for vores samfund som helhed.
Vi skal have en langt mere fokuseret tilgang til problemet. Det handler om at sikre bedre brug af data, så vi eksempelvis analyserer data opdelt på køn for at få et bedre billede af forskellene - for kun ved at kende problemets omfang, kan vi gøre noget ved det. Det handler også om at få en bredere debat om udfordringerne, for kun ved at anerkende og tale om det, kan vi sikre, at der skabes bred interesse for konsekvenserne og investeringer i løsningerne. Det er jo også et samfundsøkonomisk problem, at der er forebyggelige sygedage - oven i at det naturligvis i sig selv er en værdi for den enkelte.
Måske er den rette løsning, at vi etablerer et fokuseret center for kvinders sundhed. Der er i hvert fald behov for en bredt funderet tilgang, der sikrer en bedre brug af forskningsmidler og en anerkendelse af eksisterende udfordringer på området.
