HUDKRÆFT ER DEN HYPPIGSTE af alle kræftformer blandt danskerne. Der registreres 50.000 nye tilfælde om året, og Danmark er blandt de lande i verden, hvor forekomsten af modermærkekræft er højest. Hver femte dansker kan forvente at blive ramt af sygdommen i løbet deres liv. En trist statistik at stå i toppen af.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til emma@a4medier.dk.
- Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
- Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
- Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden om hinandens indsatser og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
- Silkeborg Kommunes input til ny lov: Det skal gøres lettere at træffe det sunde valg
- Dansk Industri og Scleroseforeningen i samlet opråb: Styrket samarbejde kan redde arbejdspladser for syge mennesker
- Diabetesforeningen kræver ny, uafhængig vagthund på folkesundhedsområdet
- SMVdanmark: Forebyggelse kan ikke længere være en politisk hensigtserklæring uden handling
- Anja C. Jensen til Christiansborg: Nu har I gylden mulighed for at rette op - anerkend stress som en sygdom i ny folkesundhedslov
- DGI: Folkesundhedsloven kan blive den vigtigste lov for vores velfærdssamfund. Men det kræver to centrale elementer
- Københavns Kommune: Danmark har allerede et krav om at indtænke ”klimahensyn”, når der lovgives – Vi bør overveje at stille lignende krav om ”folkesundhedshensyn”
- Tandlægeforeningen: Hvis vi skal lykkes med at styrke folkesundheden, må vi ikke gentage den historiske fejl, hvor tænderne gang på gang er blevet efterladt i venteværelset
- Debat: Muskel- og skeletlidelser koster samfundet milliarder – hvorfor mangler vi handling?
- Kosmetik- og hygiejnebranchen: Folkesundhedsloven skal være med til at knække hudkræftkurven
Langt de fleste tilfælde skyldes UV-stråling fra solen eller solarium. Den gode nyhed i de nedslående tal er, at ni ud af 10 af tilfældene kan forebygges. Regeringen har for nyligt endelig bebudet et forbud mod solarier for unge under 18. Men kampen mod den hastigt stigende sygdom stopper ikke der.
Forskning viser, at klimaforandringerne vil forstærke problemet: Et tyndere ozonlag og flere solskinsdage betyder, at solens skadelige stråler rammer os hårdere og oftere. Derfor er vi nødt til at løfte forebyggelsen op på strukturelt niveau, der gør solbeskyttelse til en indlejret del af vores hverdag de måneder af året, hvor solen er allerstærkest.
LÆS OGSÅ: Inspirationstur til Norge og lang vidensindsamling: Her er køreplanen for kommende folkesundhedslov
Her kommer folkesundhedsloven ind i billedet. Loven giver kommunerne en nøglerolle i forebyggelsesarbejdet, og Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om solbeskyttelse fra 2018 tilbyder allerede konkrete værktøjer. Men uden nationale rammer, finansiering og forpligtende målsætninger risikerer de bedste intentioner at drukne i drift og spareplaner.
Internationale studier dokumenterer, at interventioner (for eksempel undervisning og oplysningskampagner) øger brug af tøj og solcreme for skolebørn. Adgang til solcreme og solsejl ved legepladser øger pædagogers og børns solbeskyttelse. Solpolitikker i daginstitutioner reducerer børns eksponering for UV-stråling, og undervisning i indskolingen giver bedre solvaner helt ind i teenageårene.
I 2013 regnede Kræftens Bekæmpelse sig frem til, at kræft i huden koster det danske samfund 248 millioner kroner om året i udgifter til behandling, kontroller og tabt arbejdsfortjeneste. Tallet er ikke opdateret siden, men antallet af tilfælde med kræft i huden er blot steget, og udgifterne er formentligt fulgt med.
DERFOR VIL JEG GERNE APPELLERE TIL, at den kommende folkesundhedslov griber muligheden for at sætte en ny og mere ambitiøs retning for forebyggelsen af hudkræft i Danmark. Det handler om, at kommuner og institutioner ikke blot får værktøjer og viden, men også et klart politisk mandat. Loven bør opstille forpligtende nationale målsætninger, der sikrer, at solbeskyttelse bliver en integreret del af forebyggelsesarbejdet i dagtilbud, skoler, på arbejdspladser og i det offentlige rum.
LÆS OGSÅ: Organisationer frygter, at regeringens nye folkesundhedslov blot er en paragrafjustering
Vi ved, hvad der virker. Vi ved hvor det virker. Nu handler det om politisk vilje til at prioritere og gennemføre det. Hvis vi tør tænke solbeskyttelse ind i den brede folkesundhedsdagsorden, med klare mål og forpligtelser, kan vi både mindske antallet af sygdomstilfælde, aflaste sundhedsvæsenet og give tusindvis af danskere et sundere og længere liv.
Forebyggelse virker. Den kommende folkesundhedslov er regeringens mulighed for at vise, at de mener det alvorligt, når de taler om at investere i sundhed før sygdommen rammer.
