DET ER AFGØRENDE for en bedre folkesundhed, at flere bliver aktive i et fællesskab sammen med andre. For vi ved, at aktive fællesskaber styrker den fysiske, mentale og sociale trivsel.
Derfor har vi i DGI med stor glæde noteret os, at der med den kommende folkesundhedslov er lagt op til, at kommunerne skal arbejde systematisk med forebyggelse i samarbejde med civilsamfundet. I DGI har vi store forventninger til udformningen af loven, for civilsamfundsorganisationer kan spille en væsentlig rolle i samarbejdet med sundhedsvæsenet om bedre folkesundhed. I foreningernes fællesskaber er du ikke borger eller patient – du er medlem.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
- Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
- Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
- Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden om hinandens indsatser og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
- Silkeborg Kommunes input til ny lov: Det skal gøres lettere at træffe det sunde valg
- Dansk Industri og Scleroseforeningen i samlet opråb: Styrket samarbejde kan redde arbejdspladser for syge mennesker
- Diabetesforeningen kræver ny, uafhængig vagthund på folkesundhedsområdet
- SMVdanmark: Forebyggelse kan ikke længere være en politisk hensigtserklæring uden handling
- Anja C. Jensen til Christiansborg: Nu har I gylden mulighed for at rette op - anerkend stress som en sygdom i ny folkesundhedslov
Folkesundhedsloven bør have høje nationale ambitioner for at øge folkesundheden, og det vil være oplagt, at der i loven er nogle få, forpligtende, overordnede nøgletal. Samtidig skal der investeres i lokale muligheder for at designe løsninger og skabe samarbejde med forskellige aktører, der kan og vil bidrage. Det er også vigtigt, at loven forpligter kommuner, regioner og eventuelt de kommende sundhedsråd til at arbejde med folkesundhed og samtidig sikrer rammerne for, at civilsamfundet kan bidrage.
DET KRÆVER RESSOURCER OG TILLID, når vi skal arbejde sammen på tværs af sektorer og mellem frivillige og medarbejdere. Og ledere på alle niveauer skal have et stort fokus på, hvad der motiverer og mobiliserer udvikling af nye aktiviteter og samarbejdsformer.
I Sundhedsreformen er der lagt vægt på, at der skal være flere digitale løsninger i fremtiden. I det lys bliver det endnu mere vigtigt, at der er fællesskaber, hvor menneskelige relationer motiverer til sund adfærd. Når vi er en del af et fællesskab, oplever vi et tilhørsforhold, og det har stor indflydelse på vores livskvalitet.
Folkesundhedsloven skal have fokus på øget livskvalitet i alle dele af befolkningen og på at forebygge ulighed i sundhed. Det skal være en lov for hele folket uanset alder, livsfaser og livsvilkår.
Folkesundhed er vigtigt for børnene. Der skal mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde ind i børn og unges liv, og vi skal gøre en langt større indsats for at sikre, at alle børn og unge har en fritidsaktivitet sammen med andre – hvilket også er blandt Trivselskommissionens anbefalinger. Vi skal sætte gang i langt mere samarbejde mellem skoler og det lokale foreningsliv, blandt andet med det mål at styrke unges tilknytning til fritids- og foreningslivet.
Der er også et stort potentiale i at samarbejde mere om folkesundheden blandt voksne – og måske især seniorerne. Idrætsaktiviteter i foreningen kombineret med et fælles kaffebord kan være med til at forebygge, at ensomhed vokser, at sygdom udvikler sig eller at faldskaderne bliver alvorlige. Alt det, der er godt for folkesundheden.
Sammen med Danmarks Idrætsforbund har vi i DGI netop offentliggjort medlemstal, der igen sætter rekord med over 2,4 millioner medlemmer. I alle aldersgrupper er der kommet flere medlemmer, hvilket er særdeles positivt. Men der er plads til flere, og vi ved, det kræver samarbejde på tværs af sektorer for at nå ud til dem, der måske ikke af sig selv finder vej til foreningerne.
I DGI har vi store forventninger til folkesundhedsloven. Det kan blive den vigtigste lov for udvikling af vores velfærdssamfund, vi længe har set. Men det kræver, at loven får den rette status og rammer de nødvendige balancer, så alle tager ejerskab for at styrke vores allesammens sundhed.
